Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) er en hovedpine form som er blandt de sværeste at behandle, primært fordi behandlingen går på tværs af forventningen om hvordan man bruger smertestillende medicin. Vi tror, at hvis en smertemedicin ikke fungerer som det skal, så skal doseringen øges, indtagelsen skal være hyppigere, ellers skifter man til noget stærkere. Det giver mening for de fleste former for smerte, men ikke for kronisk hovedpine. 

Vi kan se MOH som en form for bivirkning af langtidsbrug af smertestillende medicin. Medicinen ændrer smertetærskelen, og for nogle mennesker, medfører dette til en øget følsomhed for smerte efter nogle måneder eller år af hyppig forbrug af smertestillende medicin. 

For mange er det svært at acceptere at behandlingen handler om at sætte forbruget ned. I en studie hvor Svenske forskere interviewede 14 personer med MOH grund-igt, fandt de ud af, at medicinen var set som ”uundværlig”. Dem med MOH syntes at medicinen var den eneste ting, som kunne hjælpe dem og undgå at miste - hvad der var det vigtigste i deres liv – f.eks. at passe familien og arbejdet, og at deltage i sociale aktiviteter. De havde en tendens til, at ”glemme” hvor meget medicin de tog hver dag. 

Når jeg rådgiver patienter som er i risiko for MOH, siger jeg, at jeg har intet imod smertestillende mediciner. De er en vigtig form for behandling, som har hjulpet mange til at fungere bedre i dagligdagen, og det kan sagtens hjælpe, at øge livskvaliteten blandt dem med kroniske smerter. Men der er mange måder at håndterer smerter på, og hvis ens krop er særlig følsom overfor medicin bivirkning, så er det vigtigt at blive mere fornuftig og tilbageholdende med forbrug af medicin.

Det første trin er, at anerkende at kroppen har naturlige mekanismer for at håndterer smerter. Det handler om hvile, søvn, sund kost, og moderat fysisk aktivitet. Udover kommer er de psykiske faktorer: rolige omgivelser, mindre stress, deltagelse i lystbetonede aktiviteter, og socialt samvær. Jeg siger til patienter, at inden vi taler om at skrue op for medicin dosis, skal vi tale om, hvordan vi kan være bedre i disse grundlæggende faktorer for sundhed. 

For mange er det bare nemmere, at tage en ekstra medicinpille, end at starte med et program for sund livsstils-ændring. Det kræver støtte og motivation, men det er den meste holdbare løsning til kroniske sygdomme, generelt set.

Det næste trin er, at finde ud af hvordan man mindsker forbruget af smertestillende medicin til den lavest mulig dosis. Vi anbefaler, at man tager de fleste af håndkøbs-medicin (som paracetamol og ibuprofen) ikke mere end tre gange om ugen; og ikke mere end to gange om ugen for triptaner, opioider, og kombinationsmediciner, der har flere end en type præparat i en tablet. Med højere forbrug (flere end 15 dage hver måned for paracetamol og ibuprofen, eller flere end 10 dage hver måned for de andre), er der en højere risiko for at udvikle MOH.

Det er også vigtigt at overveje forebyggende medicin, specielt for dem der har migræne. Hvis anfaldene er så hyppige, så er der grund for at starte med forebyggende medicin, som er med til at forhindre udviklingen af hovedpiner. 

Jeg synes, at det er svært at behandle personer med MOH, som også har en række andre kroniske sygdomme – specielt smerter andre steder i kroppen (f.eks. slidgigt, discus prolapse, artritis), og psykiske lidelser som medfører til en øget opfattelse af smerte (bl.a. depression, angst, post-traumatisk stress). Alle andre sygdomme som en person har, samtidig med MOH, skal være så velbehandlet som muligt. Det kræver indsats fra partienten, og patientens egen læge har en stor rolle som tovholder. 

De sociale problematikker, er muligvis de sværeste at ændre på kort sigt. Her taler vi om arbejdsløshed, vanskelige økonomiske problemer, kort uddannelse, og tilstande der fører til førtidspension. Vi fandt ud af, at forekomsten af MOH er højere blandt personer med lav socioøkonomisk status. Det er vigtigt, at vi forstå, at for en lang række af kroniske sygdomme (bl.a. hjertesygdomme og kræft), har personer som har en lav socioøkonomiske position højere risiko for at være syg, og har mindre ressourcer for at håndtere sygdomme på langt sigt. Det er det sammen mønster med kronisk hovedpine, samt MOH.  

Der er en tæt sammenhæng mellem stress og hovedpine. I vores befolkningsundersøg-else fandt vi ud af, at de fleste mennesker med MOH har et højere niveau af stress end resten af befolkningen. Vi ved ikke hvad stress medfører til MOH, eller MOH er årsag for øget stress. Hvad ”stress” og ”stress håndtering” betyder, er forskellige for hver enkel person, men det er vigtigt at håndteringen ikke handler om at tage smertestillende medicin som en ”hurtig” løsning for langevarige problemer. 

Det er vigtig for personer med hyppig hoved-pine at drøfte medicinforbrug med deres egen læge, og diskutere strategier for behandling. Husk at behandlingsstrategien skal være omfattende og have sund livsstil (ikke smertestillende medicin) som fundament.

Referencer:

Jonsson P, Jakobsson A, Hensing G, et al.
Holding on to the indispensable medication
– A grounded theory on medication use from the perspective of persons with medication overuse headache. The Journal of Headache and Pain 2013; 14:43.

Lipton RB, Buse DC, Hall CB et al. Reduction in perceived stress as a migraine trigger: testing the “let-down headache” hypothesis. Neurology 2014; 82:1395-1401.

Westergaard ML, Glumer C, Hansen EH, Jensen RH. Prevalence of chronic headache with and without medication overuse: Associations with socioeconomic position and physical and mental health status. Pain 2014; 155:2005-2013.

Westergaard ML, Glumer C, Hansen EH, Jensen RH. Medication overuse, healthy lifestyle
behaviours and stress in chronic headache: results from a representative population-based survey. Cephalalgia 2016;36(1):15-28.