Arbejdsskadestyrelsen har hverken ændret eller skærpet sin praksis for vurderingen af piskesmældsskader.

Af Pernille Hershøj, faglig chef i Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager

I seneste udgave af medlemsbladet fra Migræne & Hovedpineforeningen skrev advokat Berit Møller Lenschow, at Arbejdsskadestyrelsen inden for det seneste år har skærpet sin praksis omkring anerkendelse af symptomer efter en piskesmældsskade. Den skærpede praksis skulle være et forsøg på at nedbringe både sagsbehandlingstiden samt et stort arbejdspres i styrelsen.

Lad os få gjort op med de forkerte antagelser en gang for alle.
Arbejdsskadestyrelsen har ikke ændret sin praksis på området. Derfor har det heller ikke hold i virkeligheden, når Berit Møller Lenschow påstår, at det skulle være sket for at nedbringe sagsbehandlingstiden eller lette vores arbejdspres i styrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen behandler hvert år omkring 1.300 sager om piskesmældsskader.
Vi vurderer i hver enkelt sag, hvilke helbredsmæssige og erhvervsmæssige problemer, der kan skyldes skaden. Vurderingen sker på baggrund af sagens samlede oplysninger, som kan være oplysninger fra skadestue, egen læge, speciallægeerklæringer, journaloplysninger fra kommunen og skatteoplysninger. Desuden deltager styrelsens speciallægekonsulenter i vurderingen.

Arbejdsskadestyrelsens praksis i private erstatningssager afspejler den udvikling, der er sket i retspraksis, hvor der i de senere år er sket en skærpelse af kravene til skadelidtes bevisbyrde. Skadelidte skal i dag i større omfang kunne godtgøre, at et tab af erhvervsevne skyldes en konkret skade. Det vil altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, hvornår noget er bevist godt nok.
Den retspraksis har betydet, at Arbejdsskadestyrelsen for at belyse sagerne bedre indhenter flere oplysninger i sagerne nu end for ti år siden.

Tungere sager
I 2008 behandlede Arbejdsskadestyrelsen næsten 4.700 private erstatningssager. Godt 1.300 var som sagt sager om piskesmælds- eller piskesmældslignende skader.

Den gennemsnitlige ménprocent for piskesmældsskaderne var i 2008 på otte, mens den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent var på mere end 20.

Sagerne er gennem de senere år blevet ”tungere”. Det skyldes dels, at vi indhenter flere oplysninger, dels at sagens parter i større omfang sender bemærkninger ind til sagerne.
Jeg kan derfor slet ikke genkende det billede, at styrelsen skulle have skærpet sin praksis i et forsøg på at nedbringe et stort arbejdspres og en lang sagsbehandlingstid.

Og jeg vil gerne understrege, at den som er kommet til skade aldrig skal være i tvivl om, at der altid foretages en individuel og konkret vurdering i den enkelte sag – og at den vurdering ikke har nogen som helst sammenhæng med styrelsens arbejdsbyrde.

Arbejdsskadestyrelsen har taget kontakt til advokat Berit Møller Lenschow.

Fakta om Arbejdsskadestyrelsen
Arbejdsskadestyrelsen hører til under Beskæftigelsesministeriet, og træffer afgørelser i arbejdsskadesager.

Arbejdsskadestyrelsen har også et kontor for private erstatningssager, der behandler sager, hvor skadelidte er kommet til skade i fritiden. Det kan være sager lige fra trafikulykker til voldssager.
Både forsikringsselskaber og skadelidte kan hos kontoret for private erstatningssager få en neutral udtalelse om de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger efter en personskade.
Udtalelsen kan blandt andet indeholde en vurdering af méngraden og tab af erhvervsevne.

Udtalelserne er ikke en afgørelse, men er udelukkende vejledende. Hvis parterne i sagen ikke er enige i Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, kan det næste skridt være at lade en domstol afgøre sagen.