Foredrag: Alt det med småt – kort og godt om IIH

Dansk Hovedpinecenter (Glostrup)

Foredrag af: Læger og IIH-forskere ved Dansk Hovedpinecenter Nadja Skadkær Hansen og Frederik Thal-Jantzen.

Kom til et spændende oplæg om Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH) på Dansk Hovedpinecenter, hvor landets førende forskere og læger fortæller om sygdommen, der fortsat er et mysterie.

Der hersker mange misforståelser om IIH – bl.a. fordi sygdommen er så kompleks og ualmindelig. Sygdommen præsenterer sig også meget forskelligt hos den enkelte.

Hvordan stiller man diagnosen? Hvorfor får man sygdommen? Kan man nogensinde blive rask igen? Hvad er sammenhængen med overvægt? Findes der ikke andre behandlinger end Diamox? Og hvad viser nyeste forskning?

Kom og hør om disse emner og stil dine egne spørgsmål, når vi inviterer til informationsmøde.

Praktisk information

  • Dato: 10. november 2026
  • Tidspunkt: Kl. 19.00 – 20.30
  • Sted: Lokale 1 på Dansk Hovedpinecenter Rigshospitalet – Glostrup. Indgang 1A, Valdemar Hansens Vej 5, 2600 Glostrup
  • Oplægsholdere: Læger og IIH-forskere ved Dansk Hovedpinecenter Nadja Skadkær Hansen og Frederik Thal-Jantzen.
  • Målgruppe: Patienter med IIH og deres pårørende.
  • Pris: Arrangementet er gratis. Der serveres en let forfriskning (kaffe, te, frugt og brød).

Tilmelding

Send en e-mail til post@hovedpineforeningen.dk senest den 6. november 2026. Husk at oplyse det samlede antal deltagere.

Bemærk: Ved færre end 5 tilmeldinger aflyses arrangementet. I så fald vil de tilmeldte få direkte besked.

Hvis du har særlige spørgsmål, så send dem meget gerne til os på post@hovedpineforeningen.dk, så sender vi dem videre til oplægsholderne.

Vi glæder os til at se jer!

Frederik Thal-Jantzen

Nadja Skadkær Hansen