Hjælp at hente hos fysioterapeuter ved hovedpine og nakkegener...

Skrevet af Henrik Falsvig, fysioterapeut FysioDanmark Randers

Denne artikel vil beskæftige sig med nakkerelateret hovedpine. Ved denne type hovedpine stammer smerterne fra nakken.

Nakkerelateret hovedpine anslås til at være en af tre hyppige årsager til tilbagevend­ende hovedpine (udover migræne og spændingshovedpine)(1). Det er cirka hos 15% af alle med hovedpine, hvor smerterne har sin oprindelse i nakken(2). Hvis hoved­pinen kommer fra nakken, kan fysioterapi kan have en positiv effekt på smerterne.

Artiklen vil derfor beskrive hvad nakkerelateret hovedpine er, samt hvad du kan forvente, hvis du søger hjælp ved fysioterapeuter.

Nakkerelateret hovedpine

Hovedpinen kan opstå som følge af over­belastning eller skade omkring de tre øvers­te nakkehvirvler og nærliggende strukturer fx muskler, ledbånd mm(3). Dette kan skabe en inflammationsproces i det pågældende område – på samme måde, når man for­stuver foden eller får et blåt mærke.

Denne proces finder typisk sted i det akutte stadie. Inflammation er en del kroppens
naturlige helingsproces. Under helings­processen kan nakken være mere sårbar ved belastning, hvilket kaldes øget sen­sibilisering(4).

Meddelt smerte

Nakkerelateret hovedpine er ofte en meddelt smerte(5). Meddelt smerte betyder, at årsagen til smerterne skal findes et andet sted end dér, hvor de opleves. I denne sammenhæng skal årsagen til hovedpinen altså findes i strukturerne omkring de øverste tre nakkehvirvler – og ikke i selve hovedet.

Symptomer:

Hovedpinen kan variere med henblik på symptomerne. Den begynder oftest i nakken, hvorefter den kan trække op til bag­hovedet, tindinger og/eller bag øjnene. Lokalisationen kan variere, hvor hovedpinen både kan være dobbeltsidig eller ensidig. Smerterne kan opleves som dybe, træk­kende og murrende(2,6,7).

Der kan være en række aktiviteter, som vedligeholder eller forværrer smerterne. Aktiviteterne indebærer typisk, at nakken hold­es i samme stilling eller overbelastes ved bestemte bevægelser. Eksempler på dette kan være computerarbejde, køre bil, styrke­træning, cykling mm.(2,6).

Desuden kan hovedpinen have følgesymptomer som svimmelhed, sløret syn, synkebesvær, hævelse omkring det ene øje samt lys- og lydfølsomhed(2).

Hos fysioterapeuten:

Et fysioterapeutisk forløb starter med en anamnese (samtale), hvor fysioterapeuten kan vurdere smertemekanismer og hovedpinetyper og den påvirkning, som det har på dig og din hverdag. Dette er en vigtig del, da op mod 40-50% af personer med nakkerelateret hovedpine har andre sam­tidige hovedpineformer(8).

Dernæst vil nakken blive undersøgt med henblik på bevægelighed og muskelfunk­tion samt specifikke test. Forskningen har vist, at vi med relativ god sikkerhed kan be- eller afkræfte nakkerelateret hovedpine på baggrund af specifikke undersøgelser(9).

Behandlingsplanen vil derefter blive udformet i samråd med dig, og vil blandt andet tage udgangspunkt i hovedpinetype og smertemekanismer. Dette kan være alt fra bevægeøvelser, styrketræning, manuel behandling, smertestillende medicin (i samråd med din praktiserende læge), smertehåndtering og -undervisning samt aktivitets­dosering.

Prognose

Prognosen ved nakkerelateret hovedpine kan være god. Eksempelvis har forskning vist, at smerterne kan reduceres i forhold til varighed, frekvens og intensitet efter seks ugers nakketræning samt manuel behandling, og effekten fortsatte hos halvdelen af deltagerne 12 måneder efter behandlingen var stoppet(10). Forskningen anbefaler dog en bredere tilgang til behandlingen(11–13), hvilket potentielt kan føre til en bedre effekt af behandlingen. Her vil fysioterapeuten inddrage alle faktorer, som er relevante for dig. Således at behandlingen ikke kun omhandler træning og manuel behandling, men også tager højde for hvordan det påvirker dig, og hvordan smerterne bedst håndteres i de situationer de er til gene.

Afslutningsvis er hovedpine et komplekst område. Fysioterapi har de bedste forudsætninger for at hjælpe, når behandlingen inddrager dig aktivt i behandlingsforløbet.

Eksempel på øvelse til nakkerelateret hovedpine:

Bevægeøvelse for den øverste del af nakken. Øvelsen kan skabe blodcirkulation og øge bevægeligheden. Udføres ved at nikke hagen ned mod brystbenet. Hold denne position. Drej derefter hovedet fra side til side i et roligt tempo. Prøv med 10 gentagelser til hver side. Det er i orden at arbejde ind i smerte eller stivhed, så længe det ikke bliver værre. Øvelsen kan udføres flere gange dagligt. Vær opmærksom på at ømhed efterfølgende skal foretage sig, inden du udfører den næste gang.

Referencer

1. Sjaastad O, Bakketeig LS. Prevalence of cervicogenic headache: Vågå study of headache epidemiology. Acta Neurol Scand. 31. januar 2008;117(3):173–80.

2. Sjaastad O, Fredriksen TA. Cervicogenic headache: Criteria, classification and epidemiology. :4.

3. Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification of Headache Disorders, 3rd edition. Cephalalgia. januar 2018;38(1):1–211.

4. Jensen N-H, Høgh M, Pickering AP. Smertebogen. Munksgaard; 2015.

5. Bogduk N, Govind J. Cervicogenic headache: an assessment of the evidence on clinical diagnosis, invasive tests, and treatment. Lancet Neurol. oktober 2009;8(10):959–68.

6. Page P. CERVICOGENIC HEADACHES: AN EVIDENCELED APPROACH TO CLINICAL MANAGEMENT. :13.

7. Narouze S. Cervicogenic Headache. I: Essentials of Pain Medicine [Internet]. Elsevier; 2018 [henvist 30. september 2018]. s. 177-182.e1. Tilgængelig hos: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/B978032340196800022X

8. Knackstedt H, Bansevicius D, Aaseth K, Grande RB, Lundqvist C, Russell MB. Cervicogenic headache in the general population: The Akershus study of chronic headache. Cephalalgia. december 2010;30(12):1468–76.

9. Rubio-Ochoa J, Benítez-Martínez J, Lluch E, Santacruz-Zaragozá S, Gómez-Contreras P, Cook CE. Physical examination tests for screening and diagnosis of cervicogenic headache: A systematic review. Man Ther. februar 2016;21:35–40.

10. Jull G, Trott P, Potter H, Zito G, Niere K, Shirley D, m.fl. A Randomized Controlled Trial of Exercise and Manipulative Therapy for Cervicogenic Headache: Spine. september 2002;27(17):1835–43.

11. Garcia JD, Arnold S, Tetley K, Voight K, Frank RA. Mobilization and Manipulation of the Cervical Spine in Patients with Cervicogenic Headache: Any Scientific Evidence? Front Neurol [Internet]. 21. marts 2016 [henvist 15. oktober 2018];7. Tilgængelig hos: http://journal.frontiersin.org/Article/10.3389/fneur.2016.00040/abstract

12. Fernández-de-las-Peñas C, Cuadrado ML. Physical therapy for headaches. Cephalalgia. oktober 2016;36(12):1134–42.

13. Racicki S, Gerwin S, DiClaudio S, Reinmann S, Donaldson M. Conservative physical therapy management for the treatment of cervicogenic headache: a systematic review. J Man Manip Ther. maj 2013;21(2):113–24.