Der er sket en markant stigning i dødsfald blandt patienter med demens og for højt blodtryk siden 1995 og frem til i dag, viser tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister 2008. Men udviklingen kan bremses, påpeger cheføkonom i Lif, Jørgen Clausen. Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort data fra dødsårsagsregisteret for årene frem til 2008. Registeret viser, at antallet af dødsfald for patienter med demens (uden Alzheimers) er steget med næsten 32 procent fra 1995 til 2008. Selvom der ikke findes en mirakelkur imod demens, er det dog ifølge cheføkonom i Lif, Jørgen Clausen, muligt at bremse udviklingen. »Antallet af dødsfald som følge af demens kan bremses. Det kræver dog, at der gøres en ekstra indsats for tidligere diagnosticering, for hvis demenspatienter kommer tidligere i medicinsk behandling, kan det forsinke symptomernes udvikling. Dertil kommer en forventelig reduktion i de betydelige omkostninger, som kommuner og pårørende har til plejen og omsorgen af de demente patienter,« fastslår Jørgen Clausen.

Stigningen af dødsfald som følge af demens gælder både for kvinder og mænd. Ifølge
Jørgen Clausen er det dog ikke muligt at sige med sikkerhed, om den kraftige stigning skyldes en reel udvikling, eller om der ganske enkelt diagnosticeres flere end tidligere, og diagnosen derfor optræder hyppigere.

For højt blodtryk skyld i mange dødsfald
Tallet for hjertedødelighed falder samlet set, viser Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.
Men antallet af dødsfald på grund af for højt blodtryk følger ikke samme positive udviklingskurve. I 2008 døde over 550 flere danskere af forhøjet blodtryk end i 1995. Årsagen til forhøjet blodtryk kan ifølge Jørgen Clausen blandt andet være overvægt og usunde madvaner, for lidt motion og rygning. Forhøjet blodtryk er ifølge cheføkonomen en særdeles udbredt lidelse, der udgør en væsentlig sygdoms- og dødsrisiko, og indsatsen mod forhøjet blodtryk bør derfor tillægges stor vægt i den samlede sundhedsindsats.

»Det er tankevækkende, at mens alle eksperter vurderer, at mellem 300.000 og 350.000 danskere går rundt med et behandlingskrævende forhøjet blodtryk, og mens at halvdelen af dem, der er i behandling, ikke opnår den tilstrækkelige blodtryksreduktion, da har Lægemiddelstyrelsen foretaget markante omlægninger i tilskudsreglerne for netop de danske blodtrykspræparater,« påpeger Jørgen Clausen.

Cheføkonomen advarer således om, at omlægningen af tilskudsreglerne for blodtryksmedicin kan få uheldige konsekvenser for patienterne, når de skal skifte medicin. »Samtidig er der behov for en øget forebyggelsesindsats. Vi mener således, at der er behov for en politisk og økonomisk bindende handlingsplan. Planen skal sikre, at flere danskere kender deres blodtryk og de anbefalede grænser, at flere kommer i behandling, og at flere når deres behandlingsmål. Konkret foreslår vi i Lif, at alle borgere over 45 år bør have foretaget blodtryksmåling mindst én gang om året.«

Få med jævne mellemrum tjekket jeres blodtryk. For højt blodtryk kan også give hovedpine.
Blodtryksmedicin bruges også som forebyggende medicin til migræne f.eks. Selozok.