300.000 danskere i farezonen!

PRESSEMEDDELELSE vedr. høring om funktionelle lidelser DEN 19. MARTS 2014 i Landstingssalen på Christiansborg

Antallet af mennesker, der får antidepressiva og psykiatrisk behandling - ikke pga psykisk sygdom, men pga hidtil uforklarede fysiske sygdomme – placeres nu til vores undren i psykiatrien. 

460.000 får i forvejen antidepressiv medicin. Nu er yderligere ca. 300.000 danskere i farezonen. Ret beset er overdødeligheden blandt psykiatriske patienter ca. 20 %.  Deres fysiske lidelser overses, ligesom bivirkninger af antidepressiva kan være dødelige. Derfor er det alt andet end et ønskescenarium at blive psykiatrisk patient. 

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, der forsker i funktionelle lidelser, spreder deres viden til hele Danmark. Kun en lille del af de nævnte patienter diagnosticeres på Forskningsklinikken. Via en omfattende kursusvirksomhed og en heftig udbredelse af Forskningsklinikkens filosofi i bl.a. medier, er der nu mange sygemeldte der får diagnosen andre steder, ikke kun hos egen læge. Også hos forsikringsselskaber, jobcentre og udvalgte speciallæger bringes diagnosen på banen.

Forskningsklinikkens antagelse er f.eks., at de syge bliver mere syge af at blive sendt til undersøgelser. Behandlingen er psykiatrisk, selv om det drejer sig om fysiske lidelser. Desto mere de syge vægrer sig ved at få en psykiatrisk diagnose, desto mere anses de for at være psykisk syge.
Diagnosen funktionel lidelse er end ikke internationalt anerkendt. Alligevel farer den som en ”løbeild” gennem det ganske land. Hvorfor? Bl.a. fordi en lang række ”besværlige patienter”, som hidtil ikke har kunnet passes ind i ét, men i flere hospitalsspecialer (whiplash, bækkenløsning, kroniske smerter, irriteret tyktarm m.m.), nu kan placeres i ét, nemlig psykiatrien. 

Det er også en måde at spare penge på. Med en diagnose, der kan behandles (med antidepressiva og terapi), kan de syge i det kommunale system ikke længere få sygedagpenge, men kommer på kontanthjælp. Takker de nej til antidepressiva og terapi betragtes de som usamarbejdsvillige og får ingenting. Forsikringsselskaber slipper for at betale erstatning efter ulykker og arbejdsskader, hvis patienten får diagnosen funktionel lidelse.

Men det kan koste samfundet dyrt. Mange lidelser - som hjertesygdom (specielt hos kvinder), cancer, sklerose, parkinsonisme, diskusprolaps etc. - er blevet overset, når den syge først har fået diagnosen funktionel lidelse.
Diagnosen indebærer således fordele for lægestanden, samfundet og forsikringsselskaberne. For de fysisk syge, der får en psykiatrisk diagnose, indebærer det til gengæld stigmatisering og store frustrationer. Langt de fleste føler det dybt nedværdigende. De får ikke den hjælp, de har brug for, og de bliver ikke raske af den psykiatriske behandling. På sigt kan det koste samfundet endog rigtig mange penge. 

Se programmet for høringen i Folketinget her