Jannie Palm og Cecilie Kathrine Olesen. (Nu) Fysioterapeuter, uddannet ved UCL, Odense

Spændingshovedpine er en udbredt tilstand, som rammer 70 % af verdens befolkning. Spændingshovedpine er defineret som havende to af følgende elementer: mild-moderat smertegrad, anfaldsvarighed >30 minutter, dobbeltsidig smerte og en trykkende/pressende karakter. Hovedpinen forværres ikke ved let rutinepræget aktivitet (f.eks. trappegang), og ledsages maks af ét af følgende symptomer: lys- og lydfølsomhed, samt let kvalme.

Kronisk spændingshovedpine rammer 1-3 % af verdens befolkning og er defineret som spændingshovedpine >15 dage i måneden, i en periode på >3 måneder (1). 

Årsagen til hovedpinen er ofte at finde i specifikke punkter i muskler i øvre ryg, nakke, hals og hoved og kan f.eks. skyldes fald, ulykke, overbelastning, følelsesmæssige problemstillinger, overvægt, stress, psykiske problemstillinger samt uhensigtsmæssig arbejdsstilling og kropsholdning (2, 3). Disse punkter kaldes triggerpunkter. Behandlingen af disse punkter kaldes triggerpunktterapi og har til formål at deaktivere de triggerpunkter, som forårsager hovedpinen (2). Denne behandling er endnu forholdsvist uudforsket som enkeltstående behandling for kronisk spændingshovedpine. Dette har resulteret i et interventionsstudie som bachelorprojekt på fysioterapeutuddannelsen, hvor triggerpunktterapi undersøges som behandling for mennesker med kronisk spændingshovedpine.

Gennem en 4 ugers periode med behandling to gange ugentligt registreres antallet af hovedpiner, smerteintensitet og varighed for hver enkelt deltager. I alt 9 personer deltog i studiet. Deltagerne var 4 mænd og 5 kvinder i alderen 23-60 år. Indledende blev deltagernes holdning, bevægelighed i nakken og triggerpunkter undersøgt. Løbende udfyldte deltagerne hovedpinedagbøger, så hovedpinens karakter kunne følges undervejs. 

Inden opstart på forløbet havde deltagerne i gennemsnit hovedpine 5,1 gange ugentligt, deres gennemsnitlige smerteintensitet var 5,7 (på en skala fra 0-10) og varigheden var 3,9 timer. Efter 4 ugers behandling havde deltagerne hovedpine 0,9 gange om ugen, med en smerteintensitet på 3,3 og en varighed på 2,3 timer. Der er altså sket en reduktion i antal hovedpiner på 82,9 %, en reduktion i smerteintensitet på 41,3 % og en reduktion i varighed af hovedpine på 41,2 %. Efter behandlingsper­i­­oden fik deltagerne udleveret individuelle selvbehandlingsøvelser, så de efter behov kunne behandle de muskler, som forårsager hovedpinen. En opfølgning efter 4 uger viser, at 7 ud af 9 deltagere bruger øvelserne. En opfølgning efter 8 uger viser, at 8 ud af 9 deltagere brug­er øvelserne. Én deltager har ikke længere hovedpine og én deltager har stadig hovedpine hver dag, og har derfor stadig kronisk spændingshovedpine, som den eneste. Gennemsnitligt har deltagerne efter 8 ugers opfølgning hovedpine 1,6 gange om ugen med en smerteintensitet på 2,8 og en varighed på 1,3 timer. 

Det samlede resultat af behandlingen (inden opstart af forløbet og til 8 ugers opfølgning) er, at deltagernes antal af hovedpiner i ugen er reduceret med 69,6 %, smerteintensiteten er reduceret med 51 % og varigheden af hovedpinen er reduceret med 66,3 %. Dette illustreres i nedenstående figur.

Antallet af triggerpunkter (årsagen til hovedpinen) er desuden gennem forløbet gennemsnitligt reduceret med 70,8 % og der ses en klar sammenhæng mellem denne reducering og reduceringen af antal hovedpiner pr. uge, smerteintensitet og varighed. 

Der sås yderligere gavnlige effekter af triggerpunktterapien i form af optimeret kropsholdning og øget bevægelighed i nakken. Derudover føler 4 ud af 9 deltagere sig ikke længere påvirket af hovedpine i hverdagen, hvor hovedpinen tidligere påvirkede humør, energi, arbejde, daglige gøremål og søvn.

På trods af positive resultater, kan det dog ikke konkluderes endeligt, om selve behandlingsmetoden har været årsagen til bedringen hos deltagerne, da studiet ikke har haft en kontrolgruppe at sammenligne resultater med. Desuden viser tidligere studier (4), at mennesker med kronisk hovedpine er en sårbar gruppe med en tendens til at reagere positivt på placebobehandling. Derudover kan der ske en spontan bedring af hovedpinen (5), hvorved det er svært at bedømme behandlingens egentlige effekt. 

Kilder:

1.
Fernández-de-las-Peñas C, Arendt-Nielsen L, Gerwin R. Tension-type and cervicogenic headache: pathophysiology, diagnosis, and management. Sudbury, Mass.: Jones and Bartlett Publishers; 2010. 

2.
Travell JG, Simons DG. Travell & Simon’s myofascial pain and dysfunction: the trigger point manual. 2nd ed. Baltimore: Williams & Wilkins; 1999 

3.
Chaitlow L, Fritz S. A massage therapists guide to understanding, locating, and treating myofascial trigger points. Philadelphia, PA: Churchill Livingstone/Elsevier; 2006. 

4.
Moraska AD, Stenerson L, Butryn N, Krutsch JP, Schmiege SJ, Mann JD. Myofascial trigger point-focused head and neck massage for recurrent tension-type headache: a randomized, placebo-controlled clinical trial. Clin J Pain [internet]. 2015 [cited: 29.09.16];31(2):159-68. Available from https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25329141 

5.
Schulze S, Schroeder T. Basisbog i sygdomslære. 2nd. edn. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2013