GrindCare – kan afhjælpe din tænderskæren!

Af Anne Hollerup - dentsupply

Jeg har nu som tandplejer arbejdet med GrindCare i en længere periode og har oplevet enestående resultater.

GrindCare er et intelligent, kompakt trådløst medicinsk apparat, der giver mulighed for behandling af selve søvnbruksismen d.v.s. tænderskæren/tandpres om natten. Patienterne kan bruge apparatet når de sover og uden at man bemærker det. GrindCare virker ved at sensoren, som sidder på tindingsmusklen, arbejder på at reducere bruksismen mens patienten sover. På sigt er det muligt at blive afvænnet mod bruksismen.


GrindCare kan også bruges som et led i diagnosticeringen idet det er muligt, ved hjælp af den tilhørende app, at se om patienten brukserer om natten. App’en vil vise, hvor mange sammenbid, der er i den periode man har sensoren på.

Jeg har modtaget flere patienter i klinikken eller fået opkald fra personer, som lever i et konstant smertemareridt og nogle er grædefærdige fordi de bare ikke kan klare mere og er desperate for at finde en løsning, som kan hjælpe dem. Fælles for dem alle er at de har prøvet mange typer behandlinger, som f.eks. fysioterapi, kiropraktor, kranio-sakral terapi, diverse scanninger, bidskinner m.m. Jeg siger ikke at disse typer behandlinger ikke hjælper, men hvis ikke problemet løses hjælper det ikke at symptombehandle. Patienterne fortæller, at de oplever en bedring her og nu, men smerterne kommer igen efter kort tid - ofte indenfor 1 uge. Flere fortæller, at de er vant til at vågne om morgenen med hovedpine, smerter i ansigtet og nakken og at der typisk går en halv time før de er i stand til at stå ud af sengen. Smertestillende medicin er en del af den daglige kost og end ikke Panodil kan klare smerterne. I nogle tilfælde kan der være bidfunktionelle problemer. I de tilfælde vil det være nødvendigt at få undersøgt det nærmere hos en tandlæge og en evt. behandling af biddet må påbegyndes.

 

Mange af de patienter jeg har været i kontakt med, i forbindelse med GrindCare, melder tilbage at de oplever en bedring allerede inden for 1 uge, men for at opnå en optimal effekt må der påregnes 4-6 uger.

GrindCare kan købes hos dentsupply til kr. 3.895 kr.
De tilhørende Gelpads, som skal sikre sensoren, sidder fast på huden og koster 199 kr for 1 mdr. GrindCare kan også lejes!


Jeg står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål og kan kontaktes igennem dentsupply.dk eller ved TandlægeCentret, Vester Torv 2, 8900 Randers.

Gå tilbage