Skrevet af socialrådgiver Annemarie Sølvsten

Formålet med reformen er at skabe økonomisk tryghed under sygdomsforløb og fremme tidlig indsats med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tidligere mistede nogle helt deres forsørgelsesgrundlag, når sygedagpengene ikke kunne forlænges.

Den mest iøjnefaldende ændring ved reformen er, at sygedagpengeperioden er reduceret fra 52 uger til 22 uger, dog fortsat med forlængelsesmuligheder.

Det betyder, at inden udløb af de første 22 ugers sygdom, skal der tages stilling til, om der er mulighed for forlængelse ud fra én af de 7 forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens § 27. Hvis dette ikke er tilfældet, og den sygmeldte fortsat vurderes uarbejdsdygtig, overgår personen til jobafklaringsforløb, og sagen forelægges for rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter ophør af sygedagpengeudbetaling.

Rehabiliteringsteamet er sammensat af repræsentanter for forskellige afdelinger i kommunen, og en sundhedsfaglig koordinator fra regionen. Den sygemeldte deltager i mødet og får mulighed for selv at fremlægge sine synspunkter, evt. med deltagelse af bisidder.

Rehabiliteringsteamet anbefaler i forbindelse med mødet et jobafklaringsforløb, der er individuelt tilpasset, tværfagligt og helhedsorienteret. 

Et jobafklaringsforløb gives for max. 2 år ad gangen, men hvis situationen efter 2 år fortsat er uafklaret, kan forløbet forlænges med yderligere 2 år. 

Under jobafklaringsforløbet får den sygemeldte ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpsniveau. Der er dog den forskel, at ydelsen er uafhængig af formue og evt. ægtefælles indkomst. Samtidigt får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der skal arbejde med indsatser på tværs af kommunale afdelinger. 

Indholdet i et jobafklaringsforløb kan omfatte f.eks. behandling i bred forstand, mentorordning, psykologsamtaler og virksomhedspraktik.

Formålet er at afklare arbejdsevnen, herunder om den kan udvikles ved hjælp af forskellige tiltag. 

Et jobafklaringsforløb skal gerne munde ud i, at arbejdsevnen afklares, så det kan vurderes, om den sygemeldte igen er klar til det ordinære arbejdsmarked, om der skal iværksættes revalidering, eller om sagen på ny skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. 

Anden del af sygedagpengereformen trådte i kraft pr. 05.01.2015.

Den del omhandler bl.a. en væsentlig omlægning af indsatsen på sygedagpengeområdet, herunder en tidligere og mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb.

Der er bl.a. givet både arbejdsgiver og den sygemeldte mulighed for at inddrage jobcentret tidligere, dvs. før den første almindelige opfølgning, der finder sted, inden der er gået 8 uger fra 1. sygedag. 

Desuden gradueres jobcentrets indsats over for den sygemeldte, afhængigt af om man forventer fuld raskmelding inden for de første 8 uger efter sygemelding, om der forventes fuld raskmelding senere end 8 uger efter sygemelding, eller om der er udfordringer i forhold til tilbagevenden til arbejde, hvor der er behov for en tværfaglig indsats.