Spændende Familie- og hovedpinedag på Trinity Hotel

Trinity Hotel, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia

Kl. 10.00 -10.15: Vi starter med indskrivning og kaffe/the med morgenbrød

Kl. 10.15-10.20: Velkomst ved formand Hanne Johannsen

Kl. 10.20-11.20: Børnelæge Niels Illum:

Indlæg om de 4 grundlæggende hovedpine former og diagnosen heraf. Der samtales desuden om nyeste viden inden for hovedpine hos børn og unge. Foredraget er dels et indlæg, men også samtale med besvarelse af spørgsmål.

Kl. 11.20-12.00: Kiropraktor og forsker Susanne Lynge: Hun har specialiseret sig i behandling af børn, der lider af hovedpine og migræne. Hun vil fortælle, hvad hun, som kiropraktor kan hjælpe, og hvad hun undersøger for. Hun har stået i spidsen for en stor randomiseret undersøgelse af effekten af kiropraktisk behandling for kronisk hovedpine og migræne.

Kl. 12.00-12.05: Kort pause

Kl. 12.05-13.00: Hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen migræne og behandlingsmuligheder: Der er de senere år kommet nye behandlingsmuligheder af migræne – både som forebyggende og anfaldsbehandling. Maren Eriksen der til daglig arbejder på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, vil fortælle om de nye behandlingsmuligheder og hvordan og hvornår man kan få dem tilbudt. Der er mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 13.00-14.00: Frokostpause

Kl. 14.00-16.00: Maden stiger dig til hovedet! Spis og lev dig til færre smerter og gener ved hovedpine og migræne!

Foredrag med sundheds- og Functional Medicine ekspert Umahro Cadogan: Det vi spiser, det har ikke blot en effekt på kroppen fra hagen og nedefter, men også på hvad der sker inde i hovedet og hjernen. Så kost, ernæring og livsstil kan godt påvirke både hovedpine og migræne. Hør mere om, hvad du selv kan gøre og afprøve med kost og ernæring, for bedre at håndtere hovedpine og migræne.

Umahro bliver kaldt for madens og sundhedens mastermind og hans slogan er “Du kan spise og leve dig sund og rask... eller i alt fald sundere og raskere”. I TV-programmet “Kan man spise sig rask?” hjalp Umahro både hovedpine og migrænepatienter ved at ændre kost og livsstil. Hør hvad det var for nogle principper og overvejelser, Umahro benyttede sig af for at hjælpe Signe og Laura, og lær hvordan du selv kan benytte dig af selvsamme principper og viden.

Der vil være en kaffepause i Umahros foredrag. Der vil også være frugt og vand løbende.

Såfremt børn/unge ikke ønsker at være med hele dagen, så er de velkommen til at gå før tid.

Pris for dette arrangement inkl. forplejning hele dagen:

Medlemmer kun kr. 150, børn under 12 år ½ pris.

Ikke medlemmer kr. 225, børn under 12 år ½ pris.

Tilmelding:
Senest den 23. oktober på post@hovedpineforeningen.dk
skriv antal børn og voksne.

Betaling på MobilePay 65571 den 23. oktober 2023.

Gå tilbage