• Information
  • Aktuelt
  • Kan kiropraktisk behandling hjælpe børn med hovedpine og migræne?

Kan kiropraktisk behandling hjælpe børn med hovedpine og migræne?

I Nordjylland er et stort forskningsprojekt ved at undersøge effekten af kiropraktisk behandling på skolebørn i alderen 7-14, som lider af tilbagevendende hovedpine og/eller migræne!

Der kan være mange grunde til, at et barn døjer med hovedpine fortæller forskningsleder og kiropraktor Susanne Lynge. Vi under­søger om en forbedring af nakke og ryg funktion kan ændre barnets antal af hovedpiner og også om det kan ændre styrken af disse hovedpiner. De børn, der deltager har ikke alle oplevet ryg eller nakkesmerter, men kan alligevel godt have problemer, som er på vej i bevægeapparatet, men fordi de er relativt smidige i disse aldersgrupper, så kan de kompensere, indtil de er godt inde i teenageårene. Ryg og nakke problemer hos børn kan bl.a. opstå efter fald på trampoliner, i sport, hvis væltet på cykel, faldet af en hest, fået en bold skudt i hovedet, fået en gynge i hovedet osv. osv. Barnet og forældre kan godt opleve, at her skete der ikke noget særligt, men mulighed­en for at noget er ”slået skævt” er tilstede.

Et andet og meget bekymrende problem, som vi alle er klar over i dag, er børns forbrug af computer/iPad/mobiltelefoner. Blandt de børn, der har medvirket indtil nu, er et forbrug på 2-4 timer efter skoletid slet ikke usædvanligt, heller ikke blandt de 7-10 årige børn. Der er flere ting, at sige om dette problem. Det er vigtigt, at barnet sidder korrekt, når der anvendes disse ting. Det er også vigtigt, at der laves regler i hjemmet for, hvordan tiden foran skærmen begræns­es mest muligt og fysisk aktivitet øges mest muligt. Det virker til, at jo ældre barnet er, jo sværere har forældrene ved at fastholde en ind­flydelse på barnets forbrug.

Til børnenes forsvar skal det nævnes, at mange forældre jo også bruger tid på disse medier, og dermed kan vise vejen for barnet, både positivt og negativt. Hvis man har et barn, som lider af hovedpine/migræne eller nakkesmerter/spændinger, så er det klogt at have stor fokus på dette problem, men ikke glemme også at søge behandling.

En undersøgelse og sundhedsfaglig vurdering af et barn med hovedpine er vigtig. Der kan være en tendens hos nogle familier til, at give netop computer/mobil telefonen, for dårlig til at drikke vand og andre livsstilsvaner hele skylden for barnets hovedpine, og når vi så undersøg­er barnet, så var der måske rent faktisk et nakkeproblem eller en allergi eller noget andet, som kræver behandling og som kan hjælpe barnet.

Det er også værd at være opmærksom på, at et barn med hovedpine måske ikke har energi til at bevæge sig nok, ikke kan overskue at deltage i sport, måske sover dårligt og i det hele taget finder det mest over­skueligt blot at kigge på computer/TV. Så der kan opstå en ond cirkel på grund af hovedpinen.

Det er muligt for alle børn i Nordjylland at deltage i projektet frem til december 2018. Kriterier for evt. at deltage er, at man er mellem 7-14 år gammel, og har døjet med hovedpine/migræne mindst et halvt år og har hovedpine minimum en gang om ugen.

Hvis man er interesseret kan man kontakte projektet på mail:  sl@kiropraktiskcenter.dk

 

Gå tilbage