Da vi i foreningen også har en del med Hortons Hovedpine bringer vi  ny viden om søvn og hovedpine, som  læge Mads Barløse fremlagde i sin Ph.D. afhandling i Glostrup 2. juni 2015

Hortons hovedpine (klyngehovedpine) karakteriseres af en triade bestående af (1) ekstrem smerte i den første gren af den femte kranienerve med ledsagende ipsilaterale, kranielle, autonome symptomer (2) klager over dårlig søvn og (3) kronobiologiske træk. Interaktionen mellem søvn og hovedpine er kompleks men  nye fund antyder at en forståelse heraf muligvis er afgørende for vores forståelse af patofysiologien bag de primære hovedpinelidelser. For Hortons hovedpine er der blevet foreslået flere forskellige mulige interaktioner med søvn: En tidsmæssig relation mellem REM-søvn og natlige hovedpineanfald, et  årsagsforhold med søvnapnø og særlige anfaldsrytmer i løbet af året og døgnet. De aktuelt dominerende teorier fokuserer på patologi i hypothalamus og der eksisterer endokrinologiske og radiologiske beviser til støtte herfor. I nærværende afhandling var målet at undersøge interaktionen med søvn, at klarlægge de kronobiologiske træk, at undersøge komorbiditet i form af søvn forstyrrelser og mulige tidsmæssige relationer til bestemte søvnfaser eller -fænomer, en mulig involvering af et nylig opdaget neuropeptid og endeligt involvering af central autonom regulering. Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt 275 hortonpatienter og 145 kontroller og en søvnundersøgelse under indlæggelse på 40 patienter og 25 kontrolpersoner. 

Undersøgelsens fund omfatter:

• En særskilt årstidsrelateret sammenhæng mellem klyngeforekomst og mængden af sollys
• Væsentlig dårligere søvnkvalitet blandt patienter sammenlignet med kontroller som ikke er begrænset til klyngeperioderne
• Påvirket REM-søvn hos patienterne uden en tidsmæssig forbindelse til natlige anfald
• Ingen forskel i prævalens af søvnapnø blandt patienter og kontroller
• Nedsat koncentration af hypokretin-1 blandt patienter
• Nedsat reaktivitet i hjertefrekvensvariabilitet ved overgangen fra liggende til stående stilling under vippelejeundersøgelse som indikerer nedsat sympatikus tonus eller øget parasympatikus tonus

Disse fund støtter teorien om at hypothalamus- og/eller hjernestammekerner spiller en væsentlig rolle i patofysiologien bag Hortons hovedpine. Desuden sandsynliggøres det at hovedpineanfaldene blot er et symptom på en mere kompleks central dysregulering som manifesterer sig som søvnproblemer, sub-klinisk autonom dysregulering og endelig de voldsomme hovedpineanfald. Fremtidige studier bør fokusere på patologiske forandringer og hvorvidt disse er til stede uden for klyngen, men samtidig holde muligheden for langvarige, klynge-inducerede forandringer for øje.