Samaira Younis, Læge og hjerneforsker Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup 

Anja Sofie Petersen, Læge og hjerneforsker ved Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup

Det kan være svært ved at skelne mellem forskellige hovedpiner, særligt hvis man oplever mere end en type af hovedpine. Det er dog vigtigt at man kan adskille hovedpinerne, så man kan få den rigtige behandling, da der kan være store forskelle i behandlingen. Forskning i hovedpine er også afhængig af at diagnosen er stillet korrekt. Her gennemgås nogle af de hovedpinediagnoser, som hyppigst ses samt nogle af de gængse diagnoser.

Hvorfor er det godt at kunne skelne mellem forskellige hovedpiner?

Hovedpine er ikke bare hovedpine. Nogle hovedpiner kræver en særlig type behandling og andre hovedpiner kan have en årsag, det kunne f.eks være influenza eller behov for briller. Derfor vil man typisk opleve at få stillet forskellige spørgsmål omkring hovedpinen af sin læge. Dette er typisk for at komme ind på sporet af hvilken type hovedpine man lider af, såvel for at udelukke at hovedpinen ikke skyldes andre sygdomme. Hvis man har en oplevelse af at være generet af forskellige typer hovedpiner, kan det for mange være svært ved at skelne imellem dem. Det er særligt tilfældet hvis man har spændingshovedpine og migræne, da mange oplever begge typer af hovedpiner. Det har stor betydning, at man kan genkende hvilken hovedpine, der bryder frem den pågældende dag, f.eks. om det er en spændingshovedpine eller migræne. Dette er vigtigt, da der er forskel på hvordan de to hovedpiner behandles. Hvis man kan skelne mellem hovedpiner, kan man sammen med sin læge  få iværksat den korrekte behandling. Lider man af flere forskellige hovedpine typer kan man med fordel fører en hovedpine dagbog for at danne sig et overblik.

Hvordan kan man prøve at skelne mellem hovedpine?

Hvad skal man så lægge mærke til når man forsøger at adskille forskellige hovedpiner. I hovedtræk vurderer man på lokalisationen af hovedpine, dvs. hvor i hovedet man oplever hovedpine. Sidder hovedpinen kun på den ene side (f.eks. tinding, pande eller omkring øje) eller begge sider af hovedet. Man skelner også mellem de forskellige hovedpiner ved at notere varighed af hovedpineanfaldet. Med dette vurderer man om hovedpinen varer sekunder, minutter, timer eller dage. Man kan således også få en fornemmelse af om der er et bestemt anfaldsmønster, hvilket f.eks. betyder at hovedpinen kommer som mange korte anfald inden for et kort tidsrum eller at anfaldende hyppige kommer på et særligt tidspunkt på døgnet. Man betragter også om der forekommer andre specifikke symptomer i forbindelse med hovedpinen, så som kvalme, øget følsomhed for lys og/eller lyde. Man vurderer også om der i forbindelse med hovedpinen forekommer f.eks. at øjet bliver rødt og løber i vand eller øjenlåg hænger og bliver hævet. Disse symptomer kalder vi også autonome symptomer. Her vil vi forsøge at give nogle overordnede tommelfingerregler, som kan hjælpe én på vej til at skelne mellem de forskellige hovedpiner. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er tale om tommelfingerregler og der kan altid forekommer undtagelser fra reglen. Derfor bør man også tale med sin læge om sin hovedpine. 

Er det en migræne eller spændings­hovedpine?

Migræne og spændingshovedpine er de to mest almindelige hovedpiner. Der er mange der kan være i tvivl om de har en migræne eller spændingshovedpine. Det kan være særligt svært hvis man lider af begge hovedpinetyper. Hvordan skelner man så mellem migræne og spændingshovedpine? Spændingshovedpinen sidder typisk i hele hovedet og er dobbeltsidig (dvs. begge sider af hovedet), hvorimod migræne typisk beskrives som at være ensidig (Figur 1). Dog kan migræne også forekomme på begge sider af hovedet, hvorfor det kan være svært at bruge lokalisation af hovedpinen til at skelne. Det kan også være vanskeligt at bruge varighed af hovedpineanfaldet til at skelne, da der også kan forekomme overlap her. Til gengæld er tilstedeværelse af lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme, samtidig med hovedpinen karakteristisk for migræne og ikke ved spændingshovedpine. Så hvis man oplever de tre symptomer (lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme) under hovedpineanfaldet, så er det som tommelfingeregel migræne man oplever. Denne regel kan i det fleste tilfælde bruges til at skelne mellem migræne og spændingshovedpine. En anden forskel er at mange under et migræneanfald vil opleve kraftig forværring ved lille fysisk aktivitet såsom at gå opad trappen til 1 sal, mens mange oplever at spændingshovedpinen er uforandret eller bedret af rolig fysisk aktivitet såsom gåture. Det er særligt vigtigt at vide i forhold til behandling, da der er forskel i hvordan man behandler migræne og spændingshovedpine. Hvis man har spændingshovedpine, vil man typisk ikke opleve effekt af behandling med sumatriptan, som er migrænemedicin.

Er en ensidig hovedpine bare migræne?

Der findes flere typer af hovedpine, som sider i den ene side af hoved, hvilket typisk er omkring tinding eller det ene øje. Migræne er den mest almindelige ensidig hovedpine, men der findes også andre mere sjældne ensidige hovedpiner, heriblandt klyngehovedpine (Figur 2). Det kan til tider være vanskeligt at skelne mellem migræne og klyngehovedpine, særligt i de tilfælde hvor migrænen opleves som en smerte omkring øjet, hvilket er meget karakteristisk for klyngehovedpine. Ved klyngehovedpine er det også karakteristisk at man oplever det vi kalder autonome symptomer på samme side som smerten. Som beskrevet tidligere dækker begrebet ”autonome” over en gruppe af symptomer som er: Øjet bliver rødt og/eller løber i vand, pupillen i øjet bliver mindre, næsen løber eller bliver stoppet, øjenlåget bliver hævet og/eller hænger, man sveder i panden eller ansigtet. Hvis man ikke oplever disse symptomer under det ensidige hovedpineanfald, er tommelfingerreglen, at der er tale om migræne fremfor klyngehovedpine. Der kan selvfølgelig være undtagelser, da nogen med migræne også kan opleve autonome symptomer. Herudover er de fleste rastløse og har derfor lyst til at bevæge sig under et klyngehovedpine anfald, hvorimod mange oplever lindring ved at ligge/sidde helt stille under et migræne anfald. Hvis man samtidig har lysfølsomhed, lydfølsomhed og kvalme under anfaldet, taler det endnu stærkere for at det er migræne. Modsat, hvis man oplever autonome symptomer, samtidig med den ensidig smerte, er det som tommelfingerregel klyngehovedpine, der er tale om. Det er særligt at vigtigt at skelne mellem disse to hovedpiner, da der er væsentlige forskelle i både den akutte og forebyggende behandling. Iltbehandling har f.eks. ofte god effekt på klyngehovedpine, imens den ikke virker på et migræneanfald. Der findes også andre sjældne hovedpiner, som er ensidige. Disse adskilles fra migræne og klyngehovedpine i hovedtræk baseret på deres anfaldsvarighed- og mønster, samt om der er tilstedeværelse af autonome symptomer. Ved de ensidige hovedpiner med autonome symptomer er det særligt anfaldsvarigheden som spiller en vigtig rolle, for at vi kan skelne imellem dem. Anfald ved SUNA (short-lasting unilateral neuralgiform headache attacks with cranial autonomic symptoms ) er f.eks. kortere end ved klyngehovedpine, imens hovedpinen ved hemikrania continua er vedvarende. Trigeminus neuralgi adskiller sig fra de øvrige ensidige hovedpiner ved at smerterne typisk kommer i ansigtet svarende til kinder eller kæbe og mere sjældent i panden. Ansigtssmerten beskrives typisk som sekunder varende elektrisk stødagtige jag. For nogen kan det også føles som tandsmerter, uden der er noget galt med tænderne. Det er vigtigt at kunne skelne migræne, klyngehovedpine og de forskellige sjældne ensidige hovedpiner og smerter fra hinanden, da der kan være store forskelle i behandlingen.