Kiropraktisk behandling af migræne/hovedpine

Migræne er en sammensat størrelse, oftest karakteriseret ved intense ensidige pulserende hovedpineanfald. Klinisk inddeles migrænen i fem faser: Prodromfasen, aura, hovedpinen, afklingningsfasen og postdromfasen. Langtfra alle faser opleves af alle migrænikere. Prodromfasen genkendes af ca. 60% og er bl.a. karakteriseret ved humørsvingninger, ændret appetit, kvalme, talebesvær, kluntethed og styringsbesvær i den ene kropshalvdel og føleforstyrrelser. Aurafasen kendes af ca. 20% som synsforstyrrelser (lysende pletter eller stjerneskud), hvorefter hovedpinefasen indtræder, der ubehandlet typisk varer mellem 4-72 timer og ledsages af overfølsomhed overfor lys og lyde. Afklingningsfasen er overgangen fra hovedpinen til postdromet, der er karakteriseret ved irritabilitet, humørsvingninger, uoplagthed og madlede.

Efter gængs opfattelse kan migræneanfald udløses af en lang række psykiske, hormonelle, kostmæssige, livstils eller fysiske faktorer, eksempelvis stress eller ophør af stress (på arbejdet, i parforholdet eller livskrise), menstruation, overgangsalder, graviditet, p-piller, rødvin, nødder, chokolade, koffein, mælkeprodukter, duft- eller tilsætningsstoffer, uregelmæssigt søvnmønster, vejrforandringer mv. Årsagen er uvis, men føres tilbage til delvis arvelige forstyrrelser i hjernecellemembrankanaler med deraf følgende reaktioner i blodkarforsyningen af visse hjerneområder. Herudover lider mange migrænikere af blandingshovedpine dvs. flere hovedpineformer med forskellige årsager. Hovedpine af spændingstypen eller nakkehovedpine (cervicogen hovedpine) kan ofte fremprovokere migræneanfald.

En lang række muskler i nakke-skulderåget kan medføre såkaldt henvist smerte til hovedregionen. Således vil myoser (triggerpunkter) i fx. hættemusklen (m. trapezius) nær tilhæftningen ved skulderbladet typisk opfattes som en smerte i tindingeregionen eller i baghovedet. Smerteudbredningen fra muskulaturen følger ikke anatomien, men er ens hos de fleste mennesker. Disse udbredningsmønstre er kortlagt i omfattende standardværker og bør kendes af alle, der undersøger hovedpinepatienter. Endvidere er der ved saltvandsindsprøjtninger i de små bueled (facetled) mellem hvivlerne i den øvre del af halshvirvelsøjlen påvist smerteudståling til hovedregionen. En fejlfunktion/fastlåsning i disse led kan derfor medføre hovedpine og muskelspændinger og ad denne vej udløse migræneanfald.

I denne sammenhæng er det såkaldte trigeminocervikale kompleks kommet i fokus som en anatomisk/fysiologisk forklaringsmodel.1 Smerteførende (nociceptive) nervefibre fra huden, ledbånd, ledkapsler, discus og muskulatur i den øvre del af nakken ledes bl.a. via nervus occipitalis major, der smelter sammen med tilsvarende nervefibre fra hovedet og hjernehinden via nervus trigeminus. Disse konvergerer til de samme nervecelleområder i hjernen, som derved har svært ved at lokalisere, hvor den dybe smerte kommer fra. Ifølge denne teori kan smerteimpulser fra nakkens led eller muskler derfor opleves som hovedpine. Under kronisk/langvarig smertepåvirkning ændres smerteopfattelsen i hjernen, hvilket gør det vanskeligt og ofte umuligt at fastslå en egentlig fysisk årsag til hovedpinen. Når smerteimpulserne optræder hyppigt eller gennem længere tid, bliver hjernen mere modtagelig for disse impulser (såkaldt sensiticering). Efterfølgende vil en mindre smerteimpuls altså kunne udløse en kraftigere smertefølelse.

Det er vigtigt at understrege, at fejlfunktioner i nakkehvirvelsøjlen blot kan være en blandt mange mulige årsager til et migræneanfald. Kyndig undersøgelse af nakkeleddenes funktion er en specialistopgave, der kræver grundig uddannelse og erfaring. Kiropraktoren har gennemgået en femårig universitetsuddannelse og er trænet i at undersøge kroppens ledfunktioner.

Autoriserede kiropraktorer er af sundhedsstyrelsen forpligtet til at optage en omfattende sygehistorie og udføre en grundig fysisk undersøgelse af hver enkelt patient for at kunne stille en diagnose og for at afgøre om problemet kan lindres eller afhjælpes ved kiropraktisk behandling. Der kræves ikke lægehenvisning.

Erfaringsmæssigt kan kiropraktisk behandling af fejlfunktioner i nakkehvirvelsøjlen reducere styrken og hyppigheden af migræneanfald, specielt hos patienter med en cervicogen/spændingstype komponent af hovedpinen. Herudover reduceres behovet for medikamentel behandling under og efter behandlingen. Forskningsresultater understøtter effekten af kiropraktisk behandling, som ud over ledfrigørende manipulationsbehandling bl.a. omfatter andre manuelle behandlingsteknikker, træningsvejledning og rådgivning.

Forfatteren kan kontaktes via e-mail:
je@kirofrb.dk eller klinikadressen:
Kiropraktorerne Frederiksberg, Sankt Nikolaj Vej 1, 1953 Frederiksberg C

Uddrag af Cochrane sammenslutningens opgørelse af effektiviteten af fysisk behandling ved kronisk/tilbagevendende hovedpine:2

Hovedpinetype
Forebyggende Ved anfald
Migræne Kiropraktisk behandling
= amitriptylin (Saroten)
Spændingstypen På kort sigt: Kiropraktisk
behandling > amitriptylin
(Saroten)
Cervicogen
(nakkehovedpine)
Kiropraktisk behandling =
Udholdenhedstræning af nakkemuskulaturen
Kiropraktisk behandling >
massage eller mobilsering


Ledfrigørende kiropraktisk behandling (spinal manipulation) udført af en erfaren, autoriseret behandler er en forholdsvis sikker behandlingsform. Således er risikoen for alvorlige bivirkninger forsvindende sammenlignet med medikamentel behandling.

1 T. Bartsch, MD and Peter J. Goadsby, MD. The Trigeminocervical Complex and Migraine: Current Concepts and Synthesis. Current Pain and Headache Reports 2003, 7:371-376
2 Bronfort G, Nilsson N, Haas M, Evans R, Goldsmith CH, Assendelft WJJ, Bouter LM. Non-invasive physical treatments for chronic/recurrent headache. Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 3. Art. No.: CD001878. DOI: 10.1002/14651858.CD001878.pub2

Skrevet af kiropraktor Jørn Eichhorn, Frederiksberg 

Gå tilbage