Hovedpine er en hyppig lidelse, også hos børn. Hyppigheden er stigende og studier har vist at forekomsten af hovedpine er 58% hos børn og unge i alderen 3-18 år. Hyppig ho- vedpine kan have stor indvirkning på et barns skolegang og sociale liv og aktiviteter. Man kan ikke helbrede hovedpine, men man kan gøre mange ting for at aflaste og reducere hyppigheden af anfald. Der findes de samme typer hovedpiner hos børn som hos voksne, men nogle typer er mere sjældne.

Man deler hovedpine op i hovedpinetyper, hvor hovedpinen er en sygdom i sig selv, som for eksempel migræne og spændingshoved- pine, og dem hvor hovedpinen er et symp- tom på en anden, tilgrundliggende sygdom, for eksempel bihulebetændelse. Dog kan det være svært at skelne hovedpinetyperne hos børn, da symptomerne ofte er overlappende eller bliver mere tydelige med tiden. Defini- tionerne er dog stort set de samme som hos voksne i forhold til symptomer.

Spændingshovedpine:

Spændingshovedpine sidder oftest i hele ho- vedet og der er ikke andre ledsagesymptomer forbundet med hovedpinen. Årsagerne er mange, og kan være svære at afklare på syge- huset, da de kræver man kender barnet og fa- milien. Der kan være mange psykosociale fak- torer der spiller ind, men oftest er søvnmangel eller uregelmæssige sengetider en faktor. Det kan være problemer i skolen, fagligt eller med kammeraterne, eller problemer hjemme. Alkoholmisbrug hos forældrene, overgreb, sygdom i familien og andre faktorer kan spille ind og forværre en ellers fredelig og sjælden tendens til hovedpine. Her- udover kan dårlige arbejdsstillinger el- ler muskulær overbelastning være med til at udløse en spændingshovedpine. Der findes ikke nogen rigtig god medicinsk behandling af spændingshovedpine, derfor er arbejde med alle de faktorer der kan forværre eller forbedre hovedpinen utrolig vigtige. Smertestillende medicin kan være fint hvis det drejer sig om sjælden spændingshovedpi- ne, men en del især unge, har hyppig hoved- pine og der kan smertestillende medicin være med til at forværre hovedpinen og få den til at udvikle sig til medicinoverforbrugshoved- pine, som desværre ses forholdsvis hyppigt på sygehuset. Forebyggende medicinsk be- handling er udelukkende antidepressiv medi- cin, med risiko for en del bivirkninger og er en specialist opgave.

Migræne:

Migræne er klassisk en halvsidig hovedpine, dunkende, som ledsages of lys- og lydfølsom- hed, kvalme og nogle gange opkastninger. Ca. 10% har synsforstyrrelser op til anfaldene, men det er ikke alle børn der fortæller det, hvis man ikke spørger direkte til det. Det er oftest en langt mere intens hovedpine, som gør forældre og børn meget bekymrede. Dog ses den ofte i familien og man kender ofte an- dre, forældre eller søskende, der har lignende symptomer. En del børn vokser fra migræ- nen, men 50 % af dem der har migræne som børn, vil formentlig også have migræne som voksne3. Derfor er det vigtigt tidligt at kende faktorer der kan være med til at give hyppi- gere anfald. Det varierer meget fra person til person hvad der kan være med til at udløse anfald, men som ved spændingshovedpine er søvnmangel og stress hyppige faktorer der kan udløse anfald.

Der findes en del forskellige medicinske be- handlinger der virker ved migræne. Der er udviklet specifik migræne-anfaldsmedicin, og en del typer kan gives til børn ned til 7 år. Der findes også flere forebyggende behandlinger, dog med dårlig evidens for effekt. Forebyg- gende behandling af migræne bør overvejes, når der er mere end 4 anfald om måneden eller når det begynder at påvirke skolegangen pga. fravær. Dette er dog en specialistopgave og man bør henvises til nærme- ste børneafdeling. Vi bruger på sygehuset 2 hovedgrupper af medicin til forebyggende behandling af hovedpine. Blodtryksbehand- ling og behandling mod epilepsi. Der findes ikke noget medicin specifikt udviklet mod migræne til børn endnu, som der findes til voksne. Men det kommer nok inden for de næste år, der er studier i gang i forhold til ef- fekt og sikkerhed.

Både spændingshovedpine og migræne er sygdomme, hvor der ikke er en anden syg- dom, der giver symptomer i form af hovedpi- ne, men det er ofte anden sygdom som årsag til hovedpinen, som forældrene er bekym- rede for. Hovedpine kan være symptom på alvorlig sygdom, men er heldigvis sjældent. Eksempler på dette er forhøjet tryk i hovedet pga. for meget væske eller en tumor, men kan også være pga. forhøjet blodtryk eller stofskif- tesygdom. Alle disse er sjældne årsager hos børn.

Medicinoverforbrugshovedpine:

En hyppigere og hyppigere årsag vi ser i ho- vedpineklinikken, er børn og især unge men- nesker der tager for meget smertestillende. Medicinoverforbrugshovedpine er en af de hyppigste årsager til daglig hovedpine hos børn og unge og skal tages meget alvorligt. Heldigvis er behandlingen ret ligetil. Stop for alt smertestillende.

Mere end 3 måneder med mere end 14 dage pr måned med indtag af Panodil eller Ipren tyder på medicinoverforbrugshovedpine og hvis man tager Treo eller migrænemedicin skal der kun mere end 9 dage med smertestil- lende til at man er i høj risiko for at have ud- viklet medicinoverforbrugshovedpine.

Selvom en hovedpine ikke skyldes tilgrund- liggende sygdom, kræver den ofte vurdering og behandling. Der er stort set altid ting man kan gøre, medicinsk og ikke medicinsk for at reducere hyppigheden af anfald, og der kan være ting man kan gøre for at gøre de enkelte anfald mere udholdelige. Typisk er det lægen der vurderer om det drejer sig om en primær eller en sekundær hovedpine, men barnet og familien har ofte brug for opfølg- ning i forhold til om de forskellige ind- satser har gjort forskel.

Generelle anbefalinger med effekt på både migræne og spændings- hovedpine:

Det er altid en god ide at føre en ka- lender, både over hvor tit hovedpinen kommer og over hvor ofte man tager medicin, så man kan holde øje med udviklingen. Ofte viser kalenderen også nogle mønstre, så man har nogle mere konkrete ting at arbejde med. Kalende- ren er ikke kun et godt arbejdsredskab for os som behandlere, den kan også give familien indsigt i sammenhænge og hjælpe dem til at se lidt indad i for- hold til hvad der påvirker hovedpinen. Den kan hjælpe familien til at støtte op om ændringer i hverdagen. Den er også god til at følge op på om der er effekt af behandlingen. Kalenderen behøver ikke være kompliceret at ud- fylde. Man markerer 1,2 eller 3 alt efter hvor slem hovedpinen har været den pågældende dag og man markerer hvis man har taget smertestillende medicin. Det er vigtigt at vide at smertestillende taget af andre årsager, tæller med i me- dicindagene.

Skrevet af: Nina Szomlaiski Speciallæge i Pædiatri
Master of Headache Disorders
Børne og Ungeafdelingen SVS Esbjerg og Neurologisk afdeling OUH