I kølvandet på den reform, der efter megen omtale trådte i kraft d. 01.01.13, rejser der sig mange spørgsmål for folk, der befinder sig på det rummelige arbejdsmarked, er sygemeldte eller på vej mod en førtidspension. Reformen kommer nemlig til at berøre disse grupper. Socialrådgiver, forfatter, brevkasseredaktør og det tidligere folketingsmedlem Hanne Reintoft fortæller her, hvad hun synes om den nye reform.

Fattige og syge udsættes for hetz
Hanne Reintoft har tidligere udtalt i Politiken, at: ”I den mørke middelalder var holdningen til de fattige bedre end den er i dag.”

Fra et historisk synspunkt opstod foragten for de fattige nemlig først i 1824, da man forbød fattige at indgå i ægteskab. Et gigantisk spring frem i tiden fortæller om 1980’ernes arbejdsløshed, hvor 1/3 af ungdommen ikke fik en uddannelse. På mange måder mærkes efterskælvet fra dengang, fordi mange af datidens unge i dag er på overførselsindkomst.

Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at antallet af danskere på overførselsindkomst i dag ikke er stigende. Faktisk er der færre mennesker på overførselsindkomst end tidligere, selvom regeringen prøver at fremstille et billede, der ser anderledes ud.

Hanne Reintoft forklarer:
”I medierne kan man læse om, hvor skrækkeligt det er med alle disse mennesker, som ikke kan klare sig selv. Fakta er, at vi aldrig har haft alle mennesker i arbejde. Sådan vil det altid være. Men folk på overførselsindkomst bliver gjort til syndebukke i alt dette her.”

Folk i fleksjob
Med fokus på gruppen af danskere der er på overførselsindkomst, betyder ændringerne på fleksjobområdet bl.a., at fleksjob gøres midlertidige. Fra d. 1. januar 2013 bevilliger kommunen fleksjobbet for op til fem år ad gangen. Herefter skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til et fleksjob.

Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Spørgsmålet er, hvad det kan betyde for især yngre fleksjobbere, at deres situation skal revurderes hvert femte år. ”Det er med til at skabe utryghed, og ingen mennesker kan tåle en sådan generel utryghed. Det kan betyde, at man kommer ud i alvorlige situationer, hvor man virkelig spænder sig op og arbejder mere, end man kan på grund af angsten for at miste sit arbejde,” udtaler Hanne Reintoft.

Andre skelsættende ændringer på netop fleksjobområdet skal findes i, at tilskudsordningen ændres. Det betyder, at det ikke længere er de højest lønnede, som får det største tilskud men derimod dem, der indtil nu har fået den laveste løn. 

Derudover får fleksjobbere, med den nye ordning, løn for det antal timer de arbejder. Som supplement hertil gives et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til 17.000 kroner om måneden, svarende til 98 % af den højeste dagpengesats. Størrelsen på tilskuddet afhænger dog af lønnen. Samtidig er det muligt at blive visiteret til fleksjob, selvom man kun kan arbejde få timer om ugen.

Ideen med at borgere skal kunne visiteres til fleksjob trods en minimal arbejdsevne, finder Hanne Reintoft absurd, fordi den økonomiske fordel ved at ansætte en fleksjobber forsvinder for arbejdsgiveren.  Hun mener, at en arbejdsgiver vil vælge en rask person frem for en fleksjobber af økonomiske årsager.

”Fleksjob skal være for de mennesker, der har modet, og helbredet, til at kunne blive på arbejdsmarkedet. Kan man kun arbejde få timer om ugen, skal man uden dramatik kunne tildeles en pension.”

Ledighed
Set i lyset af, at arbejdsløsheden for fleksjobbere lige nu ligger på cirka 25 %, er der meget, der tyder på, at udbud og efterspørgsel ikke hænger sammen.

Hanne Reintoft mener ikke, at de nyindførte regler er til gavn for fleksjobberne. Hun forudser derimod, at færre mennesker vil kunne finde et fleksjob, ikke mindst så længe der er krise, og arbejdspladserne er få. 
Det vil blive hårdere og mere usikkert at være i fleksjob, hvilket denne gruppe, der i forvejen har nok at slås med, bestemt ikke har brug for.

Borgere, der var i fleksjob, da reformen trådte i kraft d. 1-1-13, bliver ikke berørt af den nye reform, medmindre de skifter arbejde.

Førtidspension
Førtidspension er endnu et vigtigt punkt i reformen, for her skæres der for alvor ind til benet, når unge mennesker under 40 år, som udgangspunkt, ikke skal kunne tildeles en førtidspension. Men hvad kommer det til at betyde?

”Her er der i den grad tale om ondskab eller uvidenhed. Jeg ved ikke, hvad det er for noget. Der er jo alle mulige former for sygdom: leddegigt, trafikulykker, kræft, psykisk udviklingshæmmede. Det er uden socialpolitisk indhold og indsigt og en klar nedskæring,” siger Hanne Reintoft.

For de borgere der blev tildelt en førtidspension før d. 1-1-13, sker der ingen ændringer.

Unge og uddannelse
For at reducere antallet af unge mennesker på kontanthjælp, ønsker regeringen, at flere skal i gang med en uddannelse. En uddannelse er en rigtig god investering, hvis helbredet er til det. Sygdom er dog ikke den eneste udfordring, når det handler om unge og arbejde:

”Det kan give store problemer, når regeringen presser på for at få flere unge til at tage en uddannelse. Nu er det ikke alle, der er rustet til at kunne tage en universitetsuddannelse for eksempel, og situationen er den, at vi har afskaffet rigtig mange ufaglærte job, så hvad skal der blive af den gruppe, som ikke kan få en boglig uddannelse? Vi mangler i det hele taget ikke arbejdskraft, så det er kun et udtryk for, at man vil spare penge,” mener Hanne Reintoft.

Holdningsændring i jobcentrene påkrævet
I regeringens reform indgår ressourceforløb, som er tiltænkt unge under 40 år, der er i risikogruppen for at havne på førtidspension. De skal hjælpes på sporet af et rehabiliteringsteam bestående af medarbejdere fra jobcentret samt social-, sundheds- og uddannelsesområdet. Teamet skal stå for indsatsen omkring den enkelte borger, og med en koordinerende sagsbehandler.

Hanne Reintoft har selv en fortid som socialrådgiver, og hun mener ikke, at borgerne vil få det nemmere ved indførelse af ressourceforløb i jobcentrene. Det er ikke gjort med en paragraf. Der skal en holdningsændring til. Tonen er blevet for hård i jobcentrene, ikke mindst på grund af det tidspres socialrådgiverne er under i dag. Der er ikke mulighed for at sætte sig ind i den enkelte borger eller stoffet i det hele taget, og det skal ændres, hvilket er en lang og tidskrævende proces.

Cheferne skal udskiftes og medarbejderne skal omskoles, så tonen kan blive mere positiv, og borgerne igen kan gå til møder uden at få ondt i maven på forhånd. 

Velfærd i en sparetid
Med udgangspunkt i de ændringer, der nu er en realitet på fleksjob - og førtidspensionsområdet, er dommen fra Hanne Reintoft klar. Der er tale om en klar forringelse og ikke en forbedring, hverken for fleksjobbere eller førtidspensionister. Det er alt sammen et udtryk for at skulle spare.

Hanne Reintoft mener, at det er den forkerte gruppe, man har valgt at slå ned på. Hun foreslår, at man i stedet går ind og justerer på skatten. De fleste danskere er villige til at betale flere penge i skat, hvis det betyder, at velfærdsstaten bevares.

”Det er amoralsk at kaste sig over syge og handicappede. Det er politisk gejl, fordi man ønsker at spare penge. Men hvad har regeringen tænkt sig, at disse mennesker skal leve af?” lyder det afslutningsvist fra Hanne Reintoft.

Artiklen er et udtryk for Hanne Reintofts holdninger. Men hvad mener medlemmerne? Har i haft nogle oplevelser, i ønsker at dele med andre, hører vi gerne fra jer.

Af journalist Anne Buur