Af Professor Jes Olesen

ICHD-3-kriterier for kronisk migræne inkluderer en blanding af migræne og spændingstypelignende hovedpine og tager ikke højde for patienter, der har en høj frekvens af migræne, men ingen anden hovedpine.

Materialer og metoder

Patienter fra det danske hovedpinecenter og deres pårørende med ICHD-3 defineret
kronisk migræne blev sammenlignet med patienter med højfrekvent episodisk migræne.
Danske registre blev brugt til at sammenligne den socioøkonomiske virkning i disse to grupper. En russisk undersøgelse blev anvendt til at bestemme generaliserbarheden af
antallet af patienter, der opfyldte kronisk migræne og de foreslåede diagnostiske kriterier for kronisk migræne.

Resultat

Der var ingen forskel i den demografiske profil mellem de to danske grupper. Antallet af livslange eller årlige forløb (p> 0,3), comorbide sygdomme eller selvrapporteret effekt af triptaner (p = 1) var ikke forskelligt. Patienter med højfrekvent episodisk migræne købte
flere triptanere end patienter diagnosticeret med kronisk migræne (p = 0,01). Patienter med kronisk migræne fik tidligere pension (p = 0,00135), men adskiller sig ikke fra patienter med højfrekvent episodisk migræne med hensyn til sygedagpenge (p = 0,207), kontanthjælp (p = 0,139) eller rehabiliteringsydelse (p = 1).

Diskussion

Patienter med højfrekvent episodisk migræne kan sammenlignes med patienter med kronisk migræne med hensyn til kronicitet og handicap. Vi foreslår derfor at klassificere kronsik migræne som ≥ 8 migrænedage pr. Måned og se bort fra kriteriet for ≥ 15 hovedpindedage pr. Måned. De foreslåede ændrede diagnostiske kriterier for kronisk migræne fordoblede antallet af patienter med kronisk migræne i både det danske og det russiske materiale.Udvidelse af definitionen af ​​kronisk migræne til også at omfatte patienter med højfrekvent episodisk migræne vil sikre, at patienter med betydelig sygdomsbyrde og uopfyldte behandlingsbehov identificeres og giver passende adgang til den række behandlingsmuligheder og ressourcer, der er tilgængelige for de der er diagnosticeret med kronisk migræne.

Konklusion

Patienter med migræne på otte eller flere dage, men ikke 15 dage med hovedpine om
måneden, er lige så handicappede som patienter med ICHD-3 defineret kronisk migræne. De bør inkluderes i reviderede diagnostiske kriterier for kronisk migræne.

Jes Olesen skriver er at man skal overveje at ændre de diagnostiske kriterier således der ikke er krav om der udover 8 dage elller mere med migræne skal være 15 dage eller mere med almindelig hovedpine. Han begrunder det med at der er mange der har migræne i 8 dage eller mere, der ikke har anden hovedpine og at den gruppe er mindst lige så invalideret. F.eks. har de med højfrekvent episodisk migræne umiddelbart købt flere triptanere end de diagnosticeret med kronisk migræne. Hvis man ændre kriterierne siger han at man bl.a. vil sikre dem samme behandlingsmuligheder som de der er diagnosticeret med kronisk migræne. Hvis man ændrer kriterierne vil antallet af de diagnosticeret med kronisk migræne fordobles.

Min tanke:

Ovennævnte vil åbne dørene for at flere kan tilbydes behandling med f.eks. Aimovig samt Botox.