Hvert 5. barn i alderen 7-15 år lider af tilbagevendende hovedpine i form af spændingshovedpine eller migræne eller begge dele. Til trods for denne hyppige forekomst er især børnemigræne en overset sygdom.

Symptomer
Spændingshovedpine
Hovedpinen føles som et stramt bånd omkring hovedet med lette til middelsvære smerter. Smerterne er uændrede eller bedres, når barnet bevæger sig. Der er kun sjældent ledsagesymptomer. Anfaldet kan vare fra 30 minutter op til 7 dage. Man skelner mellem periodisk hovedpine og kronisk hovedpine. Ved den periodiske indtræder hovedpinen mindre end halvdelen af måneden, og ved den kroniske indtræder anfaldene mere end halvdelen af månedens dage.

Migræne
Migræne findes i 2 former - migræne uden aura og migræne med aura. Ved begge former sidder hovedpinen ofte i panden eller den ene eller begge tindinger (kun halvsidig hos 1/3 i modsætning til 2/3 hos voksne). Den mærkes oftest som en dunkende, hamrende, borende smerte, men kan også opleves som trykkende smerte. Smerten bliver værre, når barnet bevæger sig. Varighed oftest 1-6 timer (i henhold til international klassifikation 1-72 timer). Hovedpinen ledsages ofte af appetitløshed og/eller kvalme, opkastninger, problemer med at tåle lyd og lys og oftest af bleghed. Ved migræne med aura forekommer der forud for/eller sammen med hovedpinen synsforstyrrelser og/eller taleforstyrrelser eller snurrende fornemmelser og/eller nedsat kraft i arme og ben. Synsforstyrrelserne kan være et zigzagmønster eller en blind eller lysende plet, der langsomt over få minutter breder sig ind over synsfeltet for derefter langsomt at forsvinde igen. Føleforstyrrelserne starter typisk i den ene hånds fingre og bevæger sig herefter op over arm og skulder til evt. også at inddrage hele den ene ansigtshalvdel. Der kan desuden ses taleforstyrrelser i forbindelse med aura. Endelig kan aura ses alene uden hovedpine.

Hvad er de hyppigst udløsende faktorer?
SpændingshovedpineSpændingshovedpine fremkaldes relativt ofte af stress, hyppigt i form af problemer i skole og hjem, angst og depression, men kan også ofte skyldes en forkert arbejdsstilling og/eller siddestilling, en forkert bidfunktion - specielt tænderskæren og smerter andetsteds i kroppen - især i ryggen eller i nakken.

Migræne
Migræneanfaldet udløses oftest af de såkaldte 7 S-er:
Stress, fysisk såvel som psykisk (såvel positiv – dvs. at glæde sig til noget, som negativ - angst, depression, mobning osv.)
Sult
Søvn (både for store og for små mængder),
Stærkt lys (flimmer fra tv, computer)
Støj
Sukker (ikke videnskabeligt bevist, men erfaringsmæssigt har forfatteren ingen tvivl om, at sukker kan provokere hovedpine, specielt hvis det indtages på tom mave)
Smerte andetsteds, men især omkring hovedet, hvorfor spændingshovedpine kan forekomme sammen med migræne. 

Herudover kan migræne udløses af lugte, tobak, hormonelle faktorer + visse fødemidler og tilsætningsstoffer, hyppigst i forbindelse med nitrit, men kan også forekomme sammen med mange af de øvrige. Her skal man være opmærksom på E-numre: E100-122 - specielt E102, E104, E110, E122, E124, E129, E210. Inden for disse kategorier findes både uheldige farvestoffer og tilsætningsstoffer. Men det skal understreges, at det er uhyre individuelt, om man reagerer på det.

Hvad er årsagen?
Episodisk spændingshovedpine
Forårsages dels af impulser fra spændte muskler omkring hoved og nakke, dels fra biologiske forstyrrelser i centralnervesystemet.

Kronisk spændingshovedpine
Ser ifølge nyere undersøgelser ud til at være arvelig, og selve anfaldet forklares først og fremmest af biologiske forstyrrelser i centralnervesystemet.

Migræne
Man ved, at der under anfaldet sker en forstyrrelse i den kemiske balance i centralnervesystemet (således nærmere betegnet en forstyrrelse i signalstofferne) og en udvidelse af blodkarrene, først og fremmest dem, der ligger uden på hjernen. Årsagen er fortsat uafklaret trods omfattende forskning, men der er sikkerhed for, at migræne er arveligt. Det, der arves, er dispositionen, medens selve anfaldsmængden er afhængig af dels indre, dels ydre faktorer som anført ovenfor. Til dette skal tilføjes, at andre sygdomme kan sænke migrænetærsklen. Man skal bl.a. være opmærksom på jern-mangel. Ud fra erfaring anbefales at behandle med jern, hvis Ferritin (det stof, der binder jern) hos børn ligger under 50 mikrogram/l (laboratoriet accepterer 15 som laveste værdi. Det tyder på, at det er sat for lavt). Det fremhæves fra børnelægers side, at der dog kun skal behandles, hvis der er symptomer på jernmangel. I henhold til forfatterens mening kan symptomet bl.a. være hovedpine.

Diagnose
Diagnosen stilles alene på sygehistorien og efterfølgende klinisk undersøgelse. Der findes ikke blodprøver eller røntgenundersøgelser, der kan vise, om barnet har migræne eller spændingshovedpine. Blodprøver er kun relevante som led i afdækning af provokerende faktorer. Som anført ovenfor kan der være tale om enten jernmangel eller eksempelvis D-vitamin mangel. D-vitamn mangel ses næsten hos 50% af børn, hvilket skyldes den store brug af solfaktor, som på den ene side er positiv, fordi den beskytter mod modermærker og på den anden side negativ, fordi D-vitamin ikke kan optages. Alene faktor 8 stopper for enhver D-vitamin optagelse, Der er ikke nogen videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem D-vitamin og hovedpine, men D-vitamin mangel kan svække barnet og dermed indirekte være en medvirkende årsag til hovedpine. Det er vigtigt for diagnosen, at forældre har hjulpet børnene med at udfylde en migrænedagbog (se næste side) før konsultation hos egen læge. En sådan kan hentes på apoteket, ligesom det kan være en god hjælp for lægen, hvis barnet har tegnet sin opfattelse af hovedpinen.

Behandling
Det er vigtigt at vide, at meget opnås alene ved grundig information. Børn vil have svar på de samme spørgsmål som voksne, men sætter ikke altid ord på.

1. Hvad er årsagen til, at det gør ondt i hovedet?
2. Er det farligt?
3. Hvad kan der gøres?
4. Hvordan vil det gå mig i fremtiden mhp. hovedpinen?

Behandlingen af både migræne og spændingshovedpine omfatter de 5 M-er:
M = Mad
M = Motion
M = Musik
M = Minimere stress
+ videre uddybning nedenfor:
1. Forebyggende behandling 
2. Anfaldsbehandling

1A: Ikke medicinsk forebyggende behandling (som kan anvendes både i tilfælde af migræne og spændingshovedpine): Det er vigtigt at få klarlagt alle de mulige udløsende faktorer.

Det er vigtigt at sørge for følgende:
1. Regelmæssig søvn, hvorfor søvnhygiejne er meget vigtig. Eksempelvis slukke for al elektronik den sidste time før sovetid og slukke lyset., da disse ting stimulerer hjernen til at være vågen. Hvis barnet er mere end ½ time om at falde i søvn, kan der blive tale om enten en kugledyne (som kan søges via Socialforvaltningen) eller Melatonin 3-6 mg 1 time før sovetid.
2. Regelmæssige måltider (f.eks. små, sunde måltider hver 3. time + rigeligt at drikke dvs. ca. 1½ liter vand + mælk).
3. Undgå, at barnet udsættes for såvel fysisk som psykisk stress.
4. Hjælp barnet med at dyrke rigeligt med motion, minimum ½ time dagligt eller 1 time hver 2. dag, hvor man må tilstræbe, at man i den halve time opnår pulsstigning, og at man kommer til at svede.
5. Afspændingsøvelser en til flere gange dagligt gerne kombineret med den form for afspændingsmusik, som barnet finder behageligt, er af speciel værdi ved spændingshovedpine, men har også vist at kunne have positiv indflydelse på migræne.
6. Sluttelig kan der blive behov for viderehenvisning til regulær afspænding, enten hos de fysioterapeuter, der behersker dette, eller hos afspændingspædagog. I den anledning er det vigtigt at opfordre professionelle behandlere til også at være med til at tjekke, om højden på barnets skrivebord og stol passer.
7. Hvis der er tale om direkte fastlåsninger, eksempelvis i nakken, kan kiropraktorbehandling komme på tale.
8. Der er desuden erfaring for, at en del børn kan have glæde af akupunktur som dels forebyggende behandling både over for spændingshovedpine og migræne, dels anfaldsbehandling af migræne. Men der er ikke til dato sikre brugbare videnskabelige beviser herfor.
9. Sluttelig skal man gøre opmærksom på, at musikterapi (som har været anvendt i Danmark i 30 år – 50 år i USA) nu har dokumenteret effekt på mange typer smerte hos både børn og voksne. Men indtil videre er der ikke videnskabelige data vedr. børn. Erfaringsmæssigt har forfatteren set gode resultater, dels ved aktiv musikterapi ved en uddannet musikterapeut (5-årig cand.mag.uddannelse fra Ålborg Universitet), dels ved at barnet bruger afspændingsmusik ½ time før sengetid, evt. Musicure, evt. anden afspændingsmusik.

1B: Forebyggende medicinsk behandling
Spændingshovedpine
Ved episodisk spændingshovedpine (således få anfald om måneden) er det ikke nødvendigt med forebyggende medicin.

Kronisk spændingshovedpine
Ved den kroniske spændingshovedpine (anfald mere end 15 dage om måneden) kan forebyggende medicin komme på tale, ligesom der kan være brug for moderne psykologisk smertebehandling. Det er vigtigt at vide, at det ved denne hovedpineform ikke er hensigtsmæssigt at give almindelig smertestillende medicin, men kun den medicin, der går ind og regulerer ved signalstofferne i hjernen.

Migræne.
Ved hyppige og svære migræne-anfald kan forebyggende medicin komme på tale. De hyppigst anvendte midler i barnealderen er beta-blokkere (eks. Propranolol, Metoprolol) og i svære tilfælde Sibelium 5-10 mg. I tilfælde af, at forebyggende medicin er nødvendigt, må man stærkt anbefale tæt kontakt med lægen.

2A: Anfaldsbehandling
Spændingshovedpine
Mange børn har glæde af fysisk aktivitet og/eller afspændingsøvelser i forbindelse med anfald. Moderate til svære anfald kan kræve smertestillende midler. For meget medicin kan dog i sig selv give anledning til, at en periodisk optrædende hovedpine udvikler sig til en kronisk hovedpine, hvorfor man altid skal være meget tilbageholdende med større mængder anfaldsmedicin.

2B: Migræneanfald
Søvn og hvile er vigtigt. Det hjælper hos ca. 80% af børnene. Nyere undersøgelser tyder som tidligere nævnt på, at det kan være en fordel at supplere med afspændingsmusik, specielt hvis barnet ikke falder hurtigt nok i søvn. Herudover kan milde til moderate anfald afhjælpes med svage smertestillende midler som paracetamol, acetylsalicylsyre eller gigtmidler, evt. kombineret med kvalmestillende midler, idet disse midler ikke alene hjælper på kvalmen, men også på at barnet udnytter den smertestillende medicin bedre. Middelsvære til svære anfald kan kræve mere specifik migrænemedicin. 

Al form for medicin skal nøje afpasses barnets vægt, alder og behov, hvorfor lægen altid bør kontaktes, også selv om der er tale om håndkøbsmedicin. For meget medicin kan give kronisk hovedpine. Anfaldsmedicin tages kun ved anfald - ikke som daglig medicin.

Anne G. Korsgaard
Speciallæge i neurologi