Skrevet af: MD phD student Janu Thuraiaiyah og projektsygeplejerske Anne Mette Autzen

Størstedelen af patienter med migræne har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med triptaner. Den første triptan blev godkendt til behandling af migræne i 1991. Siden er der tilkommet yderligere 6 typer, hvoraf de hver især har særegen-skaber.

Eksempelvis er nogle af dem langtids-virkende, mens andre kommer i forskellige dispenseringsformer, der gør at effekten hurtigere indtræder. Triptaner virker ved at binde sig til tre typer af serotonin recep-torer, hvoraf de har størst effekt på 5-HT1B- og 5-HT1D-receptorerne og en mindre effekt på 5-HT1F -receptoren. 5-HT1B-receptoreren er lokaliseret på blodkar og medfører sammentrækning af karret ved aktivering. Hvor-imod 5-HT1D og 5-HT1F-receptorerne er lokaliseret på nerveceller, og aktiveringen af disse kan stoppe frigivelsen af neurotransmittere såsom CGRP og glutamat. Grundet triptanernes effekt på blodkarrene, anbefaler man aktuelt ikke at personer med hjerte-kar-sygdomme bruger disse.

Over de seneste to årtier har forskere forsøgt at skabe et præparat, som har nogenlunde samme effekt som triptanerne, men som hovedsageligt virker på 5-HT1F-receptoren, der ikke har nogen effekt på blodkarrene. Dette har ledt til den nye gruppe af medicin, som kaldes ditaner. Den første ditan, der er blevet godkendt, er lasmiditan. Lasmiditan virker hovedsageligt på 5-HT1F og er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren, hvilket ikke er tilfældet med triptanerne.

Som en del af udviklingen og påvisningen af præparatets effekt og indvirkning på sygdomsbyrden, blev Dansk Hovedpinecenter inviteret med til at deltage i et klinisk fase 3 forsøg sponsoreret af lægemiddelfirmaet Eli Lilly. Formålet med forsøget var at undersøge effekten af lasmiditan som anfalds-behandling til episodiske migræne patienter med eller uden aura samt, hvorvidt effekten var vedvarende ved gentagende behand-linger. Dette blev undersøgt ved at patienterne, ved lodtrækning, tilfældigt blev allokeret til at bruge lasmiditan ved fire på hinanden følgende anfald. Enten 200 mg lasmiditan, 100 mg lasmiditan eller placebo.

Globalt var i alt 1613 personer inkluderet i forsøget, hvoraf 14 personer var fra Dansk Hovedpinecenter. Studiet viste, at behandling med enten 200 mg eller 100 mg lasmiditan var bedre end placebo, og effekten for begge doser var vedvarende ved gen-tagende brug. En større andel af patienterne oplevede smerte-frihed eller smertelindring 2 timer efter behandling og vedvarende smerte-frihed efter 24 timer. Ligeledes op-levede en større andel af patienterne at deres mest generende symptom (kvalme, lys- og lydfølsomhed) forsvandt. Dermed viste studiet, at lasmiditan kan være et godt alternativ til triptaner ved anfaldsbehandling af migræne.

Lasmiditan sælges i dag under navnet Reyvow og er godkendt i USA og Europa. Dog er det endnu ikke kommet på markedet i Danmark. Lasmiditan kan anvendes af voksne (inklusiv ældre ≥65 år) med migræne med eller uden aura og kan kun bruges som anfalds behandling (ikke forebyggende). Præparatet findes som tabletform med enten 200 mg, 100 mg eller 50 mg – dog anbefales en startdosis på 100 mg (maks. 200 mg per døgn).

Bivirkningerne ved lasmiditan kan være svimmelhed, træthed/søvnighed og føle-forstyrrelser. Grundet bivirkningsprofilen
frarådes det at føre motorkøretøjer eller betjene maskiner i de første 8 timer efter indtagelse af medicinen.

Modsat triptanerne er hjerte-kar-sygdomme ikke en kontraindikation for lasmiditan. Med andre ord må personer med hjerte-kar-sygdomme gerne anvende lasmiditan som akut behandling af et migræneanfald. Man må sige at forskerne har fundet et godt alternativ til triptaner.