BOTOX behandling for kronisk migræne

Skrevet af neurolog Mary-Jette Rasmussen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Kronisk migræne er defineret som mindst
15 dage med hovedpine og mindst 8 dage med migræne hovedpine.

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har haft mulighed for at give behandlingen til vores hovedpine- patienter siden april 2013. Indtil videre har 33 patienter fået behandlingen, hvoraf 11 ikke har haft effekt.

Vi ønsker ikke at behandle en medicinoverforbrugs hovedpine med BOTOX, hvorfor vi kræver at patienterne ikke er inde i et overforbrug, og hvis da må patienten gennemgå en døsekur først, hvor medicinen bliver fjernet.

Hvordan virker Botox

Botox er et giftstof og virker ved at hæmme nervens impulser til den behandlede muskel, så muskelaktiviteten dæmpes. Botox afslapper musklen, så den ikke trækker sig sammen.  

Bivirkninger:

De fleste bivirkninger er forbigående. Generelt forekommer smerter og ubehag på indstiksstedet* samt feber og influenzalignende symptomer. I meget sjældne tilfælde er set udtalt muskelsvaghed, synkebesvær, forstoppelse og lungebetændelse på grund af opkast i lungerne. Det skyldes spredningen af toxin. Bivirkningerne varierer i forhold til anvendelsesområdet. 

Behandlingen:

Der injiceres BOTOX 31 steder i hovedet:
7 steder i panden, 4 steder i hver tinding region, 3 i hver baghovedhalvdel ved kraniekanten, og 2 i hver side af nakken og 3 ud på hver skulder. Det tager ca 10 min., og det er meget små nåle der bruges. Efter behandlingen skal patienten sidde i venteværelset i ca 20 min, hvis der skulle udvikles en allergisk reaktion. 

Patienterne må så tage hjem og efter første behandling skal de kontakte afdelingen efter 1 måned, for at beskrive hvorledes det er gået. Mange beskriver at efter de to første dage, hvor der stadig var smerter, men efter dette blev det bedre, og mange har oplevet en meget stor lindring i hovedpine smerten såvel som migrænen. Man må højest give behandlingen hver 3.måned, hvorfor de patienter der gerne vil have en behandling mere får en ny tid 3 måneder efter første behandling.

Anden gang man får behandlingen virker den som regel lidt længere og til sidst er effekten til stede fra den ene behandling til den næste. Så begynder vi at øger intervallerne mellem behandlingerne, der er patienter, som kun får en behandling 1 gang om året og det holder hovedpinen nede. Jeg har dog ikke oplevet det endnu.'