Millioner til forskning i migrænens smertesignaler

Lundbeckfonden har uddelt 10 mio. kr. til at undersøge, hvordan smertesignaler udtrykkes og tolkes i hjernen hos personer med migræne. Seniorforsker Kristian Agmund Haanes fra Rigshospitalet skal nu etablere en forskningsgruppe for området.

Hos en person med invaliderende migræne kan hjernen tilsyneladende tolke selv harmløse nervesignaler som smertefulde. Med en stor bevilling på 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden får seniorforsker Kristian Agmund Haanes fra Klinisk Eksperimentel Afdeling på Rigshospitalet i Glostrup nu muligheden for at forske grundigt i, hvorfor smertesignalerne hos personer med fx migræne optræder anderledes end hos raske personer. En mere detaljeret forståelse af mekanismerne bag hjernens fortolkning af sanseinput skal på sigt bane vejen for udviklingen af nye, effektive terapier, der kan hæmme migræne.

De 10 mio. kr. er uddelt gennem Lundbeckfondens Fellowship-program, og med pengene kan Kristian Agmund Haanes nu etablere en forskningsgruppe for området. Gruppens arbejde vil fokusere på såkaldte sensoriske neuroner, som er nerver, der bærer sanseinput fra det perifere nervesystem og ind til hjernen.

Smertesignaler løber løbsk

Forskerne ved Rigshospitalet i Glostrup har opdaget en hidtidig ukendt mekanisme, som kan være med til at revolutionere den måde, man forstår disse neuroners kommunikation – og dermed smertesignalerne i hjernen. Det fortæller Kristian Agmund Haanes.

- Vores hypotese er, at de sensoriske neu- roner ikke kun bærer sanseinput videre til hjernen, men også kan påvirke den måde, disse sanseinput fortolkes, og hvordan smerter opfattes af hjernen. Nervesignaler- ne i mennesker med migræne accelereres alt for kraftigt, og det signal, der når frem til hjernen, kommer stærkere og hurtigere, end det gør i raske mennesker. Under et migræneanfald vil hjernen derfor tolke det, der begynder som en let berøring, som kraftig smerte. Vi ønsker at finde af, hvad der har ændret nervernes signaler, siger Kristian Agmund Haanes.

Han fortæller, at de leder efter årsagen i den kommunikation – eller måske en fejl i kommunikation – som sker mellem de enkelte nervefibre, før impulserne overhovedet når hjernen.

De sensoriske nerver består hovedsageligt af tre typer neuronfibre, der giver forskellige smerteinput med forskellig hastighed: Ab-fibre (berøring, lav smerte, hurtige), Aδ-fibre (skarp smerte, hurtige) og C-fibre (brændende smerte, langsomme). Når der sker noget smertefuldt, forårsages den indledende skarpe smerte af Aδ-fiberaktivering efterfulgt af mere brændende C-fibersmerter. Hypotesen fra Kristian Agmund Haanes og kollegerne er, at C-fibrene i tillæg kan forstærke A-fibrenes impulser. Dette vil føre til, at en berøring, som før var under smerte- tærsklen, nu vil blive opfattet som smertefuld. Selvom dette er en nyttig mekanisme i akutte tilfælde for at beskytte yderligere vævsskade, kan dette, når det løber løbsk, muligvis forklare flere smertesygdomme, deriblandt migræne, mener han.

De fleste er kvinder

Omkring 15 procent af Jordens befolkning kender til migræne, og oplever - i varierende grad - tilbagevendende episoder med svær hovedpine, kvalme eller syns- og sanseforstyrrelser. Det er alment kendt, at kvinder får langt hyppigere migræne end mænd. Kristian Agmund Haanes og kollegerne vil i den nye forskningsgruppe også prøve at udvide forståelsen af denne ’kønsskævhed’ ved at undersøge, om og hvordan det kvindelige hormon østrogen har en regulerende rolle i forhold til migræne.

Den overordnede ambition for forskerne er at finde egnede mål i udviklingen af ny medicin mod migræne.

- De seneste år er det kommet nye behandlinger på markedet, men selv om de fungerer fantastisk for nogle patienter, virker de ikke for alle, så vi skal blive ved at udvikle nye mediciner. De smertestrukturer, som vi har opdaget, var ikke kendt, da nutidens medicin blev udviklet, og vi har derfor et kæmpe potentiale for at finde helt nye behandlingsmuligheder, siger Kristian Agmund Haanes.

Springbræt til en forskerkarriere

For 37-årige Kristian Agmund Haanes er bevillingen en stor karrieremulighed for at etablere en forskningsgruppe tilknyttet det anerkendte forskningsmiljø i Forskerparken ved Rigshospitalet i Glostrup.

- Forskerparken er et sted, der er grobund for nye forskerkarrierer og et springbræt for dygtige forskere. Jeg sætter derfor stor pris på muligheden. En bevilling på 10 millioner giver ro til at virkelig gå i dybden med problemstillingen, og vi har en unik mulighed for at trække nye, yngre forskere ind i dette spændende forskningsfelt. Forhåbentligt kan vores forskning være med til at hjælpe personer, som må leve med smertefulde lidelser som migræne, siger Kristian Agmund Haanes.

Gå tilbage