Skrevet af: Jette Bach, Fysioterapeut og osteopat D.O. MRO Bestyrelsesmedlem af Migræne & Hovedpineforeningen

jettebach777@gmail.com - Tlf. 27 28 44 07

I mit daglige arbejde som migræne­behandlende osteopat, har jeg registreret ligheder hos migræne-folket, som
jeg ikke finder hos andre patientgrupper.

Stort set alle migrænepatienter, jeg har haft mellem hænderne har:

• Forstoppelse og/eller irriteret tarm
  Øget spænding i området over lever/galdeblære
• Øget spænding mellem skulderbladene (som er sympatisk autonom innervationsegment til bl.a. lever og galde)
  Øget spænding i området under kranie-kanten
• Nedsat mobilitet i første og/eller anden halshvirvel
• Nedsat elasticitet og øget berøringsømhed over en eller begge sutura occipito-
  mastoidea (området på hver side af midten af underste del af baghovedet)
• Kæbespændinger

De fleste af disse fund har vagus nerven som fællesnævner. Enten som direkte innervation eller som områder, hvor vagus nerven løber sammen med andre nerver  (anastomoser). Jeg stiller mig selv spørgsmålet, om vagus nerven er en vigtig migræne trigger?

Migræne triggere

Ny forskning fra USA foreslår, at der er mange forskellige migræne triggere. Neurolog, Josh Turknett M.D., skriver i sin bog, ”The Migraine Miracle” om triggere og sammenligner systemet med en luftballon med tyngende sandsække og opadstigende balloner.

”Sandsækkene” er faktorer, som holder migræn­en nede, f.eks diæt, god søvn, undgå stress etc.

”Ballonerne” er faktorer, som øger risikoen for udløsning af migræne. Det kan f.eks. være en meget lille ”ballon”, som får hele luftballonen op i en bestemt højde, til en grænseværdi, hvor migræneanfaldet udløses.

Målet er at holde sig under grænseværdien!

De store balloner er:

• Gener
• Hormoner
• Alkohol
• Aspartam
• Stress
• Ustabilt blodsukker
• Forstyrret søvn
• Medicin
• Depression

De mellemstore balloner:

• Lugte
• Lys
• Vejrforandringer
• Koffein
• Chokolade
• MSG (monosodium glutamate)
• Bearbejdet kød
• Ost
• Mælk
• Dehydrering
• Anstrengelse
• Sex

De små balloner:

• Citrus
• Banan
• Løg
• Fermenterede madvarer
• Nødder
• Brød

Turknett og andre forskere mener, at en af de helt store migræne triggere starter i tarmen. Man taler om ”the brain-gut-axis”, altså forbindelsen mellem mave og hjerne. Informationer fra tarm til hjerne kan både foregå via blod-banen eller via nervesystemet. Nerven mellem tarm og hjerne hedder vagus og den fungerer som en ”motorvej” med hvor ”bilerne” svarer til informationer. Nerven er megastor og har forbindelse til næsten alle organerne. Der er mere strøm i nerven fra organerne op til hjernen end fra hjernen og ned. Derfor er vagus nerven en flittig meddeler til hjernen om, hvad der foregår ude i organerne. Oppefra sørger vagus bl.a. for at styre fordøjelsen.

I forhold til migræne, er det i retningen mod hjernen, som er interessant; jo flere ”fejlmeldinger” - jo mere stimuleres hjernens mod-tagecentral, som kan overstimuleres og
igangsætte migrænen.

Vagusnerven forbinder også tarmens eget lokale nervesystem (enteriske nervesystem) med central-nervesystemet. Vagus nerven er en ægte sladre-hank til hjernen om alt, hvad der foregår i nede tarmen.

Hjernestammen modtager nervestrømmen fra vagus og sender den videre til hjernehinderne. Den indvendige del af hjernen kan ikke føle smerte, men det kan hjernehinderne! Meninges hedder de også. Ude i hjernehinden udløses kemikalierne; substans P, neurokinin A, CGRP (som er en peptid). Disse kemikalier udvider (dilaterer) blodkarrene i hjernehinden – og nu sker der et udslip af et protein fra blodkarrene tilbage til hjernehinden, som skaber en inflammation – altså en slags betændelsesreaktion ude i hjernehinden. Se, nu gør det ondt, for nu aktiveres nerver i hjernehinden og signalet suser tilbage til hjernestammen. Dette er en ond cirkel, som fortsætter indtil den brænder ud. Og det var så det migræneanfald.

Hvad kan trigge vagus nerven?
Flere forskere peger på problemer i tarmen, som den store synder i forhold til migræne og derudover mener man også, at en dysfunktionel tarm kan være skyld i en lang række andre sygdomme; Alzheimers, kræft, auto-immunsygdomme, ADHD, depression, sclerose og andre neurologiske lidelser, overvægt, tarmsygdomme, kredsløbssyg-domme, kronisk træthed mm.

Når man sammenligner denne liste med migrænens følgesygdomme, ”comorbidity”, så er de påfaldende ens! Comorbidity betyder; de sygdomme, der er større sandsynlighed for også at få, hvis man i forvejen har en bestemt lidelse. For migræne er der øget sandsynlighed for også at lide af:

• Forhøjet blodtryk
• Blodpropper
• Kredsløbs-sygdomme
• Epilepsi
• Irritabel tyktarm
• Restless leg syndrome
• Tænderskæren
• Depression og andre psykiske lidelser
• Fibromyalgia
• Overvægt
• Allergi
• Autoimmune sygdomme
• Søvnproblemer

For hver enkelt af disse sygdomme/tilstande, er der forskere, der mener, at årsagen kan stamme fra tarmen! Man må undre sig og stille spørgsmålet; er der en sammenhæng? Og hvilken?

Leaky gut – den utætte tarm
Tarmen er et langt rør bestående af et enkelt lag af epitelceller i selve tarmvæggen. Denne tynde væg fungerer, som et stort filter. Næring fra føden skal passere tarmvæggen for at komme ud i blodbanen. Det sker ved enten ved at smutte mellem cellerne eller blive transporteret gennem cellerne. Tarmfilteret sørger for, at de rette sager slipper igennem. Men systemet kan fejle. Hvis bindingen mellem cellerne bliv-er for slap, kan toksiner og proteinmolekyler, som burde være blevet holdt tilbage af tarmvæggen, trænge ud i blodbanen. Fænomenet kaldes også ”utæt tarm” - på engelsk ”leaky gut”. Leveren må på overarbejde for at rense det, tarmen fejlede med at holde tilbage.

Tarmen informerer også hjernen via blodbanen. Tarmen har sit eget immunsystem bestående af lymfatisk væv. Hvis der er dårlige bakterier til stede- her, kan de påvirke tarmens immunsystem og sætte gang i en inflammationsproces. Der-efter udløses stresshormoner, som muligvis også kan trigge migræne.

Tarmens gode bakterier vil gøre det modsatte. De producerer kemiske signalstoffer, som er meddelere til hjernen bl.a.:

• GABA, som er en aminosyre. GABA dulmer nerve-systemet vha hæmning af neuron-aktiviteten. På den måde tåler vi bedre  stress og vores ængstelse falder
• Glutamat. Mangel på glutamat kan give ængstelse, neurologiske problemer, adfærdsvanskeligheder og depression

Et studie konkluderer, at migrænikere har en anden tarmbakteriesammensætning end raske og mener, at det er dysbalancen mellem gode og dårlige bakterier, som gør migrænikere følsomme overfor bestemte fødevarer.

Man kan købe nogle af de populære gode bakteriestammer i kapsel eller pulverform hos helse-kosten eller på apoteket; pro-biotica, hedder de. Det er det modsatte af anti-biotica, som jo slår alle bakterierne ihjel. Derfor er det populært at tage en pro-biotica kur efter endt anti-biotica behandling for at få microbiotaen i tarmen normaliseret hurtigst muligt.

Man kan også fodre de gode bakterier med bestemte fødevarer. De kaldes præ-biotica og det er bl.a. løg, porrer, hvidløg, jordskokker mm.

Tarmbakterierne og hjernen kommunikerer med hinanden! Og ikke nok med det, der forskes i øjeblikket i tarmbakteriernes evne til at ændre generne ved enten at slå dem til eller fra.

Hvorfor bliver tarmen utæt?

Neurolog, David Perlmutter, mener, at de fleste af os har gener, som ikke er egnede til at håndtere gluten. Først i nyere tid er mennesket begyndt at dyrke korn og spise brød. Noget tyder på, at dele af glutenproteinet er skyld i den utætte tarm. Perlmutter mener også, at det er en misforståelse, at man trygt kan spise gluten, hvis man ikke har cøliaki. Der findes non-cøliaki-gluten-sensitivitet, NCGS, hvor man ikke umiddelbart føler, man bliver syg af at spise gluten. Gliadin proteinet fra gluten er skyld i, at man på sigt nedbryder de cross-links, der binder tarmens epitelceller sammen og først da, får man problemer. Når cellestrukturen er blevet slapt, så tåles mælk ikke så godt længere, idet mælkeproteiner suser gennem den hullede tarm.  Endnu en synder er sukker – herunder fruktose. Sukkeret sætter sig fast på de proteiner, som suser over i blodet gennem den hullede tarmvæg og her bliver de spottet af immunsystemet, som opfatter dem som ”fremmede” og der bliver iværksat udløsning af inflammation for at bekæmpe dem. Immunsystemet iværksætter alarmberedskab og inflammation, som kan være begyndelsen til listen af autoimmune og inflammatoriske sygdomme nævnt tidligere. Et stabilt blodsukkerniveau er at foretrække; gerne ved at spise meget kål, idet kål har sit sukker pakket ind i fibre, som bakterierne er langsomme om at pakke ud. Derved får de gode bakterier i den nederste del af tarmen også den gode mad. Til gengæld leverer de produktion af vitaminer og essentielle fedtsyrer, som er så vigtige for et godt helbred.

Endnu et problem med korn er stoffet lectin, som klistrer sig til tarmvæggen og hæmmer optagels-en af næringsstofferne og de kan ødelægge de celler, de klistrer til. Korn indeholder også fytinsyre, som ikke kan nedbrydes hos mennesker. På vejen gennem systemet binder fytinsyren bl.a. calcium, magnesium, jern og zink, som dermed havner i toilettet.

Hvem undersøger om tarmen er dysfunktionel i forhold til migræne?
Spørgsmålet er, om vores sundhedssystem har en opbygning, som kan rumme, at neurologi og mave-tarm specialer overlapper hinanden? I en artikel fra Politiken sep. 2016 udtaler professor Per Fink; ” lægernes diagnosesystem, passer jo ikke på den virkelighed og de tilstande, som vi her taler om”. Det skal retfærdighedsvis siges, at artiklen handlede om kronisk træthedssyndrom, men princippet er helt det samme; hvor går man hen, når man har en lidelse, som ikke kan behandles med kun et speciale? Mon man i fremtiden kan forske mere på tværs af specialerne?

I næste nummer vil jeg skrive mere om diæten. Kan du ikke vente, så kan du læse følgende 3 bøger:

• “The Migraine Miracle” af Josh Turknett
• “Hjernens nye liv” af David Perlmutter
• ”Sandheden om sukker” af Anette Sams

Du kan også google; ”healing leaky gut”

Hvis du på eget initiativ går igang med diæten, vil jeg gerne høre, hvordan du reagerer på den. Både hvis den virker eller hvis den ikke virker.

Referencer:

Bøger: Sandheden om sukker; Anette Sams, Hjernens nye liv; David Perlmutter, The Migraine Miracle; Josh Turknett

Association between headache and sensitivities to gluten and diay; David Perlmutter

Migraines could be caused by gut bacteria, study suggests; The Guardian/ Hannah Devlin

Din tarmflora er vigtigere end du tror; videnskab.dk / Ingrid Spilde

How does the vagus nerve convey gut instincts to the brain?; psychologytoday.com/ Christopher Bergland

Gastrointestinal disorders associated with migraine; PMC5037083

Comorbidity og migraine; PMC5353072