Den 26. okt. 17 havde Migræne & Hovedpineforeningen og Trigeminus Foreningen i samarbejde med et par forskere fra Dansk Hovedpinecenter inviteret til en orienteringsaften for at berette om de aktuelle behandlingsprincipper for migræne respektive trigeminus neuralgi, samt komme med oplysninger om de nye behandlingsmuligheder, som er på vej.

Aftenen havde følgende indlæg:

Af Messoud Ashina, Professor i neurologi, Rigshospitalet Glostrup

Messoud indlæg er resumeret nedenfor. Han startede med de velkendte men ulykkelige tal:

• 16 % af verdens befolkning rammes af migræne
• Migræne rangerer som den 7. mest udbredte grund til tab af arbejdsevne (arbejdsdage)
• Migræne er mest udbredt hos kvinder, hvor det er den 4. højeste grund til tab af arbejdsevne
• 2 – 3 % af befolkningen lider af kronisk migræne, hvor man ud over de kendte anfaldsperioder på typisk op til 3 døgn har en konstant baggrundssmerte

De aktuelle medikamenter der kan modvirke migræne:

Messoud gennemgik kort de forskellige typer medicin, der er erfaring med at udskrive som forebyggende behandling mod migræne.

Førstevalget inden for forebyggende behandling er således typisk:

• Beta-blokkere så som Metroprolol eller Propranolol,
• Anti-epileptisk medicin så som Topiramat eller Valproat
• Calcium kanal blokker så som Flunarizine

Andet-valget kan være Amitriptyline, Naproxen eller Bisoprolol

Endvidere er der en række tredje-valgs produkter, hvor Messoud bl.a. omtalte Candesartan på grund af de meget begrænsede bivirkninger, dette produkt normalt giver.

Endelig er der gjort forsøg med Botox, som nogle patienter kan have glæde af. Botox kan dog kun tilbydes via særlige speciallæger.

Migræne er åbenbart forskellig fra patient til patient, for det produkt, der hjælper den ene patient, hjælper måske ikke den anden. Man må ofte gennem en længere forsøgsrække, før end et hensigtsmæssigt produkt kan findes. Et godt samarbejde med den praktiserende læge er derfor væsentligt. For yderligere detaljer blev henvist til Dansk Hovedpineselskabs hjemmeside (www.dhos.dk), hvor man på underpunktet ”Publikationer” kan finde deres Referenceprogram med flere detaljer. 

Ingen af ovennævnte produkter er i øvrigt udviklet direkte til behandling af migrænepatienter, men man har – nogen gange ved et tilfælde - fundet frem til, at de kan være nyttige for denne patientgruppe.

Der blev fremvist en tabel, der sammenfatter en række undersøgelser, som viser, at en del af migrænepatienterne med tiden ophører med at tage den ordinerede medicin.

Bivirkninger bliver anført som en vigtig grund til at behandlingerne blev afbrudt, specielt for patienter, der blev behandlet med Topiramat og Amitriptylin, jævnfør følgende procenttal for patienter, der afbryder deres behandling: Topiramat: 24%; Amitriptylin: 17%; Propranolol: 8%.

De ny CGRP-præparater

I de sidste årtier har man gradvist lært mere og mere om blodkarrene og bl.a. fundet ud af, at der er forskellige nerver, der går ind i blodkarrene.

Man har også identificeret signalstoffer der har indvirkning på blodkarrene, og bl.a. har man identificeret et ”calcitonin gen-relateret peptid”, også kaldet ”CGRP”, som udvider blodkarrene. Endvidere har man fastslået, at denne blodkar-udvidelse kan udløse migræne.

Man har derfor arbejdet på at identificere antistoffer, der kan hæmme frigørelsen af CGRP.

Der er dels identificeret nogle såkaldte ”small molecule antibodies” samt nogle større enheder, såkaldte ”monoclonal antibodies”.

De første har en kort halveringstid på minutter op til et par timer, mens de sidste har en halveringstid på 1 – 4 uger.

Der er nu i nogle år gjort forsøg med at fremstille medicin ud fra disse ”CGRP-receptor antagonister”.

Første generation heraf med navnet ”Telcagepant” virkede i første omgang lovende, men forsøgene hermed måtte stoppes, fordi produktet gav anledning til forgiftning af leveren hos visse af forsøgspersonerne, og forsøg hermed blev indstillet i 2009.

Der er efterfølgende gjort forsøg med nye ”små-molekyle” antistoffer såvel som med ”monoclonal” antistoffer. Med den lange halveringstid er sidstnævnte selvsagt en fordel, hvis man skal fremstille en langtidsvirkende medicin.

Som eksempel præsenterede Messoud resultater for et af disse præparater, Erenumab, som forhindrer/dæmper receptorerne for CGRP, som søgt illustreret på nedenstående præsentation.

Endvidere blev vist resultater for den vedvarende effekt overfor patienter med kronisk migræne med doser på 70mg respektive 140mg i forhold til placebo. Præparatet udviser statistisk en væsentlig reduktion i det månedlige antal migrænedage for mere end 50 % af forsøgspersonerne:

Spørgsmål fra salen

I fortsættelse af Messouds indlæg var der mulighed for spørgsmål fra salen. Bl.a. blev følgende spørgsmål rejst:

• Er der bivirkninger ved den ny medicin?

Det ved man endnu ikke i detaljer, men ingen nævneværdige bivirkninger er ind til videre identificeret.

• Virker cannabis olie mod migræne?

Vi har cannabis receptorer, og cannabis har en ”smertestillende-effekt”, men der er ikke påvist nogen egentlig effekt i forhold til migræne.

Såfremt der skal drages nogle konklusioner, mangler der et evidensstudie. Lægerne har imidlertid ikke selv pengene til at lave et sådant studie. Dette vil normalt kræve, at medicinalindustrien ville lave et egentligt udviklingsprojekt.

Der var stor tilfredshed med Messouds indlæg fra salen og foreningerne takkede for det informative foredrag.

Torben Gunge / Trigeminus Foreningen