I en artikel af ut. bragt i hovedpineforeningens blad i september nummeret, blev der beskrevet en skærpet praksis fra Arbejdsskadestyrelsens side ved vurderingen af de såkaldte piske-smældsskader.

Denne udmelding har givet anledning til en del tilbagemeldinger fra såvel bekymrede patienter/skadelidte, Arbejdsskadestyrelsen og sågar Beskæftigelsesministeriet. Jeg har talt med Arbejdsskadestyrelsens kontorchef, Pernille Hershøj, som bad om en nærmere forklaring på mine konklusioner.

Jeg har efterfølgende sendt konkrete eksempler på sager, som jeg naturligvis ikke kan offentliggøre her. Men det er sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen har anvendt tidsrummet, der går, fra en skade er sket, til de symptomer man vil påberåbe sig, figurerer første gang i en lægejournal som argumentation for eksempelvis at nedsætte en méngrad.
Man gør gældende, at symptomer, som den pågældende påberåber sig, ikke kan tilskrives ulykken p.g.a. det lange tidsrum, der er gået fra skadedatoen og til symptomerne er beskrevet i lægeakter. Problemet er bare, at symptomerne rent faktisk var til stede fra skadedatoen. Artiklen er forfattet på baggrund af de erfaringer ut. og øvrige sagsbehandlere og jurister i min erstatningsafdeling har gjort sig. Der er altså tale om en vurdering fra ut.'s side, men vurderingen er lavet på baggrund af de mange sager om piskesmældsskader, jeg ser her på kontoret. Det er min opfattelse at Arbejdsskadestyrelsen i langt højere grad end tidligere lægger vægt på dette element.

Da der er, er stort arbejdspres i Arbejdsskadetyrelsen, er det nærliggende at drage den slutning, at man ved at lægge et skarpere snit i disse sager kan afholde en del skadelidte fra at sende deres sager ind til Arbejdsskadestyrelsen. Jeg kan da også oplyse, at vi har haft klienter, der har valgt at få deres sag afsluttet efter at have fået afslag på erstatning fra ansvars-forsikringsselskabet med henvisning til manglende årsagsforbindelse, hvis man netop er i en situation, hvor der er gået et stykke tid fra ulykken er sket, til alle gener er erkendt af den skadesramte.

Det er naturligvis et gæt fra min side, men det er et nærliggende gæt.

Arbejdsskadestyrelsen skal naturligvis foretage en konkret vurdering i alle sager, men det er min opfattelse, hvilken opfattelse deles med mine kollegaer i min erstatningafdeling, at det er tankevækkende så megen vægt, der netop lægges på tidsfaktoren.

Hvis der ikke er et problem er det jo godt, men er der et problem, er der nu blevet skabt opmærksomhed om det i Arbejdsskadetyrelsen.

Giver ovennævnte anledning til spørgsmål er man velkommen til at kontakte min erstatningsafdeling på tlf. 75 38 15 77 eller www.erstatningsgruppen.dk