Reform af førtidspension og fleksjob

Det overordnede formål med reformen er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.I det følgende beskrives nogle af de vigtigste elementer i aftalen.

Rehabiliteringsteam:
Som et led i aftalen skal der i alle kommuner etableres et rehabiliteringsteam, som skal sikre, at der sker en tværfaglig koordinering i komplekse sager. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Der skal være én koordinerende sagsbehandler, så den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats.

Ressourceforløb:
Et nyt tiltag i reformen er de såkaldte ressourceforløb. Der er tale om et individuelt tilrettelagt forløb af 1-5 års varighed. Formålet med ressourceforløb er at afhjælpe betydelige, komplekse problemstillinger med henblik på at forbedre en persons muligheder for at udvikle arbejdsevnen og dermed forbedre mulighederne for at komme på arbejdsmarkedet. Der kan være tale om både længerevarende behandlingsforløb og arbejdsmarkedsrettede tilbud som. f.eks. revalidering. For personer over 40 år skal der som udgangspunkt gives ét ressourceforløb. For personer under 40 år kan der tilbydes flere ressourceforløb. Forsørgelsen under et ressourceforløb skal være det samme som forud for ressourceforløbet. Var personen f.eks. på kontanthjælp forud for ressourceforløbet, vil denne ydelse fortsætte, dog med min. 60% af højeste dagpengeniveau, svarende til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere. Det gælder dog ikke hjemmeboende unge under 25 år, der fortsat får satsen for unge. Ydelsen bliver uafhængig af evt. ægtefælles indkomst og formue.

Fleksjob:
Fleksjobordningen skal fremover i højere grad målrettes personer med mindst arbejdsevne. Dette indebærer, at også personer, der kun kan arbejde få timer om ugen, skal have mulighed for fleksjob. Samtidigt skal den være med til at tilskynde den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det, eller om muligt vende tilbage til ordinært arbejde. Fleksjob skal som udgangspunkt være midlertidige, dvs. at personer under 40 år kan højst få tildelt fleksjob for 5 år ad gangen. Derefter skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke kommer til at kunne varetage et ordinært arbejde. Hvis en person skal ansættes i fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, skal man i første omgang anvende overenskomstens sociale kapitler i mindst 12 mdr., inden der kan blive tale om fleksjobansættelse. Tilskuddet til fleksjob omlægges, så arbejdsgiveren fremover kun skal betale løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der svarer til 98% af højeste dagpengesats (kr. 16.700 mdl.). Tilskuddet aftrappes i takt med, at lønnen stiger. Ledighedsydelse vil fremover udgøre 89% af højeste dag­pengesats (kr. 15.200 mdl.). Også selvstændige vil fremover have mulighed for at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed. For allerede fleksjobansatte gælder de nye regler først, når den fleksjobansatte skifter job.

Førtidspensionister:
Personer under 40 år, der allerede er tilkendt førtidspension, får mulighed for at deltage i ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og hvis kommunen vurderer, de kan få udbytte af det. Under ressourceforløbet bevarer personen sin førtidspension.

Førtidspension:
Førtidspension tilkendes fremover kun personer under 40 år, hvis de er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, eller hvis dette har vist sig efter et ressourceforløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Hvis kommunen efter en samlet, faglig vurdering dokumenter, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan der tilkendes førtidspension.

Merudgiftsydelse:
Reglerne ændres, så ydelsen fremover svarer til de sandsynliggjorte merudgifter.Bagatelgrænsen på kr. 6.000 årlig skal bevares, men fremover reguleres.

Der foreligger endnu ikke konkret lovgivning på de forskellige områder, men det er aftalt, at ændringerne skal træde i kraft pr. 01.01.2013.

Skrevet af: Socialrådgiver Anne-Marie Sølvsten

Gå tilbage