Ny bog der kan være til hjælp

Bogen hedder:
En Socialt Begrænsende Kronisk Sygdom - Hvordan man forklarer sygdom for venner, familie og pårørende. Den kan købes (billigst hos Saxo) som PDF eller ePub.

Beskrivelse:
En bog med forslag til hvordan man kan forklare kroniske sygdomme for familie, pårørende og både gamle og nye venner. For at skabe sig en bedre hverdag, må man oplyse sin nære omgangskreds om, hvad man ønsker af dem og hvorfor - men måden man kommunikerer dette på er lige så vigtig. Hvis der ligefrem er nogen der ikke er så villig til at acceptere diagnosen og ens nye liv, må ens strategi for kommunikation ændres.
Det kan være vanskeligt at være kreativ, når man lider af smerter, træthed, svimmelhed, migræne, hjernetåge og/eller lignende. Derfor tilbydes her hjælp med råd, eksempler og værktøj til brevskrivning, samtale og kommentarer på facebook (og andre sociale medier). Der gives derudover gode råd til kommunikationen med personer man ikke kender i samfundet. Mennesker behøver venskab og kærlighed, og det gælder i endnu større grad, når man har en kronisk sygdom. Det er utroligt vigtigt for livskvaliteten, at man har mulighed for at være social - når man kan.Social isolation eller ensomhed er ikke godt for helbredet. Forfatteren har selv M.E. og Fibromyalgi og har gennem sin uddannelse og sit arbejde studeret menneskelig adfærd.

Køb bogen her...

Mange venlige hilsener
Christina Louise Wæver