Iført sin hvide morgenkåbe og med søvn i øjet sjokker hun ud i køk- kenet, tænder elkedlen og smider to Treo brusetabletter i et halv glas vand. Mens hun venter på kogt vand og en smertestillende citrusdrik, åbner hun vinduerne i soveværelset, der drukner i kondens, børster tænder og tager tøj på. Sådan begynder de fleste af Julie Sølvbergs morgener.

Af journaliststuderende Joakim Søgaard Sørensen

Julie Sølvberg er 23 år og studerer til sygeple- jerske. Hun lider af kronisk hovedpine. Smer- terne begyndte allerede i hendes tidlige teen- ageår og kommer fra spændinger i nakken. Den smertestillende medicin hjælper hende med at leve en tilværelse som de fleste andre på hendes alder.

Maks 10 dage per måned

Hun har dækket det smalle, sorte spisebord med lærebøger, kaffe, en Macbook compu- ter og et hæfte til noter. Gardinerne er rullet for, og lokalet er oplyst af et kunstigt, gul- ligt lys.

Hun snakker til computeren, hvor hun via en Zoom-forbindelse diskuterer anatomi, mikrobiologi, fysiologi og andre sygepleje- faglige områder med sin studiegruppe. Hun virker upåvirket, og forklarer, ”Treo’erne er begyndt at hjælpe, så nu er det fint”.

På den aflange, cylinderformede Treo- beholder, står der, ”Bør højst anvendes i 10 dage per måned”.

Julie Sølvberg er klar over, at hendes for- brug af smertestillende er dårligt for hendes helbred, men for hende er den ligeså vigtig som mad og vand. ”Uden smertestillende ville jeg ikke komme igennem dagen”, siger Julie Sølvberg, mens hun ryster på hovedet.

Det mener formanden for Migræne og Ho- vedpineforeningen Hanne Johansen dog er problematisk. ”Det gør ondt værre at tage smertestillende i det omfang. Man skal lade sig afgifte.”, fortæller hun, før hun uddyber, ”Tager man smertestillende i mere end 15 dage om måneden over en periode på 3 måneder, ender man med en medicinsk fremkaldt hovedpine”.

Hvad er alternativet?

Julie Sølvberg får et afbræk i undervisningen, og rejser sig med et suk fra spisebordet. ”Jeg skal have noget at spise”, udbryder hun, og leder efter en gryde i et underskab. Maden er en måde, hvorpå hun kan styre hovedpinen uden hjælp fra smertestillende medicin. Og selvom de fleste mennesker ville få hovedpi- ne af mangel på mad, så fylder tanken meget hos Julie Sølvberg.

”Jeg er altid meget opmærksom på de små ting, som kan forværre eller fremprovoke-
rer min hovedpine”, fortæller hun, mens hun strækker sig efter æggene øverst i køleskabet.

Hanne Johansen forstår godt, hvorfor man- ge unge mennesker med kronisk hovedpine føler sig nødsaget til at tage smertestillende medicin”, Det er rigtig svært for disse unge, at få deres hverdag til at hænge sammen”, fortæller hun. Hun mener dog, at de unge skal hjælpes bedre, når de rækker ud, ”Man- ge oplever, at deres hovedpine ikke bliver taget alvorligt”.

Julie Sølvberg har været ved læge af flere omgange. Mange gange uden udsigt til videre behandling. Men nu har tandlægen fået mistanke om, at nakkespændingerne stammer fra et skævt bid, og hun står mu- ligvis overfor et kirurgisk indgreb.

”Jeg er bare glad for, at der sker noget nu”, fortæller Julie Sølvberg håbefuldt.

Facadens pris

Der står ikke brugt service på køkkenbordet, puderne i sofaen er puffet og placeret, sko- ene står på hylder ved hoveddøren, og Julie Sølvberg er frisk, grinende og aktiv i sam- talen med sin studiegruppe. På overfladen er det umuligt at gennemskue, at hun lever med en invaliderende ledsager.

”Det er faktisk næsten facaden, der er det værste. Jeg siger jo ikke: ”Hej, jeg hedder Julie, og jeg lider af kronisk hovedpine”, når jeg møder nye mennesker. Jeg lader al-

tid som om, der ikke er noget – og det er hårdt”, fortæller hun.
Ifølge Nationalt Videnscenter for Hovedpine lider 770.000 danskere af migræne eller hyp- pig hovedpine, og 3% af danskerne oplever kronisk hovedpine, hvilket vil sige, at de har hovedpine mere end 15 dage om måneden.

For to tredjedele af dem med kronisk ho- vedpine er det medicinen, der er årsagen.

Studiedagen er gennemført, og Julie Sølv- berg smider sig på sofaen. Hun hiver et gråt uldtæppe over sig, så kun ansigtet er frit, og synker ned i de puffede sofapuder. ”Lige nu er det uvisheden, der er det værste. Jeg ved ikke om hovedpinen kommer om en time, efter aftensmaden eller, hvis jeg er heldig, først i morgen tidlig”.

Hun er ret sikker på, at hun kommer til at tage smertestillende igen i aften – det plejer hun nemlig. ”Jeg vil jo så gerne være fri for de smertestillende, men jeg føler ikke, at jeg har nogen alternativer”, sukker hun.

Formandens kommentar

Dette er et eksempel på hvor slemt det kan gå, når en hovedpinepatient får at vide gå hjem og tag nogle tabletter, du fejler ikke no- get. Der skal stadig meget mere viden og op- lysninger til. Det Julie gør ved at tage alle disse tabletter er, at hun får endnu mere hovedpine. Hun er endt i en medicinfremkaldt hovedpine og skal have en medicinsanering, så vil hun opleve, at hun får det meget bedre. Vi håber hun får hjælp gennem hendes tandlæge, der er som regel altid en grund til en voldsom hovedpine, men den kan være svær at finde.

I artiklen kan vi også læse hvad Julie udtaler: Jeg gør som ingenting, når folk spørger hvor- dan jeg har det. Det gør rigtig mange med hovedpine og måske derfor, der er så lidt fokus på denne sygdom. Vi vil helst ikke have at den er der - og gør som ingenting, men dermed er vi med hovedpine også med til at skjule vores sygdom.

Det er ikke morsomt at leve med et usynligt handicap, men vær åben om sygdommen, som rammer så mange af os og som koster samfundet så mange penge i tabt arbejds- fortjeneste. For ikke at tale om de menne- skelige faktorer.

Migræne alene er Danmarks 3. største syg- dom og koster samfundet 1,4 milliard i tabt arbejdsfortjeneste.


Hanne Johannsen.