Kost og migræne – en patientcase skrevet af Sidsel Adolph

Efter jeg holdt op med at tage smertestillende medicin og omlagde min kost til stenalderkost forvandt min migræne næsten. Jeg gik fra 20 hovedpinedage pr måned til 2! Hvis du vil høre min historie så prøv at læse med.

Min historie

Min historie er nok ikke så meget anderledes end de fleste andres, der læser dette blad. Jeg er en 41-årig biokemiker med mand og 2 børn og har lidt af regelmæssig hovedpine og migræne siden jeg var barn. For et år siden var jeg oppe på op til 25 dage med hovedpine om måneden. Treo og triptan virkede ikke ordentligt mere og jeg havde været igennem 4 forskellige slags forebyggende medicin, der ikke virkede, samt afprøvet akupunktur og osteopati, som måske hjalp en lille smule, men var ikke noget der battede.

Vendepunktet

En dag faldt jeg over en hjemmeside bygget op af den amerikanske neurolog og migrænepatient Josh Turknett, hvor han forklarer hvordan han selv er sluppet af med sin migræne og har hjulpet hundredvis af patienter til det samme ved at droppe smertestillende medicin og ændre kosten. Han har lavet alt muligt materiale, men det mest overbevisende er hans facebook side, hvor folk der har fulgt hans råd skriver om deres udfordringer og succeser. Og ifølge dem virker det!

Og hvad går det så ud på?

Helt overordnet går det ud på at leve, som mennesket er bygget til, som han siger. Mennesket har gennem 100.000 'er af år levet som jægere/samlere af en kost baseret på kød, grønt og fedt. Hans teori bygger på ideen om et ”migrænebæger”. Der findes mange forskellige triggere og når summen af triggere når en vis grænse, får man et migræneanfald. Ifølge Turknett, er langt den største trigger for alle migrænikere blodsukkerudsving. En anden stor trigger er desværre anfaldsmedicin. Men får man de to under kontrol, kan man godt tåle andre mindre individuelle triggere.

Hvordan gør man?

Jeg besluttede mig for at prøve og holdt op med at spise alt der indeholder forarbejdede/letoptagelige kulhydrater, dvs slut med mel (alle typer), brød, pasta, ris, kartofler, frugt og vigtigst af alt sukker, honning og lignende. Lige til at starte med kan det godt virke lidt uoverskueligt at finde ud af, hvad man så skal spise, men ret hurtigt bliver det egentlig nemt nok. Man skal bare vænne sig til ikke at bruge kulhydrater til at blive mæt, men i stedet for spise fedt.

Aftensmad bygger jeg op med et stykke kød eller fisk og masser af grøntsager. Som erstatning for ris, pasta eller kartofler, supplerer jeg op med noget fedt. Det kan være en god fed sovs, rigelig med dressing på salaten eller en mayonnaise-baseret dip til kød og grøntsager. Kål og andre grove grøntsager er gode til at give mæthed.

Frokosten består ofte af rester fra aftensmaden eller en god salat på fx spidskål, med æg, fetaost og tun eller kylling. Den kan også være tynde skiver af stenalderbrød (lavet uden mel af nogen slags) med ost og/eller pålæg uden skjult sukker.

Morgenmad er umiddelbart det mest udfordrende måltid, men det kan fx bestå af yoghurt, æg, bacon, ost og avocado og ellers kan man faktisk godt vænne sig til at nyde at spise hakkebøf med bearnaisesovs til morgenmad. Hvis man har behov for at snacke, er nødder i moderate mængder godt, samt ostestave, ølpølser og oliven. Flæskesvær er også fint, hvis man kan lide sådan nogle.

Det kan være lidt svært at blive ordentlig mæt uden kulhydraterne hvis ikke man er omhyggelig med at huske at spise godt med fedt. Det skal ifølge Turknett være mættet fedt, hvilket er imod alt hvad man ellers hører, og ret grænseoverskridende i starten, men det virker på migrænen, og det er i første omgang det vigtigste for mig. Det må dog selvfølgelig være op til den enkelte om man vil gå over til mættet fedt eller ej. Mættet fedt er fx smør, piskefløde bacon, ost, mayonnaise, kokosolie og fedt fra kød. Olivenolie som er enkeltumættet er også ok at bruge. Og nej, man tager ikke på af at bytte kulhydrater ud med fedt. Både min mand og jeg har tabt os efter kostomlægningen på trods af, at vi spiser store mængder fed mad.

En anden vigtig ting at huske er at få store mængder vand og ikke mindst salt nok. Jeg salter alle måltider ekstra, og de første mange måneder drak jeg også hver dag et glas vand med 1 tsk salt i. Det gør jeg ikke mere, men hvis jeg ikke får salt nok, kommer hovedpinen snigende. Så kan jeg til gengæld nu afværge de fleste hovedpiner under opbygning ved at drikke et glas saltvand og et par glas vand ekstra.

Virker det så?

Ja! På mig har det virket fantastisk! 1. januar i år gik jeg i gang med kostomlægning og tog samtidig en kold tyrker på den smertestillende medicin. De første par uger efter kostomlægningen var der stadig lidt hovedpine, men uden de stærke anfald. Så allerede fra starten var der en mærkbar ændring. Sidst i januar blev jeg så overmodig og spiste en banan. Det skulle jeg ikke have gjort og næste morgen var der kontant afregning med et voldsomt migræneanfald. Ikke rart, og specielt ikke nu hvor jeg havde besluttet mig for ikke at spise mere medicin. Men jeg stod det igennem, og var blevet klogere og ikke mindst overbevist om, at jeg gjorde det rigtige. Næste anfald kom i uge 7, hvor jeg var på ski. Jeg sov dårligt nogle nætter (en trigger) og kom til at spise 10 rosiner i en skilift. Og igen, BAM! Der lå jeg med migræne. Det var ferie, og jeg ville ikke ligge i sengen så jeg besluttede at tage Treo, trods min kolde tyrker. Og så skete det vilde, de virkede fantastisk og migrænen var fuldstændig væk efter 40 min., hvilket jeg ellers ikke har oplevet i 3 år. Siden februar er det så gået langsomt men sikkert fremad. Der har været migræne anfald ind imellem, når jeg er kommet til at spise noget, jeg troede var ok, men som set i bakspejlet nok har indeholdt enten skjult sukker eller mel. Specielt udsat er jeg i forbindelse med menstruation. Men jeg bliver klogere hele tiden og de sidste 3 måneder har jeg kun haft max. 2 dage med hovedpine, og jeg har bagefter vidst, præcist hvad det var, der udløste den.

Hvor mange andre der kan have glæde af samme diæt, kan jeg selvsagt ikke vide, men jeg kan se i Turknett's facebook gruppe, at rigtig mange er blevet hjulpet. Personligt har jeg anbefalet tilgangen til to andre, som også begge har oplevet lignende markant bedring, og selvom det er et spinkelt grundlag er 3 ud af 3 alligevel en ret god statistik!

Hvordan kommer man så i gang?

Trin 1: Gå ind på Turknetts hjemmeside
www.mymigrainemiracle.com, og læs løs.
Der er uendelig meget materiale derinde og det kan godt virke lidt uoverskueligt. Men start med at tilmelde dig hans ”Essentials series”, hvor man bliver præsenteret for ”the three
pillars” og hans kvik guide. Derudover kan man høre hans podcast ”Miracle Moments”, hvor han gennemgår de vigtigste pointer. Udover kostændringer og medicin nedtrapning er der nogle andre detaljer, man kan forfine det hele med.

Trin 2: Beslut dig for at prøve det af. Når du føler at du har læst nok og ved hvad du skal gøre og ikke mindst tror på at det er et forsøg værd, er det bare med at sætte en dato. Inspiration til gode opskrifter kan findes på LCHF bloggen www.madbanditten.dk, hvor de fleste opskrifter passer fint ind i migræne diæten.

Trin 3: Dediker minimum 1 måned til at følge planen uden at snyde, specielt med sukker og kulhydrater.

Det kan godt være svært at droppe den smertestillende medicin helt inden effekten af kostændringen har sat ind og her kan man heldigvis godt slække lidt på kravene og tage noget, når det er værst, hvis man fungerer bedst med det. Ifølge Turknett forlænger det bare processen lidt, men hvis man bare sætter medicin forbruget ned til et minimum i starten, er der stadig effekt og så kan man trappe helt ned senere. Selv fik jeg bedring allerede indenfor en uge, men der er også folk, der fortæller, at det tager meget længere tid, så man skal ikke nødvendigvis give op, bare fordi man ikke har mærket nogen forskel efter den første måned.

Gør det!

Mit råd til alle, der lider af hovedpine eller migræne er i hvert fald at prøve det af. Ja, det lyder måske hårdt, men tænk på hvad man får til gengæld, hvis det virker.

Min migræne før under og efter. 3 måneder i træk i perioden før jeg gik i gang, et par måneder inde i kostomlægningen, og her 7-9 måneder efter. Bedringen er så markant at man næsten ikke tror på det.

Gå tilbage