Lundbeckfonden har bevilget 10 mio. kr. til et forskningsprojekt ledet af professor Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet og Glostrup Hospital. Bevillingen skal skabe ny viden om, hvilke biomarkører der har betydning for migræne samt fremme udviklingen af nye, målrettede behandlingstilbud

Migræne påvirker hver tiende dansker og er den mest udbredte neurologiske sygdom. Men der er stadig kun begrænset viden om, præcis hvilke fysiske mekanismer der udløser migræne. Et nyt forskningsprojekt med titlen ”Modeller og biomarkører for migræne” skal være med til at skabe ny vigtig viden på området. Lundbeckfonden har bevilget 10 mio.kr. over de kommende fem år til projektet, der er ledet af professor Messoud Ashina fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet og Glostrup Hospital.  

- Med den nye bevilling vil vi prøve at finde de biologiske markører eller fingeraftryk, der er specifikke for migræne. Det vil give os mere præcis viden om migrænens mekanismer og hjælpe til at skabe en bedre og mere målrettet behandling af migræne, siger Messoud Ashina. 

Ny scanner skal finde migrænens fingeraftryk
De seneste år har Messoud Ashina og hans forskergruppe skabt banebrydende forskningsresultater gennem brug af MR-scanninger, der for første gang er foretaget både på naturlige migræneanfald og eksperimentelt fremprovokerede migræneanfald hos migrænepatienter. Her har de tegnet det hidtil mest præcise billede af, hvad der sker fysisk i hjernen under migræneanfald. De har bl.a. opdaget, at kraniets blodårer ikke udvider sig under migræneanfald, som man tidligere har troet.
 
I det nye projekt vil forskerne bruge en ny og meget avanceret MR-scanner med en styrke på 7 tesla, som er mere end dobbelt så følsom som de scannere, der hidtil er brugt. Det giver mulighed for at se flere detaljer om både hjernens anatomi og funktion under migræneanfald. 
- Ved at udvikle nye metoder håber vi på at finde migrænens fingeraftryk i hjernen og få en bedre forståelse af, om der er bestemte netværk eller områder i hjernen, som aktiveres under migræneanfald. Det vil også gøre det muligt at undersøge, om migrænen er forbundet med ændrede tilstande i hjernen som udvidelse af de finere og dybereliggende arterier, betændelse i arteriernes vægge eller ændringer i gennemtrængningen af blod-hjernebarrieren, siger Messoud Ashina.

Vil forebygge migræne
Den nye viden, som projektet skaber, vil give en bedre sygdomsforståelse. Messoud Ashina håber også, at resultaterne vil pege frem mod nye behandlingstilbud. 

- I dag har vi ikke nogen migrænespecifik medicin, der kan forebygge anfald, og kun en enkelt type af migrænespecifik behandling af akutte anfald. Med en bedre forståelse af migræne vil vi bane vejen for udvikling af flere behandlingstilbud og hjælpe de patienter, vi savner gode tilbud til i dag, siger Messoud Ashina. 

For yderligere oplysninger: 
Kontakt overlæge, professor Messoud Ashina på messoud.ashina@regionh.dk, telefon 3863 3385 eller 2625 2395. 

Kontakt forskningschef Anne-Marie Engel, Lundbeckfonden, på ame@lundbeckfonden.com eller telefon 3912 8000.