Medicinfremkaldt hovedpine hos børn og unge

Der er meget der tyder på, at børn og unge er endnu mere følsomme overfor at få Medicin Fremkaldt Hovedpine (MOH) end voksne. Dette betyder, at de muligvis kan udvikle MOH ved færre dage med medicin pr. måned. Behandlingen er samme fremgangsmåde som hos voksne.

Virker det?

Efter den første periode vil de fleste opleve en spontan bedring af hovedpinen i løbet af de næste uger til måneder.

Hvordan kan du og dine forældre forberede jer på medicinstop?

  • Find det rigtige tidspunkt, hvor der er tid og overskud i familien
  • Informer familie, venner og skole, så de kan støtte jer undervejs
  • Forbered jer på at der kan være skolefravær i starten, og at forældre muligvis kan blive nødt til at have lidt fravær fra arbejde
  • Begrænsning af aktivitetsniveauer
  • Før hovedpinekalender og evt. hovedpinedagbog

Hvad kan du sætte i stedet for medicinen og hvad kan du/i selv gøre i medicinstopperioden?

  • Ro og hvile efter behov
  • Afspænding og afslapning, eventuelt til blid musik
  • Kolde pakninger eller gelépuder
  • Varme, varmepuder og varme brusebade.
  • Få søvn nok og undgå at vende døgnrytmen
  • Drik rigeligt, spis sundt og spis minimum fem gange om dagen. Undgå de ting som du ved kan trikke et anfald. Sukker, Cola, Chokolade, stærke oste, røgede ting og for mange også
  • citrusfrugter samt produkter med aspatan kunstigt sødemiddel
  • Det er OK at måltiderne er små, hvis appetitten er lille
  • Frisk luft og motion
  • Foretag dig noget rart, som du kan lide at lave
  • Pas på med ikke at se for meget fjernsyn og sid ikke længe ved computeren, det kan også fremkalde hovedpine

I kan altid kontakte jeres læge, eller neurolog, hvor I kan få råd og vejledning.

To-tre måneder efter at du/jeres barn er stoppet med medicin, skal du/I have en ny tid hos lægen eller neurologen. Hvis der stadig er hovedpine, lægges der en plan for yderligere behandling, og en snak om hvordan man undgår MOH i fremtiden.