Hver tredje dansker, der sidder i venteværelset hos den praktiserende læge, henvender sig på grund af smerter og ca. hver femte dansker lider af kroniske smerter.

Når smerter bliver kroniske får det stor betydning for den enkeltes livskvalitet. Når den onde spiral starter kan resultatet blive, at man mister tilknytningen til arbejdsmarked-et, oplever social isolation, udvikler depression og mange andre forhold som forringer livskvaliteten.

En tidlig professionel indsats for personer med kroniske smerter er således afgørende for den enkelte og for samfundet.

Tager man antallet af patienter som lider af sygdomme indenfor de områder hvor der er nationale handlingsplaner med indbyggede forløbsprogrammer (diabetes, cancer, hjerte-kar) er det færre patienter end de som lider af kroniske smerter.

Så vi er mange, der arbejder hårdt på at få kroniske smerter på den politiske dagsorden, således at der kan udarbejdes en national handlingsplan på området. Så alle der har mulighed for at påvirke det politiske system skal udnytte enhver chance.

Undersøgelser har vist, at patienter nødigt taler med andre om deres smerte og derfor lever isoleret med deres problem. Dette forværrer den enkeltes problem og skaber en tabustemning omkring kroniske smerter.

En af årsagerne er, at der ikke findes en objektiv test for smerter, men man skal huske, at smerter er hvad patienter siger det er. 

Det som ofte skaber misforståelser omkring smerter er at der oftest ikke er en sammenhæng mellem en eventuel skades størrelse og smertens intensitet. Man kan have minimal slidgigt, minimal nerveskade, minimalt mavesår osv. med massiv smerte og omvendt, kan man have massiv slidgigt, stor 

nerveskade, stort mavesår uden at føle megen smerte. Inden for hovedpine området er det således, at man ikke har objektive fund der relaterer direkte til den smerte patienten oplever. Mange undersøgelser viser at
patienter oplever deres smerter højere end behandleren hvilket sandsynligvis skyldes den manglende sammenhæng mellem synlig skade og smertens intensitet. 

Et andet forhold som vanskeliggør vurdering og forståelse af smerter skyldes det forhold, at smertesystemets tilstand kan ændre sig hos kroniske smertepatienter på en måde således det bliver mere følsomt. Der opstår en grad af overfølsomhed således at en normal ikke smertefuld påvirkning pludselig opfattes som smerte, og en lille smertepåvirkning nu opleves som en kraftig smertepåvirkning. Dette bidrager ligeledes til mange af de misforståelser der opstår omkring kroniske smertepatienters smerteopfattelse. Man ved i dag at mange patienter med eksempelvis hyppige migræneanfald også udvikler ændringer i smertesystemets tilstand.

Da årsagen til en given smerte ofte ikke kendes oplever patienter at blive sendt rundt i systemet til forskellige specialister, som måske ikke har smerteproblematikker som det stærkeste kompetenceområde. Det er således helt afgørende på sigt at få flere kompetencecentre etableret inden for forskellige smerteområder, hvor der opnås specialistviden på området. Samtidig skal vi blive langt bedre til at integrere smerter ind i de sundhedsfaglige uddannelser for kun herigennem opnås større fokus og viden blandt behandlere.

Udvikling af bedre behandlingstiltag kan kun ske gennem intensiv forskning på områd-et, og vi har fået en langt større viden om, hvorfor smerte opføre sig på så mange vidt forskellig måder.

Helt konkret har man inden for de seneste år revolutioneret behandlingen inden for eksempelvis leddegigt og nogle migræne former.

Et af de områder vi har arbejdet intensivt med er udvikling af målemetoder til vurdering af smertesystemets tilstand. Hvis man på patienter med gentagne hovedpiner (spændingshovedpine, migræne) trykker på eksempelvis siden af hovedet, vil de ofte opleve at musklerne er ømme, og at der ikke skal så meget tryk til for at udløse smerten (måler patientens smertetærskel). Måler man det tryk der skal til for at udløse smerterne, vil man se at patienterne ofte har en reduceret smertetærskel i området som et resultat af smerteoverfølsomheden.

Når der nu om dage udvikles nye smertelægemidler, er man blevet meget opmærksom på at det ikke nytter at udvikle lægemidler, som virker på det normale smertesystem, da de ofte ikke vil virke tilstrækkeligt på et kronisk smertesystem. Denne viden har således markant ændret den måde man identificerer om et nyt læge-middel kunne have effekt på kroniske smerter. Håbet er således, at denne viden fremadrettet vil kunne medføre at nye og bedre lægemidler kan udvikles til patienter med kroniske smerter.

Et at de områder vi arbejder meget med er spændingshovedpine. Det er jo lidt et overset område, da vi jo alle normalt håndterer den type hovedpine med et par panodiler, lidt træning eller på anden vis. Men en spændingshovedpine kan også udvikle sig til en kronisk tilstand med mange anfald per måned. Det er netop en forståelse af, hvorfor nogle patienter udvikler kronisk spændingshovedpine som optager os, for kunne man forstå hvilke faktorer der er vigtige, kunne man måske forbygge også den type af kronisk hovedpine.

Af Lars Arendt-Nielsen, professor, dr med, ph d,
Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet.