Smertekursus: Forstå din hovedpine!

Salen på Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg

(Der er fine P-forhold i det nye P-hus på højre side få meter fra Kulturhuset).

Forstå din hovedpine med læge, forsker og kognitiv terapeut Laila Bendix, der til daglig underviser i smertehåndtering på Smertecenter Syd i Odense. Kurset henvender sig også til pårørende. Laila lider selv af migræne, så hun ved hvad hun taler om. Smerter er kroppens advarselssignal om, at der er ved at ske en skade på vores krop. Den passer på os, så vi ikke lader hånden ligge på den varme kogeplade. Når smerten bliver kronisk, som ved spændingshovedpine og migræne, har den ikke længere den funktion, men hjernen er psykologisk set stadig i beredskab. Når man lever med en kronisk smertesygdom, er det vigtigt at forstå smertens funktion og psykologi. Herigennem åbner der sig nemlig muligheder for at arbejde med sit forhold til smerten og de følger som ofte fører med sig. Det kan være hukommelsesbesvær, talebesvær, angst og isolationstrang samt udfordring­er i familien og med ens arbejdsevne. Det kan være svært at være pårørende til en smertepatient. Kom og få nogle gode tips og tricks til at håndter livet med smerter - både som patient og som pårørende.

Tilmelding og betaling senest den 1. november på post@hovedpineforeningen.dk Pris for medlemmer kr. 100,- ikke-medlemmer kr. 150,- incl. et let traktement. Du kan også betale på mobilepay 65571. Husk at skrive "Sønderborg".

Gå tilbage