Migræne og overgangsalderen
En del kvinder oplever at få flere migræneanfald i årerne op til overgangsalderen. Dette skyldes svingninger i produktion af østrogen.
Hormontilskud efter overgangsalderen
Ca.10-12 pct. tager østrogentilskud i forbindelse med overgangsalderen. Det kan være for at dæmpe hedeture eller for knogleskørhed. Men vær opmærksom på, at østrogentilskud kan øge migræneanfald. Der kan også være en øget tilbøjelighed til cancer ved indtagelse af østrogen, så opvej hvad du vil, er der cancer i familien, skal man nok vælge nogle naturprodukter.
Migrænen kan forsætte ca. 1/2 år efter du er ophørt med østrogentilskud.
De fleste gravide har mindre migræne
Har man menstruations migræne har man ofte anfald i de første måneder af graviditeten, derefter bliver anfaldene sjælnere hos de fleste. Der er ca. 20 pct. der ikke har reduktion i anfaldene under graviditeten. Migrænen vender dog som regel tilbage igen i løbet af kort tid efter fødslen.
Mange melder tilbage, at den tid de var gravid var den bedste tid de kan mindes, mange helt uden migræne.
Ved særlig slemme anfald må man tage en Sumatriptan migrænetablet. Man kan jo have så voldsomme smerter, at man bliver nød til det i nødstilfælde.