En cocktail af hortons hovedpine, migræne og spændingshovedpine betyder, at Stina Thygesen ofte glemmer og har svært ved uforudsigelighed i hverdagen. Hun har dårlig samvittighed – mest af alt overfor sine to døtre. 

Af journalist Anna Franziska

Stina Thygesen og hendes kollega har lige straks fri fra arbejde, da Stina Thygesens store datter ringer fra skolegården. De aftaler, at storesøster skal tage lillesøster med hjem fra skole, som den store så tit har gjort.

Et kvarter efter render Stina Thygesen rundt nede i skolegården og leder efter den yngste datter. Datteren er ikke at finde nogen steder, og Stina Thygesen er lige ved at gå ud af sit gode skind af ren nervøsitet. Kollegaen ringer tilfældigvis, og Stina Thygesen forklarer hende, hvordan hun ikke kan finde sin datter. Kollegaen svarer, at hun jo lige har aftalt med den store, at hun skulle tage den lille med hjem fra skole.

”Jeg synes simpelthen, det var så flovt – både overfor min kollega, men sådan set også overfor mig selv,” siger Stina Thygesen, der både kan skrive hortons hovedpine, migræne og spændingshovedpine på sin liste over hovedpinediagnoser.

”Samme aften brød jeg fuldstændig sammen foran min mand, fordi min hukommelse var så hullet, at jeg ikke engang kunne gennemføre at skrive en indkøbsseddel.”

”Det mest ubehagelige jeg ved”

Et par dage efter får Stina Thygesen et uventet opkald, imens hun er på arbejde. Det er hendes neurolog, og de havde tilsyneladende en aftale – den havde hun bare glemt.

”Det var vigtigt for mig at tale med en neurolog om, hvad der skete med min hukommelse. Jeg spurgte, om det kunne være stress, men min neurolog mente, at mine problemer med at huske skyldtes en blanding af den medicin, jeg tog, og mine smerter,” forklarer hun. 

Stina Thygesen fik noget ny medicin, så smerterne blev reduceret, og hukommelsen blev en anelse bedre. I dag kan hun godt have dage uden hovedpine, men hukommelsen er aldrig den samme som før de mange hovedpinediagnoser. 

”At miste hukommelsen er noget af det mest ubehagelige, jeg ved. Jeg bliver sur på mig selv, og jeg bliver rigtig ked af det indeni, når jeg tænker over, hvor meget det rent faktisk hæmmer mig og min familie,” siger Stina Thygesen, der trods smerter og hukommelsesproblemer prøver at få det bedste ud af tilværelsen.

”Det nytter ikke noget at gå og være ked af det hele tiden, og jeg prøver ikke at lade mig styre for meget af mit smertehelvede. Jeg har mine systemer i hverdagen, der hjælper mig til at huske, og hvis jeg glemmer hist og her, må jeg gøre mig umage for ikke at slå mig selv oven i hovedet.”

Motion og pauser kan hjælpe

Udover den nye medicin oplever Stina Thygesen også, at motion og pauser kan hjælpe på hovedpine og hukommelse.

”Motion og frisk luft gør helt klart noget godt for mig – også selvom jeg ofte er bange for at lave en forkert bevægelse med hovedet, som skal give hovedpine,” siger hun. 

Pauserne kan på samme måde give Stina Thygesen et break, så der kommer ro på smerterne. Desværre har hun en tendens til at arbejde over, hvis hun har en dårlig huske-dag.

”Hvis jeg har haft svært ved at huske på arbejdet, kan jeg godt finde på at sætte mig hjem og arbejde videre i stedet for at holde fri. Jeg ved godt, det er dumt, men jeg kan ikke finde ud af at ligge arbejdet væk, hvis jeg ikke føler, jeg har været en succes den dag.” 

”Nu er jeg præcis som min mor”

Sina Thygesen er selv opvokset med en mor, der havde hovedpine. Når moren havde fri, eller når de skulle på familieudflugt, husker Stina Thygesen, hvordan moren altid måtte lægge sig med ondt i hovedet, inden de endelig kom afsted.

”Hele min barndom har jeg tænkt, at sådan ville jeg ikke have det, når jeg fik børn. Og nu er jeg præcis som min mor. Det, der går mig mest på, er følelsen af uretfærdighed over, at mine børn skal vokse op med en glemsom mor med hovedpine,” siger Stina Thygesen.

”På grund af mine hovedpiner, er mine børn jo tvunget til at blive store alt for hurtigt, fordi de hele tiden skal hjælpe med at huske dit og dat. Heldigvis har jeg nogle rigtig søde unger, som er meget forstående og hjælpsomme. De trøster mig sommetider med, at alle familier jo har en brist – og det kan de jo godt have ret i.”

Udfordret i parforholdet

Stina Thygesens hovedpiner og svækkede hukommelse betyder også, at hun har vanskeligt ved at håndtere uforudsigelighed i hverdagen.

”Kommer min mand hjem fra arbejde og siger, at vi er inviteret til middag hos et vennepar, kan jeg godt finde på bare at sige nej, selvom vi egentlig godt kan den dag. I sekundet kan jeg simpelthen ikke rumme, at jeg skal omstrukturere mit liv, fordi jeg i forvejen kæmper sådan for at huske de vigtigste ting,” forklarer hun.

Stina Thygesen tilføjer dog, at hun ofte bare skal have et par minutter i sine egne tanker, før hun kan vende fx en middagsinvitation til noget positivt. Men lige let er det ikke altid for parforholdet, at den ene part har kroniske smerter og dårlig hukommelse.

”Min mand og jeg er i den grad blevet udfordret på grund af mine hovedpiner. Heldigvis er vi med tiden blevet rigtig gode til at kommunikere, og for os har det været altafgørende. Hvis jeg har brug for et par minutter til at sluge en middagsinvitation, skal jeg bare sige det, og så får jeg plads.”