Det har trukket de helt store overskrifter det seneste 1-2 år at et nyt biologisk lægemiddel skulle være på vej mod migræne. Flere af vores medlemmer har deltaget i afprøvningen, og fra foreningens side har vi været begejstrede fordi der endelig er ved at blive udviklet et forebyggende lægemiddel specifikt til migræne. Nu begynder resultaterne af de kliniske forsøg at blive udgivet, og de er måske ikke helt så overbevisende som vi havde håbet. 

Man har igennem de seneste års forskning fundet at signalstoffet CGRP (Calcitonin gene related peptide) er involveret i udviklingen af et migræneanfald. F.eks. kan man udløse et migræneanfald ved at indsprøjte CGRP, og det er også vist at niveauet af CGRP i blodet er højt under et migræneanfald.

Medicinalindustrien kan heldigvis se et potentiale i at udvikle forebyggende migræne-medicin da der er så mange af os. Det betyder at fire forskellige firmaer (Amgen/Novartis, Teva, EliLily og Alder) deltager i kapløbet om at udvikle et effektivt migrænemiddel baseret på at blokere for CGRPs funktioner. Det er revolutionerende i sig selv fordi al anden forebyggende behandling der er tilgængelig er noget man har lånt fra andre områder (blodtryksmedicin, epilepsi-medicin mm).

På Dansk Hovedpineselskabs Årsmøde præsenterede professor Michel Ferrari fra Holland de nyeste resultater for alle fire produkter. De havde alle umiddelbart en god indvirkning på antal hovedpine dage og kun milde bivirkninger. Men hvis man sammenligner dem der fik den aktive behandling med dem der fik placebobehandling, viser det sig for alle fire produkter at dem der fik den aktive behandling kun fik 1-2 dage mindre om måneden med migræne. Det skal sammenholdes med at studierne var udført på patienter med episodisk migræne og i de forskellige studier i gennemsnit havde 7-11 dage med migræne om måneden.

Man definerer som regel effekt som halvering af antallet af dage og/eller intensitet. Med den definition var der, i den tre måneders periode patienterne blev fulgt, op mod 70% der havde effekt i den gruppe der modtog aktiv behandling, mens samme tal var op til 60% for dem der modtog placebo. Der var også nogle der ingen migræne havde i forsøgs- perioden, helt op til 40% i den aktive gruppe (og 17% i placebogruppen).

Det er forskernes, industriens og også foreningens håb at man kan finde ud af hvem der har gavn af behandlingen og at dette kun er første skridt på vejen til at udvikle specifik medicin mod migræne. Vi har brug for længerevarende studier og måske tilpasninger af stofferne. Så behandlingen er lovende, men helt i mål er man ikke endnu.

Af Laila Bendix. Læge, PhD og bestyrelses-medlem i Migræne&Hovedpineforeningen