Kan hypnose afhjælpe smerter? Ja! Kan alle blive hypnotiseret? Ja!

Skrevet af: Christine Packness

Hypnose er i bund og grund bare en afslappet tilstand, hvor vi skruer ned for tankevirksomheden (det bevidste sind) og op for vores intuitionen (det ubevidste sind/underbevidstheden). Her kommer du kontakt med de evner, der kan hjælpe dig til den forandring, du ønsker.

Vi er alle i trancetilstand mindst to gange i løbet af dagen. Lige når vi vågner om morgenen, og lige før vi falder i søvn om aftenen. Plus alle de gange, hvor vi ligesom bare går i stå eller falder i staver. Så trance er en tilstand vi alle kender.

Det er i den tilstand, vi kan gå ind og regulere smerten - faktisk ligesom pillerne gør det. Her er bare ingen negative bivirkninger.

Smerten kommer fra hjernen. Meget forenklet, reagerer hjernen med smerte, når den får besked fra sine smertereceptorer ude i kroppen om, at der er registreret en fare eller en ubalance. Hjernen evaluerer så denne besked sammen med andre data. F.eks. data om tidligere oplevelser, kulturelle og sociale normer og overbevisninger, og så beslutter den, hvor voldsom smerten skal være.

Smerteforskerne ved nu, at hjernen kan ”tænde” og ”skrue op for” smerten alt efter, om der er en årsag til, at kroppen er i fare og har brug for beskyttelse. Hjernens fareevaluering er helt utrolig kompleks, og vi skal ikke komme nærmere ind på den her andet end at bruge den til at forstå, hvordan hypnose kan gøre en forskel. For når man kan tænde for noget og skrue op for det, kan man også skrue ned for det eller slukke for det.

Vores krop kender det at heale sig selv. F.eks. når du får en hudafskrabning eller et blåt mærke, så heler det jo igen på et tidspunkt, og det er noget kroppen gør helt automatisk, fordi den kan. Så vi har helt ubevidst evnerne til at dæmpe eller fjerne smerten. De skal bare aktiveres, og det er dét vi gør gennem hypnosen.

I trancetilstanden kan vi også få en indsigt i, hvad smerten gør for os. Er der eventuelt en positiv hensigt ved at have smerten, og kan vi få dét indløst på en anden måde end ved at have smerte?

Som ved alle andre alternative behandlere, så gælder det om at finde en, som er seriøs og ordenlig uddannet. På min hjemmeside christinepackness.dk kan du læse mere eller finde mit blogindlæg om, hvordan du finder en god terapeut.