• Information
  • Artikler
  • Bertel Haarder: ”Jeg er disciplineret omkring min migræne og hortons hovedpine, fordi et anfald er den værste straf, jeg kan få”

Bertel Haarder: ”Jeg er disciplineret omkring min migræne og hortons hovedpine, fordi et anfald er den værste straf, jeg kan få”

På trods af både migræne og hortons hovedpine har Bertel Haarder siddet 46 år i folketinget og haft intet mindre end 10 ministerposter. Ifølge den garvede Venstre-politiker kan smerterne dog muligvis være en del af forklaringen på, at han aldrig stræbte højere. 

Af journalist Anna Franziska

Året er 2010. Bertel Haarder er lige blevet indenrigs- og sundhedsminister og mærker, hvordan en hidtil ukendt smerte kommer buldrende. Som en kniv, der borer sig op gennem hans venstre næsebor og hele vejen ind i hjernen. Og der sætter den sig fast. ”Det var den værste smerte, jeg nogensinde havde oplevet,” siger Bertel Haarder om det, der blev hans første hortons-anfald – og første sygedag i årtier.

Bertel Haarder ringede i sin fortvivlelse til vagtlægen, der vidste lige præcis, hvem på Rigshospitalet han skulle tale med.

”Jeg fik omgående at vide på hospitalet, at jeg havde hortons hovedpine, og det var virkelig rart hurtigt at få sat en diagnose på, så jeg kunne få den rigtige medicin,” siger han og tænker tilbage på den dag, han havde en af sit livs første sygedage. ”Det var faktisk lidt grænseoverskridende for mig at melde mig syg – jeg har altid været meget arbejdsom og pligtopfyldende, og jeg er en af de mænd, der bare er gået på arbejde, selvom jeg var syg. Men den dag kunne jeg simpelthen ikke,” siger han.

”Jeg ville ikke kunne holde til et liv som partileder”

Tilbage i 00’erne, da Bertel Haarder var euro- paminister, husker han, hvordan hans chauf- før blev noget forskrækket, da han på en køretur til Kalundborg fik det dårligt og hev en plasticpose op af lommen.

”Jeg skulle holde grundlovstale den dag, og på vej i bilen fik jeg et anfald og skulle kaste op,” husker han. ”Mens jeg holdt grundlovstalen, blev jeg faktisk lige så stille rask igen. Jeg har en teori om, at det er fordi, maven kom i gang. Piller- ne virker bedre på mig, når jeg er aktiv. Dette at tale hjalp gradvist.”

Selvom Bertel Haarder ikke mener, han har haft vanskeligt ved at jonglere mellem hovedpine og ministerposter, har anfaldende unægtelig været en del af hans dagligdag på Borgen.

”Når jeg fx har haft lukket døren ind til mit kontor i 20 minutters tid, har dem i forkontoret godt vidst, at jeg havde et anfald, og at de skulle give mig lidt fred. Generelt har de kollegaer, der har været tæt på mig, altid været meget hensynsfulde og forstående omkring min hortons hovedpine og migræne,” siger Bertel Haarder, der før i tiden både havde iltapparater hjemme, på kontoret og i ministerbilen.

”Mine hovedpineanfald har muligvis medvirket til, at jeg ikke har været helt så ambitiøs, som jeg kunne have været. Jeg kunne måske være blevet partiformand og måske også statsminister,” siger Bertel Haarder, der trods politisk talent ikke kunne se sig selv i det liv, som en partileder lever.

”Jeg kunne ikke holde til et liv, hvor jeg som Lars Løkke ikke sover særlig meget om natten, eller som Anders Fogh, der levede ekstremt kontrolle- ret med et stressende program. Jeg skal have min nattesøvn, og jeg har brug for at kunne tage ud og vinterbade, hvis jeg kan mærke, at et migræneanfald er på vej.”

Har du haft mere hovedpine i de perio- der, hvor du har arbejdet meget?
”Nej, det tror jeg egentlig ikke, jeg har. Men jeg tør heller ikke afvise det. Mit arbejde betyder så meget for mig, at jeg i hvert fald ikke har villet se det i øjnene. En stor del af min identitet ligger i at arbejde, og jeg ville ikke kunne acceptere, hvis der var en sammenhæng mellem min arbejdsintensitet og hovedpineanfald.”

Motion, sund kost og god nattesøvn

I dag lever Bertel Haarder stort set ugeneret af sin migræne og hortons hovedpine. Han tager en Treo og en Ipren om natten et par gange om ugen, hvis han vågner og kan mærke, at der er et anfald på vej – og det er med til at holde begge hovedpiner i vatter.

”Jeg har for længst afleveret mine iltapparater tilbage – dem har jeg ikke brug for længere. Og så længe min hortons hovedpine og migræne kan klares med håndkøbsmedicin, klager jeg ikke,” siger han.

Bertel Haarder er desuden meget opmærksom på, hvad han kan gøre, og hvad han bør undgå for at holde sine anfald væk. ”Jeg dyrker motion, spiser sundt og sover ordentligt om natten. Og så overholder jeg altid de retningslinjer, jeg sætte for mig selv. Jeg er kort fortalt disciplineret omkring min hortons hovedpine og migræne, fordi et anfald er den værste straf, jeg kan få,” fastslår han og tilføjer, at han ligeledes er blevet god til at lytte til sin krop.

”Min redning har nok været, at jeg er opmærksom på at lytte til de signaler, min krop sender mig. Jeg har fx lært at navigere i, hvilke fødevarer jeg skal holde mig fra. Rødvin kan jeg ikke holde til i store mængder, men det er okay – jeg synes faktisk, at et lille nip af et glas god rødvin kan være lige så fint som et helt glas,” siger han og tilføjer, at faste spisetider ligeledes er en af de ting, der kan holde hovedpinerne i skak.

”Jeg spiser min sildemad senest klokken 13 hver dag, og det ved de fleste omkring mig. Hvis min familie ikke er klar til at spise på de faste tidspunkter, så spiser jeg bare alene.”

På de dage hvor Bertel Haarder mærker, at han ikke er helt på toppen og et migræneanfald er på vej, hopper han på jernhesten og cykler ud for at vinterbade.

”Når jeg kommer hjem igen, er jeg altid helt klar i hovedet,” siger han og tilføjer, at en af bivirkningerne ved migræne netop kan være, at man mister evnen til at tænke klart.

”Det er jo nok lidt tabu at tale om, når man som jeg er politiker og har et job, hvor der somme tider skal træffes vigtige beslutninger, som kræver, at man tænker klart. Men når jeg har haft migræne på jobbet, har jeg selvfølgelig ikke truffet vigtige beslutninger oveni et anfald. Det siger jo sig selv. Man kan sagtens have migræne og hortons hovedpine og samtidig varetage vigtige opgaver – bare man er klar over, hvornår man skal tage en pause og vente på, at anfaldet er ovre.”

Vi har spurgt Bertel Haarder ind til, hvad han tænker om, at der kan være op til to års ventetid på danske hovedpinecentre. Han havde ingen anelse om, at det forholdt sig sådan.

Vi har desuden forklaret, at nogle patienter med hortons hovedpine kan gå i op til 10 år uden at få stillet den rigtige diagnose. Det undrede ham, at en udredning kan tage så lang tid, da han mener, det er en ret præcist beskrevet sygdom.

Gå tilbage