Migræne er en utrolig hyppig og kompleks sygdom, der viser sig meget forskelligt hos patienterne. Sygdommen involverer mange forskellige symptomer, og hovedpinen er kun en del af symptom-billedet. Der er stor diskussion om, hvad der udløser migræne, og hvad der udløser migrænesmerten.

Generelt set er migræne nu anset som en hjernesygdom, som starter inden i hjernen, men hvor selve migrænesmerten opstår, er der stadig stor uenighed om. Er det ved blodkarrene, ved nerveenderne eller inden i hjernen?

Man havde allerede for 1800 år siden lagt mærke til at migræne-hovedpinen ofte er pulserende eller dunkende, og dette blev tolket som påvirkning af blodkarrene i hovedet. For 300 år siden blev der fremlagt en teori om, at migræne-smerten kan skyldes udvidelse af blodkarrene i og udenfor kraniet. Det blev fødslen af den såkaldte vaskulære teori af migræne. For 70 år siden blev der lavet de første forsøg, som viste, at stimulation samt mekanisk udvidelse af hovedets blodkar gav hovedpine, der mindede om migræne. Det understøttede yderligere den vaskulære teori, som dominerede migræne-forskningen i de efterfølgende 50 år. 

Den vaskulære teori viste dog sig at være forkert eller i hvert fald spille en mindre rolle i migrænesmerten.

En ny dansk opdagelse gør også op med den vaskulære teori. Skanninger viste, at pulsårerne uden for kraniet ikke var udvidede under migræne-anfald, mens pulsårer inde i kraniet kun var lidt udvidet på hovedpinesiden i forhold til den anden side, hvor der ikke var smerte. Blodårerne udvider sig altså ikke betydeligt under migræne-anfald. Der må derfor være en anden grund til, at patienterne får hovedpine.

Disse banebrydende resultater understøtter en nyere teori, der siger, at migrænens smerte opstår, fordi nervetrådene omkring blodårerne bliver overfølsomme. Man ved endnu ikke præcis, hvad der gør smertetrådene omkring karrende overfølsomme, men en form for lokal inflammation spiller måske en central rolle.

Desuden viste forsøget at migrænemedicin ikke fungerer som oprindeligt antaget. Før mente man, at sumatriptan hæmmer smerten ved at få hjernens blodkar til at trække sig sammen. Nye resultater viser dog, at hjernens indre pulsårer fortsat var udvidede, selvom patienterne ikke længere havde migrænehovedpine efter de havde fået sumatriptan. Det tyder på, at sumatriptans effekt ikke skyldes blodkarsammentrækning. Man tror derfor nu, at sumatriptan udøver sin effekt ved at påvirke nerveenderne omkring blodkarrene og hæmmer overfølsomheden af nerven. 

Efter de seneste resultater dominerer nu 2 teorier om migrænesmertens opståen. Den ene teori mener, at smerten opstår i nerveenderne omkring karrene, mens den anden teori mener, at smerten starter inde i hjernen pga. en ændret kontrol og regulering af smertesignaler. Hvad der er sandheden må fremtidig forskning vise.

Skrevet af Song Guo