Er akupunktur en videnskabeligt set udokumenteret behandlingsmetode? Er det uhensigtsmæssigt, at praktiserende læger og læger på sygehuse henviser patienter til behandling med akupunktur eller endog selv udfører behandlingerne?

Det mener mag. art. i filosofi og ph.d. i sundhedsvidenskab, Kirsten Hansen, som senest har fremsat sine synspunkter i et debatindlæg i Berlingske Tidende 3. februar. Kirsten Hansens primære kritik går på, at der ikke eksisterer videnskabelig dokumentation for, at akupunktur rent faktisk virker.

Formanden for akupunktørernes faglige sammenslutning, Praktiserende Akupunktører, Birte Nielsen, siger i en kommentar til Kirsten Hansens kritik, at der bestemt eksisterer gedigen, videnskabelig dokumentation, både dansk og udenlandsk, som dokumenterer akupunkturs positive virkning på en lang række lidelser:

- For eksempel har jordmødrene Lissa Borup og Winnie Wurlitzer på Skejby Sygehus udført den hidtil største undersøgelse af akupunktur i forbindelse med graviditet og fødsel på verdensplan. De kunne konkludere, at gravide, der fik akupunktur, havde mindre brug for traditionel medicin end deres medsøstre, der udelukkende fik medicinsk smertelindring, siger Birte Nielsen og fortsætter:
- 22 procent af de kvinder, der fik traditionel medicin mod smerter, måtte have en epiduralblokade, mens det kun var nødvendigt for 17 procent af de kvinder, der fik akupunktur.

Blandt ganske mange undersøgelser, som er offentliggjort i den senere tid, fremhæver Birte Nielsen et projekt på Sykehuset i Vestfold i Norge, hvor akupunktør og fysioterapeut Jill Hervik i samarbejde med overlæge Odd Mjåland har undersøgt, om akupunktur kan afhjælpe de voldsomme hedeture, mange kvinder oplever i forbindelse med kemo-behandling for brystkræft. I undersøgelsen fik halvdelen af patienterne traditionel kinesisk akupunktur, mens den anden halvdel fik ’falsk akupunktur’, hvor nåle identiske med akupunkturnåle blot sættes et par millimeter ind i huden. 

Blandt de kvinder, der fik rigtig akupunktur, oplevede fem ud af seks, at antallet af hedeture blev halveret. Kun lidt mere end én ud af seks, der fik falsk akupunktur, oplevede samme effekt.
- Der er udført rigtig mange sådanne undersøgelser, og det hele ligger tilgængeligt, så Kirsten Hansens forsøg på at miskreditere akupunkturens virkning undrer mig meget. Desuden er akupunktur en fast del af værktøjskassen på sygehusene i forbindelse med blandt andet smertebehandling, og sådan har det været i mange, mange år, siger Birte Nielsen og fortsætter:

- Jeg vil medgive Kirsten Hansen, at vi har brug for meget mere dokumentation. Men som bekendt koster dokumentation penge. Og i dag er det desværre sådan, at de midler, som Videns- og Forskningscentret for Alternativ Behandling (ViFAB) får, svarer til et årligt driftsbudget på ca. tre mio. kr. Og til at fremme forskningsprojekter på det alternative område får ViFAB 1 mill. kr at uddele til støtte af videnskabeligt lovende projekter pr. år. Statens samlede forskningsbudget for 2009 var på 14.900 mio. kr. ViFABs forskningsbudget til at fremme forskning på de alternative områder er altså 0,07 promille heraf.

Ikke desto mindre har danskerne taget akupunkturen til sig, således at brugen af akupunktur er i stadig stigning. Måske fordi akupunktur er et ikke kemisk alternativ til mange medicinske behandlinger, slutter Birte Nielsen.

Yderligere oplysninger fås hos Birte Nielsen, Praktiserende Akupunktører
telefon 56 87 90 11, bn@aku-net.dk, www.aku-net.dk