Ny CGRP-behandling i spil til behandling af kronisk migræne

Af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske

Der er her i foråret kommet en ny CGRP-behandling* på banen i forhold til behandling af kronisk migræne**. Den nye behandling hedder Ajovy og indeholder det aktive stof Fremanezumab. Ajovy har en lidt anderledes virkningsmekaniske sammenlignet med Aimovig med det aktive stof Erenumab, der kom på markedet sidste år.

Vi har i nedenstående skema forsøgt at overskueliggøre forskellen på de to præparater i forhold til hinanden:

*CGRP er et molekyle, der dannes i vores nervesystem og som har en indvirkning på udviklingen af migræneanfald. CGRP er en forkortelse for Calcitonin Gen-Relateret Peptid. Man ved fra forskning af CGRP spiller en rolle i migræne og ved at blokere for CGRP på forskellig vis, kan man forhindre migræneanfald.

**For at opfylde kriterierne til kronisk migræne skal man have mindst 15 hovedpinedage pr. måned, hvoraf mindst de 8 af dagene skal være migræne.

 
  Ajovy (Fremanezumab) Aimovig (Erenumab)
Virkingsmekanisme Fremanezumab binder sig specifikt til CGRP og og forhindrer dermed CGRP i at binde sig til sin receptor. Erenumab blokerer CGRP-receptoren og forhindrer derved at CGRP i at sætte sig fast.
Dosis 225 mg hver mdr. el. 675 hver 3. mdr. 70 mg eller 140 mg hver 28. dag
Behandlingsmåde Subcutan injektion med autoinjector pen (har været i alm. sprøjte, der udgår) i maveskind, lår eller overarm. Subcutan injektion med autoinjector pen i mave­skind, lår eller overarm.
Udlevering af behandling i DK Kun på hovedpineklinikker Kun på hovedpineklinikker
Opbevaring Skal opbevares i køleskab ved 2-8 grader. Tåler ikke frost og skal beskyttes mod lys. Kan transporteres og opbevares ved højest 25 grader i max 24 timer. Kan godt kommes i køleskab efter fragt fra klinik til hjem hvis ovenstående overholdes. Skal opbevares i køleskab ved 2-8 grader. Tåler ikke frost og skal beskyttes mod lys. Skal transporteres i køletaske. Brydes kølekæden kan Aimovig holde sig i 14 dage udenfor køleskab ved højest 25 grader. Aimovig må ikke lægges tilbage i køleskab, hvis det har været opbevaret i stuetemperatur.
Graviditet Der skal gå mindst 12 uger fra du har taget sidste behandling til du forsøger at blive gravid. Der skal gå mindst 12 uger fra du har taget sidste behandling til du forsøger at blive gravid.
Bivirkninger Primært rødme omkring indstikssted. Der er skærpet indberetningspligt 1 ud af 10 oplever forstoppelse, kløe, muskelkramper eller rødme omkring indstikssted. Der er skærpet indberetningspligt.

Gå tilbage