Er migræne og spændingshovedpine funktionelle lidelser?

Er migræne en funktionel lidelse? Dig med migræne kender sikkert allerede svaret. Nej. Selvfølgelig er det ikke det. Det er en veldefineret neurologisk sygdom. Hvad med kronisk spændingshovedpine? Mange vil sikkert også her svare klart nej, men hvis man ser på Center for Funktionelle lidelsers definition af Bodily Distress Syndrome kan man godt blive i tvivl om hvad de mener. For på listen over typiske symptomer står hovedpine højt. 

En funktionel lidelse defineres som en sygdom, hvor man er belastet af fysiske gener, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Man forstår det som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt. Symptomerne er oftest både almene (f.eks. hovedpine og træthed) kombineret med forskellige symptomer fra hjerte, lunger, mave, tarm og muskler (se box 1). Det anslås at 300.000 danskere lider af denne sygdom.

Box 1: Kriterier for Bodily Distress Syndrom

A: Patienten skal opfylde et eller flere af nedennævnte symtommønstre:

  • Min 3 symptomer fra hjerte og lunger (f.eks. hjertebanken, trykken i brystet, forpustet uden anstrengelse, varm- eller koldsved, mundtørhed, anfald med vejrtrækningsbesvær)
  • Min 3 symptomer fra mave og tarm (f.eks. hyppige løse afføringer, mavesmerter, sure opstød, oppustethed/tyngdefornemmelse i maven, diarré, kvalme, halsbrand)
  • Min 3 symptomer fra muskler og skelet (f.eks. Smerter i arme eller ben, muskelsmerter eller ømhed, ledsmerter, følelse af lammelse eller kraftnedsættelse, rygsmerter, smerter som flytter sig fra sted til sted, ubehagelig dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser)
  • Min 3 almene symptomer (f.eks. hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed)

B: Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykisk lidelse

C:Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende

Kilde: DSAM vejledning for Funktionelle lidelser

Diagnosen Bodily distress syndrom og hele konceptet funktionel lidelse er meget omdiskuteret i patientgrupper fordi de føler sig mistænkeliggjort, underkendt og gjort til psykiatriske patienter. Der har også været diskussioner i fagkredse, men man må sige, at der med den nyligt udkomne kliniske vejledning til praktiserende læger om funktionelle lidelser, er blevet givet en blåstempling af konceptet. Det videnskabelige belæg for at behandling efter en bio-psyko-social model virker, skulle være høj. Denne behandling omfatter grundig forklaring af sygdommen, kognitiv terapi, evt. antidepressiv medicin og støtte til de sociale relationer, inklusive arbejdssituation. Denne behandlingstilgang er kendt fra smerteklinikkerne og bruges i øvrigt også i en vis udstrækning på Hovedpinecenteret i Glostrup.

Frygten blandt mange patienter er at de praktiserende læger blot vil kalde alle symptomer de ikke lige forstår for en funktionel lidelse og så udskrive psykofarmaka – med risiko for at overse en alvorlig sygdom. Også blandt migræne og hovedpinepatienter er der denne utryghed. Vil lægerne pludselig underkende vores diagnose? Tror de bare vi er psykisk syge?

Jeg hæfter mig ved at der i diagnosekriterierne (Box 1) tydeligt står at ” Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykisk lidelse” – og det må vi jo sige at både spændingshovedpine og migræne gør. Derudover kan de fleste migræne og hovedpine patienter vist sige ja til stort set alle de symptomer der er opstillet for at der er tale om en somatisk sygdom (Box 2). Der hvor det kan blive mudret er hvis der sammen med hovedpinen også er andre symptomer, f.eks. muskelsmerter. Vi ved bl.a. at fibromyalgi patienter ofte også har hovedpine. Har de så en funktionel lidelse – eller to separate lidelser? 

Den rette diagnose skal stilles, for at den rette behandling kan iværksættes. For migræne patienter er der specifik anfalds-medicin (triptaner) og en lang række af forebyggende midler man kan prøve af. Men for (kronisk) spændingshovedpine er behandlingen mindre specifik og ligner faktisk meget den man tilbyder patienter med funktionel lidelse, nemlig en kombination af information, psykologisk behandling, forebyggende medicinsk behandling med antidepressiv medicin og fysioterapi/træning.

Box 2: Symptomer der taler for somatisk sygdom

1. Få og specifikke symptomer
2. Karakteristiske symptomer eller symptommønstre
3. Konstant symptomlokalisation
4. Tydelig variation i intensitet med få lindrende eller forværrende faktorer
5. Hovedklage kan lokaliseres
6. Beskrivelsen er klar
7. Veldefineret effekt af specifik behandling

Kilde: DSAM vejledning for Funktionelle lidelser



Skal man generelt være bekymret for at noget alvorligt overses? Det er jo i ingens interesse at overse en sygdom. Og der er da også en meget central anbefaling i den nye vejledning nemlig: Grundig udredning for veldefineret somatisk og psykisk sygdom bl.a. ved en række blodprøver, undersøgelser og spørgeskemaer. Der er også en vejledning i, hvad der taler for, at lægen skal lede efter en specifik somatisk sygdom (se box 2). De skriver i vejledningen at risikoen for at overse alvorlig sygdom er meget lille, også blandt patienter med funktionelle lidelser. Men det kræver at man er opmærksom ved nytilkomne symptomer.

Så ifølge den officielle vejledning er der for mig ingen tvivl om at hverken migræne eller isoleret spændingshovedpine er funktionelle lidelser. Men det vigtigste må være at alle får det rette udrednings- og behandlingstilbud. Og det gælder vel også patienter med en funktionel lidelse!

Hvis du vil læse mere er der meget at hente på Center for funktionelle lidelsers egen hjemmeside www.funktionellelidelser.dk. Du kan også hente den kliniske vejledning i den fulde længde på DSAM hjemmeside www.vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser, her finder du også en liste over høringssvar, bl.a. nogle meget kritiske fra patientforeninger.

Af Laila Bendix, læge, phd, terapeut og migrænepatient