Lever du med migræne eller hyppig hovedpine – og har du lyst til at deltage i en politisk høring?
Fysisk møde på Christiansborg
Hovedpineforeningen vil gerne give patienter og pårørende mulighed for at deltage i en politisk høring i Folketingets Fællessal om migræne og andre hovedpinelidelser.
Mange af os kender vejen: at skulle “tage sig sammen”, vente længe på udredning, prøve behandling efter behandling – og samtidig passe arbejde, familie og et liv, der ofte må planlægges efter anfald. Til høringen sætter vi patientperspektivet i centrum sammen med faglige oplæg og en politisk debat om, hvad der skal til for bedre udredning, behandling og sammenhæng i indsatsen.
Bemærk: Begrænsede pladser!
