Migræne er en af de mest udbredte sygdomme på verdensplan, og ifølge WHO er det den 6. mest invaliderende lidelse opgjort i ”Years of Life lost to disability”. Migræne udgør derfor en stor samfundsmæssig økonomisk byrde. På trods af mange års forskning er man endnu ikke nået frem til de underliggende sygdomsmekanismer, ligesom behandlingen af migræne heller ikke er tilstrækkelig. Den mest anvendte anfaldsbehandling er i dag triptanerne, som fås i syv forskellige udgaver: sumatriptan, eletriptan, rizatriptan, zolmitriptan, almotriptan, naratriptan og frovatriptan. Triptanerne udøver bl.a. deres effekt på vores blodkar, men også på den nerve, der leder smertesignaler fra ansigtet og kraniet, trigeminusnerven. Triptanerne, sumatriptan som den første, blev udviklet i starten af 1990’erne på baggrund af studier, der viste, at migrænepatienter havde forstyrrelser i deres serotoninsystem sammenlignet med raske kontroller. Triptaner efterligner nemlig serotonins virkning i kroppen.

Serotonin er et signalstof, som findes i vid udstrækning i vores tarmsystem, men også i blodplader, samt i hjernen. I hjernen fungerer det som et signalstof og er involveret i reguleringen af mange forskellige processer, såsom søvn, humør, appetit og smerte. 

De første studier, der undersøgte serotoninsystemet hos migrænepatienter, fokuserede på prøver i blod og urin. Herved fandt man ud af, at migrænepatienter muligvis havde et lavere serotoninniveau end raske kontroller i mellem anfald, og at niveauet af
serotonin steg under et migræneanfald. Niveauet af serotonin i blod og urin kan dog ikke direkte sammenlignes med niveauet i hjernen, og mange studier har derfor siden undersøgt serotoninsystemet i hjernen hos migrænepatienter. Dette har man bl.a. gjort ved at måle elektriske strømninger i hjernen, men også vha. billeddannende metoder.
Disse studier har indtil videre ikke vist noget entydigt, og der er derfor brug for flere studier og bedre metoder, hvorved dette kan undersøges. 

Med projektet ”Serotoninreceptor-binding i hjernen hos migrænepatienter” håber vi på vha. en avanceret billeddannende metode at kunne komme nærmere serotonins rolle i migræne. Vi anvender positron emissions
tomografi, også kendt som PET, til at undersøge, om der er forskel på mængden af forskellige serotoninreceptorer, hos migrænepatienter sammenlignet med raske. 

Vi undersøger også, hvad der sker under et migræneanfald, samt efter behandling med sumatriptan. Desuden kigger vi også på, om der er forskel i serotoninsystemet mellem episodiske og kroniske migrænepatienter. Vi håber dermed at komme et lille skridt nærmere en opklaring af migrænens sygdomsmekanismer, og at det i sidste ende kan lede til mere effektiv behandling. 

Er du interesseret i at høre nærmere om projektet eller deltage i andre forskningsprojekter, er du altid velkommen til at kontakte den ansvarlige læge og forsker: 
Marie Deen Christensen
marie.deen.christensen@regionh.dk
Tlf. 21 17 50 85.