Af journalist Anne Ringgaard fra VIDENSKAB.DK

Både forskere og migrænikere ofrer deres fritid for at undersøge årsagen til den voldsomme hovedpine.

Et par gange om året får Faisal Mohammad Amin så voldsom migræne, at han absolut ingenting kan. Lyde og lys gør hovedpinen værre. »Hvis jeg har et af de voldsomme anfald og bøjer mig ned for at samle noget op, kan det føles, som om mit hoved skal eksplodere, når jeg trækker hovedet op igen,« siger Faisal Mohammad Amin, der er læge og ph.d. på Dansk Hovedpinecenter.

Faisal Mohammad Amin har en rimelig god fornemmelse af, hvad der fremkalder anfaldene. »Hvis jeg på en nattevagt har så travlt, at jeg hverken får aftensmad eller natmad, begynder jeg at få halvsidig hovedpine. Efterhånden har jeg lært, at uanset hvor travlt der er, så kan jeg bare ikke arbejde i 10-12 timer henover natten uden at få noget at spise,« siger han.

Migræniker forsker i migræne

Faisal Mohammad Amin er migræniker. Derudover er han læge og forsker. En stor del af sin fritid bruger han på at finde ud af, hvorfor han selv og millioner af mennesker verden over ind imellem får afsindigt ondt i hovedet.

De fleste dage, når Faisal Mohammad Amin har afsluttet sin arbejdsdag som læge på hovedpineklinikken, bliver han hængende på Dansk Hovedpinecenter for at forske uden at få løn for det. Ofte er det sen aften, før Faisal Mohammad Amin og kolleger fra centrets forskningsenhed går hjem.

Forsøgsperson får migræne af kulilte

Også i aften, hvor Videnskab.dk besøger Faisal Mohammad Amin på centret ved Rigshospitalet i Glostrup, ligger en forsøgsperson med migræne i skanneren. Læge og ph.d.-studerende Hashmat Ghanizada overvåger skanningen. Han er i gang med et projekt, hvor han undersøger, hvad der sker i hjernen på personer, der får migræne, når de indånder kulilte – en gas, der opstår ved forbrænding, for eksempel når man griller på kul. »Det er velkendt, at kulilteforgiftning giver hovedpine. Men det er første gang, vi undersøger, hvad der sker i hjernen, og om karrene for eksempel ændrer sig, når migrænepatienter indånder gassen,« siger Hashmat Ghanizada.

Manden i skanneren er en af de mange forsøgspersoner, der deltager i projektet. Han har frivilligt meldt sig til at få fremprovokeret migræne ved at indånde en mikroskopisk dosis kulilte gennem en specialdesignet maske. Før og efter migræne-anfaldet bliver manden skannet. Hashmat Ghanizada undersøger, om der kan spores fysiologiske ændringer på skanningsbillederne af den migræneramte hjerne.

»Tag en taxa til hovedpinecentret«

Da vi går gennem kælderen under Glostrup Hospital til det skanningsrum, hvor forskerne fra Dansk Hovedpinecenter laver deres forsøg, er det mørkt. Det er først på aftenen. Alligevel er der ikke tegn på, at de forskere, vi taler med, er på vej hjem.

For år tilbage, da Faisal Mohammad Amin lavede sin ph.d.-afhandling, sad han jævnligt ved skanneren på hovedpinecentret om natten. Han afprøvede en ældgammel og udbredt teori om, at migræne opstår, fordi hjernens blodkar udvider sig. Undersøgelsen krævede, at Faisal Mohammad Amin skannede et stort antal patienter, mens de havde spontane migræneanfald. Derfor gav han sit private telefonnummer til patienter, der havde meldt sig til forsøg, og sagde til dem, at de kunne ringe til ham døgnet rundt.

Ofte ringede forsøgspersonerne om natten, når de kunne mærke, at et migræneanfald var på vej. »Tag en taxa ind på hovedpinecentret,« sagde Faisal Mohammad Amin til dem.

Nogle af forsøgspersonerne havde så voldsom migræne, at de kastede op inde i skanneren, husker han. »Vi skannede næsten 70 patienter på fire år. Det var da ikke altid sjovt at skulle køre her ind klokken tre om morgenen og starte skanneren op, men det var nødvendigt for at få skanningsbilleder af patienter, der havde spontane migræneanfald, som ofte opstår om natten,« siger Faisal Mohammad Amin.

Migræne-myte blev dræbt

Belønningen for de mange nattetimer ved skanneren kom, da resultatet af Faisal Mohammad Amins eksperiment blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Neurology, som er et af verdens mest anerkendte neuromedicinske tidsskrifter.

Faisal Mohammad Amins forskning viste, at der ikke er hold i teorien om, at smerten ved migræne skyldes, at hjernens blodkar bliver udvidet. I 2013 var resultatet nomineret til
Videnskab.dk's pris 'Årets Danske Forsknings-resultat'. »Der er en masse teorier om migræne. Nogle har eksisteret i over 100 år, men det er først indenfor de seneste år, at vi har været i stand til at afprøve, om de holder vand, fordi vi har fået den rigtige skanningsteknologi,« siger Faisal Mohammad Amin.

På skanningsbillederne leder forskerne efter ændringer i hjerneaktiviteten, i hjernens energimetabolisme, i blodgennemstrømningen og en række andre neurobiologiske faktorer, der kan tænkes at være forbundet med migræne. Et formål med centrets forskning er at finde biomarkører – kendetegn i hjernen på patienter med migræne. Hvis de finder biomarkører, kan de bedre stille en diagnose og skræddersy behandling til de enkelte patienter, afhængigt af hvilken type migræne de har. »Men det sker ikke med et enkelt studie. Migræne er en kompleks sygdom. Migræneanfald har forskellige årsager og udarter sig forskelligt hos forskellige patienter,« siger Faisal Mohammad Amin.

Forskerne fremmaner synsforstyrrelser

Sidste år var det en anden af centrets ph.d.-studerende, læge Nanna Arngrim, der bragte migrænevidenskaben et lille skridt videre.

Nanna Arngrim undersøgte en særlig type migræne, hvor man får synsforstyrrelser, også kaldet aura. Migræne med aura-symptomer har hidtil været nærmest umulig at undersøge, mens anfaldene står på, for synsforstyrrelserne varer ikke særlig lang tid. »Aura-anfald varer typisk mellem fem minutter og en time, så det er nærmest umuligt at få fat i patienterne og få dem skannet, mens de har et anfald. Derfor har man ledt efter en metode til at fremprovokere symptomerne, så man kan skanne patienterne, mens de har aura,« siger Nanna Arngrim.

I studiet lykkedes det Nanna Arngrim at fremprovokere synsforstyrrelser, der som regel kommer forud for et migræneanfald, hos fem patienter ved at få dem til at trække vejret gennem en maske, hvor de får tilført mindre ilt, end der normalt er i luften. Ligesom hvis man befinder sig højt oppe på et bjerg. Nu kunne hun skanne patienternes hjerner, mens de havde anfald og dermed få helt ny viden om migræne med aura.

Patienterne er forskellige

Skanningerne viste, at de fem patienter havde forskellig aktivitet i hjernen afhængigt af, om deres syn var helt væk i dele af synsfeltet, eller om de så flimmer og lysglimt. »Det tyder på, at der er flere undergrupper af patienter med aura-symptomer, og måske skal vi behandle de to grupper på forskellige måder,« siger Nanna Arngrim om resultaterne, som netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Annals of Neurology.

Nana Arngrim og Faisal Mohammad Amin er bare to af de mange forskere fra Dansk Hovedpinecenter, der i de senere år har fået publiceret opsigtsvækkende resultater om migræne i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. De unge forskere giver deres vejleder, den globalt anerkendte migræne-forsker Messoud Ashina, der er professor i neurologi ved Københavns Universitet og netop er blevet valgt som
præsident for det Internationale Hovedpine Selskab (International Headache Society), en del af æren for centrets succes.

Forskere har brug for at fremprovokere migræne

Metoder til at fremprovokere hovedpine hos patienter, som den Nanna Arngrim har udviklet, er yderst værdifulde i migræne-forskningen. For hvis forskerne ikke kan fremkalde anfald hos forsøgspersoner, er de helt afhængige af, at patienter kommer ind for at blive skannet, mens de har lammende hovedpine.

Det er besværligt at være afhængig af de spontane migræneanfald, erfarede Faisal Mohammad Amin, da han lavede sin ph.d.. »Det er svært at få folk til at komme herind med et bragende migræneanfald. Det er rarere for alle, at de kan komme ind på en fridag, få lavet en skanning, få fremprovokeret et migræne-anfald for eksempel via en maske eller en injektion, få et anfald og så blive skannet igen. Vi kan styre situationen og give medicin, så anfaldene stopper efter et par timer,« siger Faisal Mohammad Amin.