Alle danskere kender B.S. Christiansen for sine imponerende bedrifter som elitesoldat i Jægerkorpset, og sidenhen som inspirator og coach for både kendte og ukendte danskere. Den sympatiske jægersoldat har senest kunne opleves i programmet B.S. og recepten på lykke, hvor fire kvinder på antidepressiv medicin tog med B.S. til henholdsvis Lanzarote og Canada, hvor de blev udsat for en række opgaver og udfordringer. Tidligere har B.S. haft ti handicappede personer med på en ekspedition gennem Namibia. Fælles for deltagerne er, at tiden med B.S. har gjort, at de har flyttet sig som mennesker og ændret indstilling til livet. Desværre er det ikke alle forundt at tage med B.S. på ekspedition. I Migræne & Hovedpineforeningen synes vi dog ikke, at vores medlemmer skal snydes for en række gode råd fra manden, som har gjort det til sin livsopgave at hjælpe og inspirere andre til at få et godt liv. Vi har derfor talt med B.S. og fået ham til at give sit bud på, hvordan man skaber sig et godt liv på trods af smerter. Samtidig løfter han sløret for, hvad der driver ham i sit daglige arbejde med mennesker.

At finde sin indre ridder
Når man lider af kroniske smerter, som mange hovedpine og migrænepatienter gør, kan det somme tider være svært at finde glæden og overskuddet i hverdagen, fordi selv de mindste gøremål kan virke uoverskuelige. Med udgangspunkt i de erfaringer B.S. har med blandt andre smertepatienter, er det nærliggende at spørge hvilke værktøjer, man som migrænepatient skal finde frem, når man gerne vil rykke sig og genvinde kontrollen med sit liv?”Jeg tror basalt på, at alle mennesker har nogle ressourcer at trække på. Uanset hvor sort tilværelsen ser ud for den enkelte, så har alle et ressourcested, som med den rigtige mentale påvirkning, kærlighed og sund levevis, kan bygges op som et batteri, der kan drive dem igen- til et godt liv med indhold og kærlighed, mod, håb og tro. Det er aldrig for sent at få et godt liv. Det er jo min grundfilosofi, at livet er en fantastisk gave.”

Det handler om at inspirere folk til at finde deres indre ridder frem, hvor man giver livet kamp til stregen, fremfor at sidde fast i en form for offerrolle, både fordi det er en uhensigtsmæssig tilgang til livet, men også fordi man bringer sig selv i en passiv position, hvor man er ude af stand til at handle.
 
Naturen som terapirum
B.S. arbejder med meget forskellige mennesker i sine programmer. En ting går dog igen, nemlig den rolle naturen spiller i forløbene, og det er ingen tilfældighed. 

”Naturen er mit terapi-rum. I naturen bliver alle de kunstige roller og lag, mennesker har dækket sig med i dagligdagen, hurtigt skrællet af. Når man fryser, er træt eller sulten, så er det ligegyldigt, hvad der står på visitkortet og på kontoen i banken. Så viser folk hurtigt deres sande jeg, og så kan jeg begynde at arbejde med dem, ud fra et ærligt udgangspunkt. Derfor har jeg i fyrre år brugt naturen som mit terapirum. B.S. opfordrer til, at folk skal gøre brug af naturen i en ellers travl hverdag. Ekspeditioner til Canada og andre fjerne himmelstrøg er langtfra nødvendige, for det handler helt lavpraktisk om at drage ud og lægge sig på en mark under en stjernehimmel med sin elskede i hånden, eller tage sine børn med ud i et telt og lytte til uglens tuden og vindens raslen i bladene om natten. Mennesker kan finde sig selv og falde til ro i naturens skønne omgivelser. En ro og skønhed som ikke kan købes for penge, og som vi alle har godt af at opleve i en moderne urbaniseret verden, hvor alting skal gå så stærkt, og det for mange kniber med at følge med, ikke mindst for migrænepatienter og andre patienter med kroniske smerter. Accepten af hovedpine starter med en selvMed til en travl hverdag hører for manges vedkommende også sociale arrangementer og selskaber. Migrænepatienter har en tendens til at isolere sig, både på grund af smerter, men også for at undgå konfrontationer, fordi man ofte kan være nødsaget til at melde afbud i sidste øjeblik til stor ærgrelse for værten. B.S. mener dog, at åbenhed i disse situationer er vejen frem.

Man kunne jo starte med at sige, når man f.eks. får en invitation. ”Hvor er jeg glad for at blive inviteret. Jeg lider af hovedpine og migræne, så jeg er nødt til at sige, at hvis jeg får et anfald på dagen, så kan jeg desværre ikke komme.” På den måde undgår man, at folk tror, at det er en dårlig undskyldning, hvis man bliver nødt til at melde afbud på dagen.”

Desværre er det ikke kun ved festlige lejligheder, at forståelsen fra venner og bekendte lader meget tilbage at ønske. På trods af at migræne er den sygdom, der koster samfundet    allermest i tabt arbejdsfortjeneste hvert år, så er det til stadighed en sygdom, der er omgærdet af fordomme og, måske derfor, også tabuer. Men hvorfor opstår disse tabuer og, vigtigst af alt, hvordan kan man som migrænepatient være med til at nedbryde dem?

”Jeg tænker, at sygdommen er et tabu, fordi der er mangel på viden omkring hovedpine og migræne. Nogle tænker vel, at det er en psykisk lidelse, altså at det kan være sådan lidt en dårlig undskyldning, ”jeg kommer ikke, fordi jeg har migræne, etc” Måske hænger det sammen med dette. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg anerkender, at det er en lidelse, som skal tages alvorligt og aftabuiseres, og det gøres bedst med åbenhed og information.”

Dårlig samvittighed kan man ikke bruge til noget som helst
Migræne og dårlig samvittighed går ofte hånd i hånd hos migrænepatienter, for med smerterne opstår den dårlige samvittighed over ikke at slå til på arbejdspladsen, og i privatlivet, hvad enten det drejer sig om huslige pligter, der må forsømmes, eller manglende overskud til ægtefælle og børn, når smerterne er værst. Migrænen kan man oftest ikke gøre noget ved, men måske er det muligt at slippe for den dårlige samvittighed. Det mener B.S.

”Dårlig samvittighed kan man, ligesom fortrydelse, ikke bruge til noget som helst. Det er to meget destruktive størrelser. Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed. Det tror jeg faktisk kun, man får mere hovedpine af. Hvis andre skal acceptere, at man lider af hovedpine, så må man starte med selv at acceptere det.”Heri ligger også nødvendigheden af at passe på sig selv og sin krop ved at spise sundt og dyrke motion. Kroppen er vores bolig, og ligesom vi ikke mishandler vores lejlighed eller hus, så skal vi heller ikke mishandle kroppen. Det handler om at mærke efter, hvad der er godt for kroppen og respektere hvor dens grænse går. Overskrides kroppens grænser, bliver den stresset og utilpas.

Egenomsorg og positive tanker
I bund og grund er det vigtigt at kunne passe på sig selv, for når man er noget for sig selv, kan man også være noget for andre. Det har intet med egoisme at gøre. B.S. benytter sig ofte af en metafor, når han skal forklare, hvad det vil sige at være noget for sig selv. ”Forestil dig at du sidder i en flyvemaskine, hvor iltmaskerne kommer frem i kabinen, fordi trykket pludselig falder. I sådan en situation er det meget vigtigt, at man selv tager masken på, førend man begynder at hjælpe folk omkring sig. Hvis man ikke selv får ilt, kan man ikke hjælpe de andre, og det er det, jeg mener med, at man skal være noget for sig selv, før man kan være noget for andre.”

Med åbenhed og accept kommer man langt. Det samme gør man ved at finde sin indre ridder frem, hvor man kæmper for det gode liv og dermed undgår rollen som offer. Sidst men ikke mindst handler det om at være god ved sig selv og sin krop, leve sundt og fornuftigt og huske på, at dårlig samvittighed ikke kan bruges til andet end at fremkalde et nyt migræneanfald. Vær i stedet taknemmelig for de gode dage, så kan man ikke selv gøre mere.
 
At komme på ekspedition med B.S. Christiansen og opleve den tidligere jægersoldat i sit rette element, vil uden tvivl være både lærerigt, hårdt og udfordrende. Men for migrænepatienter er stille stunder i den danske natur med tid til nærhed, ro og refleksion skam heller ikke at fornægte. 

Af journalist Anne Buur