Ny masteruddannelse i Hovedpinesygdomme

Dansk Hovedpinecenter og Københavns Universitet introducerer en ny masteruddannelse i Hovedpinesygdomme.

Migræne & Hovedpineforeningen er glade for at kunne sprede det gode budskab om den nye uddannelse, der skal være med til at uddanne tværfagligt personale med interesse for hovedpine sygdomme. Formålet er både at styrke behandlingen af hovedpinepatienter og forskningen indenfor området.

På uddannelsen hjemmeside kan man læse mere om indholdet: http://mhd.ku.dk 

Ansøgere til uddannelsen skal have en bachelor eller kandidatgrad indenfor medicin, farmakologi, sygepleje, psykologi, fysioterapi eller lignende og have minimum to års relevant erfaring. Uddannelsen vil være en kombination af teoretisk undervisning, e-learning og klinisk undervisning på Europæiske Hovedpinecentre og vil varetages af internationalt anerkendte specialister.

Det er Migræne & Hovedpineforeningens håb at uddannelsen vil bidrage til flere kvalificerede behandlere så vi på sigt kan få nedbragt ventelisterne.

Gå tilbage