Alt for få danskere med migræne behandles efter retningslinjerne

Triptaner er andet valget efter paracetamol og ibuprofen til danskere med migræne. En rundspørge blandt 400 personer med migræne viser, at kun de færreste har hørt om behandlingen endsige bliver behandlet med den. Der er behov for mere oplysning til både patienter og praktiserende læger, mener læge og forsker Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter.

3x3 Triptan er et redskab til afprøvning af triptaner, der giver overblik over effekt og bivirkninger ved forskellige typer triptaner

Triptaner er 2. valgs præparat til anfaldsbehandling mod migræne. Når triptaner virker godt, bliver man smertefri eller oplever en markant reduktion i smerterne indenfor 2 timer efter at have taget medicinen. Der findes flere forskellige typer triptaner, som kan virke forskelligt fra person til person mht. smertelindring og bivirkninger. Det kan derfor være nødvendigt at afprøve flere typer triptaner, før man finder den optimale behandling. Triptaner skal afprøves på tre på hinanden følgende anfald før evaluering. Der bør afprøves mindst 3 typer triptaner for at kunne udelukke effekt af behandlingsklassen triptaner. 3x3 Triptan er et redskab til at understøtte afprøvningen af forskellige typer triptaner.

Men husk, man må kun tage Triptaner 9 dage om måneden.

Klik på billedet herunder for at hente skemaet i PDF