Forskningens Døgn

19-04-2012 (14:00)

Den 19. april slår Glostrup Hospital dørene op for alle i forbindelse med Forskningens Døgn. De besøgende får denne dag en unik lejlighed til at komme tæt på forskerne. Der er mulighed for dialog med forskere fra næsten alle hospitalets afdelinger under temaet "Fra molekyle til menneske".

Arrangementet starter kl. 14.00 med et indlæg fra den kendte komiker Sebastian Dorset. Derefter er der et lille forsker grandprix hvor fire forskere dyster mod hinanden i forskningsformidlingens ædle kunst. Og kl. 16.15 kan man træffe den verdenskendte hovedpineprofessor Jes Olesen på scenen sammen med professor i øjensygdomme Steffen Hegaard og Merethe Hetland, der forsker i reumatologi i det populære indslag "Mød Professoren".

Afdelingerne stiller stande op i forhallen, og disse er åbne fra 14.00 - 17.00. Der er også en særlig stand for børn med molekylære oplevelser, og man kan endvidere møde politikere fra Regionsrådet der besvarer spørgsmål om regionens forsknings politik.

Læs evt. mere om arrangementet på vores hjemmeside

Tilbage