Forsøgsdeltagere med migræne søges til forskningsprojekt

Du kan deltage i dette forsøg hvis du

  • Er ≥18 år gammel
  • Har migræne


Baggrund

Migræne er en meget hyppig og invaliderende sygdom, der rammer ca. 15 % af den danske befolkning og koster samfundet ca. 2 milliarder kroner om året. Forskergruppen ved det landsdækkende Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, har i over 20 år forsket i migrænens mekanismer, ved bl.a. at udløse hovedpine hos migrænepatienter med stoffer, der forekommer naturligt i kroppen. Disse forsøg har været med til at udvikle ny migrænemedicin, der virker ved at hæmme disse udlæsende stoffers egenskaber.

Sted

Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 5, Indgang 1A, 2600
Glostrup.

Hvor tidskrævende

Forsøget indebærer en forundersøgelse og to forsøgsdage. Forsøgspersoner vil blive betalt ulempegodtgørelse på 200 kr. pr. time (skattepligtigt).

Forsøgsbeskrivelse

Til forundersøgelsen vil forsøgslægen undersøge, om dette forsøg er det rigtige for dig og om du er egnet til at deltage i  forsøget. Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, udføres der visse analyser for at se, om du er egnet. Forundersøgelsen varer ca. 1 time.

Du vil på forsøgsdagene møde på Dansk Hovedpinecenter, hvor alting til forsøget og din deltagelse forberedes. Hver forsøgsdag varer ca. 4 timer og 30 minutter. Dette dækker over forberedelsestid inden forsøget, selve forsøget, osv.. Du
vil under forsøget få en infusion af levcromakalim i 20 minutter efterfulgt af en infusion af enten sumatriptan eller placebo (saltvand) i 10 minutter. Levcromakalim og sumatriptan er blevet anvendt i vores forskningsgruppe i flere år.
Undervejs måler vi blodkarrenes diameter med et ultralydsapparat og ansigtets blodgennemstrømning med et specialiseret kamera. Så snart selve forsøget er slut, kan du tage hjem, såfremt du føler dig klar til dette. Du vil få udleveret et spørgeskema til hjemmeregistrering af eventuel hovedpine i de følgende 12 timer. Behandling mod eventuel
hovedpine tilbydes efterfølgende ved behov, og du får smertestillende medicin med i tilfælde af senere udviklet hovedpine.


Ubehag

Bivirkninger ved levcromakalim og sumatriptan. Hyppigst ses rødmen og hævelse af huden, hjertebanken og varmefornemmelser. Der kan ligeledes forekomme et forbigående fald i blodtrykket. Ved anlæggelsen af plastikkanylen til infusion og blodprøvetagning, kan der fremkomme et ”blåt mærke”.

Kontaktinformation

Er du interesseret eller vil vide mere om forsåget kontakt:
Zixuan Alice Zhuang, Stud.-PhD, Dansk hovedpine Center, Neurologisk klinik, Rigshospitalet-Glostrup.
Forespørgsel på e-mail: zixuan.alice.zhuang@regionh.dk (tlf.: 28 55 16 88)
Mohammad Al-Mahdi Al-Karagholi, læge, Dansk hovedpine Center, Neurologisk klinik, Rigshospitalet-Glostrup.
Forespørgsel på e-mail: malk0008@regionh.dk (tlf.: 31 19 16 47)