Mindfulness smertebehandling

Jeg er uddannet psykolog og har gennem 7 år arbejdet med mindfulness meditation i min praksis i forbindelse med stress eller ubalance i livet. Da jeg har selv gode erfaringer med at anvende mindfulness generelt og i forbindelse med migræne, vil jeg gerne fortælle lidt om det her i bladet.

Mindfulness smertebehandling sætter fokus på den enkeltes egne ressourcer og på at lære at skelne mellem sig selv og smerten, og derigennem håndterer smerterne anderledes.
Hvad er mindfulness? ”
Mindfulness handler om at være fuldstændig vågen. Det handler om at sanse hvert eneste udsøgte levende øjeblik. Vi føler os mere i live. Vi opnår også umiddelbar adgang til være egne stærke ressourser for indsigt, transformation og heling.” Jon Kabat-Zinn, Center for Mindfulness, Massachusetts.

Forskning i Mindfulness igennem snart 30 år har vist, at denne form for opmærksomhedstræning giver vedvarende reduktion af fysiske og psykiske symptomer og en markant bedring af livskvaliteten.

En vigtigt del af mindfulnes smertebehandling er meditationsøvelser, hvis formål er at udvikle ro og balance i sindet, samt give indsigt i de tanker og følelser, der ligger bag. Vi træner vores evne til at være til stede i nuet og leve livet med fuld opmærksomhed – øjeblik for øjeblik – og lærer derved at acceptere vores liv, som det er lige nu uden modstand – for når vi har modstand mod det oplevede nu, skabes der fysiske og psykiske spændinger.

Når vi oplever smerte er det ofte forbundet med negative tanker og følelser, som vi har, som reaktion på den fysiske smerte. Vores mentale og følelsesmæssige reaktioner er ofte automatiserede. Det er svært at adskille dem fra smerten. Ved fysiske smerter kan vi opleve reaktioner som frygt, angst, bekymring, vrede og frustration og kan være bekrymrede om, hvordan smerten vil udvikle sig i fremtiden.
Med mindfulness kan du lære at give smerter den samme medfølelse og venlige opmærksomhed, som du vil give en person som er dig kær, når denne oplever smerte eller ubehag. Give smerten din fulde opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik og derigennem blive opmærksom på forandringer i forhold til din oplevelse af smerten. Og ligeledes blive opmærksom på øjeblikke, hvor du ikke mærker intense smerter.

I mindfulness smertebehandling træder vi et skridt tilbage, hviler opmærksomheden og

observerer vores tanker, følelser og kropsfornemmelser på en anerkendende måde. Herved frigøres energi, vores nærvær øges og vi bliver bedre til at håndtere vanskelige situationer.
I august 2011 starter jeg to grupper op med mindfulness smertehåndtering kun for personer med hovedpine eller migræne. Se mere på www.humanrelations.dk under nyheder.

Lone Andersen
Aut. Psykolog, Cand.pæd.psych.aut.
Human Relations Holmegårdsvej 23B
3400 Hillerød. Mobilnr. 21246580